
RTX 4090 er, til ingens overraskelse, et massivt kort, de 16.384 Cuda kerner bliver lidt varme, så derfor er kølingen også voldsom, og flere og nyere Stream-processorer, RT- og Tensor-kerner gør det ikke mindre varmt.
MSI har naturligvis løsningen, nemlig at lave et minimalt kort, og så have den primære køling eksternt. Det gør at der følger en fastmonteret 240mm AIO med der har påmonteret to 120mm MSI MEG Silent Gale P12-blæsere der skal køle de 24GB DDR6X VRAM ned. De to blæsere er i øvrigt lavet lidt sjovt med vinklede blæservinger og gummipakning på alle hjørner.
Selve kortet har en enkelt blæser der er sidebelyst med hvide LED-dioder, der sammen med aluminumsoverfladen og guldaccenter på siden, giver indtryk af et voksent, veldesignet og professionelt grafikkort - jeg vil måske endda sige at jeg bedre kan lide dette design end Nvidias referencedesign, og de hvide LED'er giver bare noget meget stilet til det æstetiske udtryk man meget sjældent ser med grafikkort.
Kortet fylder en del mindre, 24x12x4,3cm, men vejer, grundet den eksterne AIO, stadig det samme som andre RTX 4090-kort, måske endda lidt mere. Men fordi at kortet bare er mindre, så er der rent faktisk plads til den fjollede 16-3x8 pin adapter der følger med, og som jeg bruger da jeg nægter at bruge 4000 kroner på en PCIe 5.0-strømforsyning bare for at kunne teste et grafikkort.
Sådan en fætter er ikke helt billig, 18.000 kroner skal du slippe, men på trods af at det er næsten 2000 kroner billigere end Gaming X Trio-udgaven, så er det meget langt fra det dyreste, på trods af at være en af de eneste væskekølede kort på markedet. Til gengæld kan du så skifte imellem Silent Mode og Gaming Mode da det er et Dual BIOS-kort, og bare der kan man spare 30 Watt. Til gengæld får man så en boost clock på 2625Mhz, og der er endda en Extreme Performance Mode, der kun kan aktiveres via MSI Center softwaren, hvor man får 15Mhz ekstra - der må jeg være ærlig og sige at jeg ikke gad.
2x120mm ekstra blæsere plus den der sidder på kortet gør noget, og ikke overraskende har man skulle bruge en lavprofilspumpe for at den passer ind - den virker til gengæld upåklageligt og lydløst.
Der bruges som forventet en ren kobberbase i en solid tykkelse, der har kontakt med både GPU og VRAM. Selve den Torx 5.0-blæser der sidder på kortet er også overraskende lydløs.
Vi havde ikke kortet til låns i så lang tid, men der er helt klart potentiale for noget overclocking, ikke meget, MSI har allerede presset kortet en del - men nok til at det er sjovt at lege med selv.
28,3 grader var idle temperatur - det er virkeligt godt klaret, til gengæld var det også højeste målte temperatur med 63 grader.
3DMark:
Speedway: 9962 - hvilket er den højeste score vi har set indtil videre
Time Spy: 29178
Eime Spy Extreme: 177796 (hvilket er 1000 højere end standard 4090-kort)
DLSS 3: 57,46 / 197,36 FPS (Native vs DLSS3)
Port Royal: 25391
Blender BMW render:
1.02.52
Geekbench:
CUDA Score: 416445
OpenCL Score: 341658
Vulkan Score: 177382
NovaBench:
Total: 6317
CPU: 4392
GPU: 1220
Heaven
1080p: 9532
1440p: 6307
Fps-test måles ved makismale indstillinger. Desuden er DLSS sat til performance og DLSS 3 hvis muligt.
Total War: Warhammer III
1080p: 201,4
1440p: 174,5
4K: 99,9
Assassins Creed: Valhalla
1080p: 221
1440p: 199
4K: 131
Fra Cry 6
1080p: 117
1440p: 112
4K: 102
The Division 2
1080p: 242
1440p: 228
4K: 160
Dirt 5
1080p: 255,6
1440p: 245,6
4K: 173,6
Cyperpunk 2077
1080p: 122,68
1440p: 122,2
4K: 123,75
Der er dog tydeligt en fejl et sted der begrænser FPS - og den blev ikke fundet før kortet skulle leveres tilbage
Horizon Zero Dawn
1080p: 212
1440p: 205
4K: 191
F1 2022 - DLSS3
1080p: 196
1440p: 194
4K: 156
Ydelsen kan ikke diskuteres, den er bedre end alle de andre RTX 4090-kort vi har haft, men det kommer på bekostning af også at være det dyreste af den type kort vi har haft testet. Til gengæld kan det rent faktisk være i kabinettet. Den ekstra køler er hurtigt et problem, ikke uløseligt, men det er et problem. Til gengæld så blev kortet aldrig varmere end de 63 grader, uanset hvor hårdt det blev presset, så er der potentielt noget mere at komme efter i forhold til overclocking, da det netop er vandkølet.
Bør man så købe det? Ja, hvis man vil kunne overclocke, vil have de sidste procenter, og ikke kan/vil lave custom køling i dit system, og stadig få fuldt vandkølet CPU/GPU.