Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Narc

Narc

Narc er fattigmandsudgaven af Grand Theft Auto og True Crime - og så er det i øvrigt vanvittig skidt og ekstremt ubegavet.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Arkadehallernes Narc fra slutningen af firserne står stadig svagt i min erindring. Spillet var oversprøjtet med blod og vold, indhyllet i narkoopgør og præsenterede muligheden for at lade sin figur gå vejen som enten god eller ond betjent. Nu vælger Midway atter at køre ned af denne vej, hvilket ikke er nogen enestående begivenhed, eftersom både True Crime og GTA allerede har speederen godt i bund. Resultatet er et af de mest politisk ukorrekte spil jeg længe har været ude for. I hovedtræk kan man stort set uden repressalier nakke kaskader af uskyldige, dette mens man er tårnhøj af syre med kanylerne hængende fra armene. Der bliver sigtet højt og favnet bredt, men det meste falder til jorden med et øredøvende brag.

HQ

Midway har tilsyneladende valgt at spare på manuskriptforfattere. Resultatet er en tåkrummende affære hvor klicheerne står i kø for at vise deres grimme ansigt. Kort fortalt veksler handlingen mellem to betjente - den gode betjent og den onde betjent. Ud over at man som ond betjent (Jack Fozenski) får carte blanche til at benytte stoffer, er der ikke nogen nævneværdig forskel. Baggrunden for de efterfølgende trivialiteter, er at der er et nyt stof på gaden i Rockland. Det giver os mulighed for at gå amok i et tredje persons actionspil a la førnævnte True Crime og GTA.

Inden du slikker sig om munden i ængstelig forventning skal det med det samme konkluderes, at Narc ingenlunde kommer op på siden af disse glitrende sværvægtere. Den første konklusion er, at gaderne i Rockland tilsyneladende er overbefolket af generiske pushere, ludere og lommetyve. Det ganske enkelt vrimler med kriminelle imens gadernes grå bygninger giver genklang til de få lovlydiges klageråb. Narc prøver at give illusionen af at man færdes i et åbent miljø, hvor hovedmissioner lægger den røde tråd for forløbet. Løbende kan man så rende rundt og spendere tiden på at lægge de mange kriminelle elementer i lænker, inden man lægger arm med endnu en hovedmission. Missionerne er egentligt forholdsvist varierede, hvor man eksempelvis skal aflytte en gruppe korrupte betjente for senere at anholde dem. Dertil spædes der til med bonusmissioner. Her kommer man blandt andet ud for at skulle rydde byen for en gruppe snigskytter, der gør livet surt for de kære beboere (der dog ikke fortjener bedre).

Umiddelbart lyder det måske ikke så tosset, men desværre bliver spillet redet som en mare grundet utallige fejl såvel designmæssigt som teknisk. Det er selvfølgelig fint, at man fingerer et åbent miljø, men når udfordringerne her er lige så opmuntrende som et slag i mellemgulvet forsvinder glansen. I praksis drøner man blot rundt og viser sit politiskilt for efterfølgende at anholde forbryderne. Ved at anholde forbrydere får man en højere politirang, gør man unoder falder denne selvsagt. Problemet er at hovedvægten af de folk der befolker gaderne er forbrydere, så i princippet kan man bare anholde samtlige, og derved maksimere sin score. Eksempelvis nakkede jeg et utal af uskyldige med en granatkaster, hvorefter jeg blot anholdt en række tilfældige og derved optimerede min rating - ekstremt dårligt strikket sammen.

Næste problem er den absurd dårlige styring der kommer ud i lyset i kampsituationer. Sigtemekanismen når man skyder er afhjulpet af en ekstrem autolock, hvor sigtekornet selv drøner rundt og placerer sig på modstanderne. Det giver så det problem, at man ingen indvirkning har selv på hvem man skyder. Håndgemæng er endnu værre. Her kan man heller ikke selv vælge modstander, hvilket medfører at man ofte tager brydegreb på endnu en tilfældig forbipasserende, som sikkert er kriminel - men alligevel. Dette giver en række "sjove" situationer, hvor den egentlige modstander sparker til én imens man danser rundt med en anden tåbe.

Dette er en annonce:

For at gøre ondt værre er spillets power-ups forskellige euforiserende stoffer. Det virker i alt sin enkelthed absurd at man skal sniffe speed, ryge fed eller det der er værre for at få et overtag. Effekterne er de klassiske såsom bullet-time, ekstra styrke mv. Eneste anke er at man kan blive afhængig hvis man benytter samme stof gentagne gange, men dette kan undgås ved at klare nogle små minispil. Løsningen er at sørge for at mikse sit forbrug godt, så det optimale er altså at blive blandingsmisbruger. Ja, man kan ikke lade være med at ryste undrende på hovedet. Jeg er ikke forarget - det er bare ekstremt fesent lavet.

Narcs univers præsenteres i hæderlig grafik, der dog aldrig formår at bringe illusion af at det er andet end et spil man sidder med. Dertil er bygningerne for ensartede og figurerne for grovkornede samt udetaljerede. Lydsiden er kompetent med godt spil af blandt andet Michael Madsen. Desværre er der en masse mellemsekvenser, hvor der er et underligt forhold mellem talt dialog og baggrundsmusik. Det har den konsekvens ikke kan høre hvad der bliver sagt - irriterende. NARC føles som en fattigrøvsudgave af GTA samt True Crime, og sælges da også til nedsat pris, men det gør nu ikke spillet bedre.

NarcNarcNarcNarc
04 Gamereactor Danmark
4 / 10
+
Ganske varierede missioner. Gode stemmepræstationer. Mulighed for at opføre sig helt overdrevet voldeligt.
-
Styringen i kampsituationer fungerer meget dårligt. Grafikken er anonym. Mange tekniske problemer. Underlig morale.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

0
NarcScore

Narc

ANMELDELSE. Skrevet af Alan Vittarp Rasmussen

Narc er fattigmandsudgaven af Grand Theft Auto og True Crime - og så er det i øvrigt vanvittig skidt og ekstremt ubegavet.



Indlæser mere indhold