Hvor er jeg? Jeg åbner mine øjne og aner en grå himmel. Der er stille som graven. Jeg rejser mig op og tager et par vakkelvorne skridt. Foran mig knejser et skyhøjt tårn, der lader til at være bygget for århundreder siden. Hvordan er jeg havnet her?
Jo, altså... ser du, jeg åbnede en kuvert, hvori der lå et eksemplar af Myst til Nintendo DS. Så gik jeg ud og hentede en kold Coca Cola, knaldede spillet i og lagde mig luddovent på sofaen. Derefter tændte jeg for min Nintendo DS, og få minutter efter var jeg havnet midt i Atrus' sagnomspundne verden.
Myst så allerede dagens lys tilbage i 1995, og siden da er det blevet kastet frem og tilbage mellem alverdens platforme. Men hvordan klarer det sig så på Nintendos håndholdte?
Dårligt.
At forsøge at konvertere det kæmpemæssige Myst til den lillebitte Nintendo DS, svarer nogenlunde til at presse en elefant ned i et æggebæger; et eller andet må amputeres undervejs. Selvom man har krydret oplevelsen med en ny tidsalder, og åbenbart har optimeret spillet til den lille håndholdte, så bør man til hver en tid hellere grave sin gamle CD-ROM frem fra gemmerne, hvis man nok engang vil fortrylles af Mysts fantastiske univers.
Et falkeblik hjælper ikke, når man skal forsøge at tyde, hvad der foregår i den ellers så smukke verden. Teksturerne er nemlig så grynede at se på, at det er nærmest umuligt at aflæse kortet, samt finde ud af, hvilke objekter der kan interageres med. Desuden er lyden også blevet amputeret, og det skader især dialogerne, som af og til er vitale, hvis man skal have bare den mindste chance for at løse spillets uhyrligt svære gåder.
For at bevæge sig rundt, skal man klikke forskellige steder på den trykfølsomme skærm. Problemet er bare, at spillet ikke altid er lige kvikt til at opfatte, når der bliver trykket - og det fører til adskillige frustrerende øjeblikke. Så lad mig dog bruge piltasterne i stedet! ARGH!
At forfatte en halv roman mens man spiller Myst er ikke uvant. Der skal nemlig skrives så meget ned undervejs, at en notesblok er en uundgåelig følgesvend. Og der er skam også en notesblok i Myst; problemet er bare, at den er ubrugelig. For det første gør den ikke brug af stylus-funktionen, og du skal, i stedet for selv at tegne bogstaverne, trykke på dem som en skrivemaskine. Når du så slukker din maskine, så har spillet pludselig glemt alt, hvad du har noteret undervejs, og du må atter engang besøge Myst-øens bibliotek for at læse de vitale bøger igennem igen. Utilgiveligt! At spillet tilmed går i sort i ny og næ dræber blot oplevelsen endnu mere - den slags skal ganske enkelt ikke ske i et konsolspil.
Ovenstående kritikpunkter, parret med det faktum, at der er løbet meget vand i åen, siden Myst havde sine storhedsdage, så er der ingen reel grund til at løbe ud og investere i spillet. Jo, gåderne er stadig lige så mystiske og tilfredsstillende at løse, og jo, historien er dyb og universet spændende - men så vil jeg til en hver tid hellere hive min gamle 486'er frem og nyde oplevelsen uden fejl og konverteringssjusk!