Dansk
Gamereactor
hardware-tekster

MSI MPG Z890 Carbon WiFi

MSI's Carbon WiFi-bundkort er pt. et af de bedste bud på flest features for pengene - og det er samtidig nemt at bygge med.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Når overskriften siger "flest features for pengene", betyder det desværre ikke, at kortet er billigt. Af en eller anden grund - og det er ikke MSI's skyld - er kortet halvpebret: 7.700 kroner, hvilket ikke giver meget mening, når der findes en stort set identisk model til AMD, X870E, som jeg selv bruger privat, og den koster under det halve. Faktisk er det en uheldig tendens, som Intel har udviklet, for hvis man vil lege med Intels Ultra S200-serie, så kommer man ikke udenom et nyt bundkort, og de er bare dyre. Se blot på MSI's eget Tomahawk WiFi - en branding, der bruges om entry-level, men som nu koster lige under 3.000 kroner. Ja, det er lidt vildt.

HQ

Men nok om den kunstigt høje pris; MSI og de andre bundkortproducenter kan nok ikke gøre så meget ved det, så lad os i stedet se på MSI MPG Z890 Carbon WiFi, der som navnet antyder har små kulfiber-accenter over det hele. Ellers er det holdt i en flot sort farve, med undtagelse af det nye PCIe-strømstik, der er lysegråt.

Der er et væld af fine tekniske specifikationer, men for mig personligt er det vigtigste adgang til tilslutninger og ikke mindst en debug LED. MSI har valgt et nemt klik-system til M.2-køleplader og andet, så man slipper for at rode rundt med miniskruer. Der er en ekstra knap udover Clear CMOS og Flash BIOS, som man selv kan indstille, og så er der min all-time favorit: GPU-giv-nu-slip knap, eller på MSI-sprog, EZ PCIe Release. Det er noget, jeg prøvede for en del år siden og stadig ikke forstår, ikke er påbudt ved lov - for det er genialt.

MSI MPG Z890 Carbon WiFi

Internetdelen indeholder WiFi 7 og 2.5G+5G LAN, hvilket er voldsomt overkill for de fleste, men hvis man skal streame og redigere 4K-indhold fra eksterne kilder, så er det faktisk passende. Til min store overraskelse er WiFi-antennen nu ikke længere noget med skruegevind; den trykkes bare på plads.

Dette er en annonce:

Der er ligeledes alt, hvad man kan ønske sig af USB-tilslutninger, inklusive Thunderbolt 4 og en ekstra tyk ottelags printplade. Herudover har MSI lavet dedikerede specialkontakter, så deres egne køleprodukter nemt og hurtigt kan installeres, med færrest mulige kabler - selv når det involverer RGB-lys. Der er naturligvis adaptere med til ikke-MSI-produkter. MSI har nu også lavet et alt-i-en kabel til at forbinde bundkortets mange kontaktpunkter og frontpanel mv. i et kabinet - fra MSI, vel at mærke.

Kølingsmæssigt er der som altid en voldsom mængde køleribber ud over VRM-delen, der holder sig lidt over 60 grader selv ved hård belastning, og der er anvendt 7W thermal pads som kobling mellem køling og den varme metaloverflade. Chipsettet er ligeledes udstyret med en solid og direkte monteret køleplade, der også køler de fire PCIe 4.0 M.2-drev; det primære PCIe 5.0-drev har dog sin egen køleprofil. Der er naturligvis køling på både under- og overside af drevene. Med hensyn til strøm er der 20+1+1+1 strømfaser med 110A i hver, hvilket på den lange bane forhåbentlig betyder, at dit grafikkort kan nøjes med den strøm, der er i stikket, og intet andet.

Kølepladerne er fastgjort med en fjedermekanisme, og i stedet for små skruer bruger M.2-drevene en slags bolt på toppen af en fjeder. Man skal vænne sig til det, men det virker.

Udover selve byggeprocessen anvender MPG Z890 Carbon WiFi MSI's nye og mere velorganiserede BIOS. Dette inkluderer væsentligt nemmere adgang til overclocking og boost-muligheder direkte fra den simplificerede hovedmenu, ligesom der er nem adgang til strømstyring og load-line kalibrering for stabilitet - såvel som dem, der gerne vil eksperimentere med spændingsregulering eller base clock. Der er også nogle nemmere one-click-løsninger, og tak for det! Der er gode muligheder for at lege med RAM-timings, men vigtigst af alt understøtter bundkortet CUDIMM RAM - den type, der lige nu sætter vanvittige hastighedsrekorder - og det har fabriksunderstøttelse af DDR5-9200 direkte ud af pakken.

Dette er en annonce:

MSI fortjener ros for at beskytte brugerne mod uheld, fx gennem overspændingsbeskyttelse, solide pins i stedet for hule, forstærkede tilslutninger, beskyttelse mod fejlstrøm og omfattende brug af jordforbindelse.

MSI MPG Z890 Carbon WiFi

Når man navigerer rundt, er der også udpræget brug af farvekoder til forskellige headere, og dette går igen på tilslutningerne bagpå, hvor alt er pænt markeret med type og hastighed - det er faktisk nyttigt. MSI anbefaler naturligvis, at man bruger deres MSI Center til alt, hvad der har med styringen af hardware at gøre.

Den eneste ting, jeg rigtigt mangler, er en dual-BIOS-mulighed. Det havde været rart. Der er dog heldigvis optisk udgang og en dedikeret hovedtelefonudgang. Selvom 10 USB-indgange lyder af meget, kunne et par af de langsommere typer til fx tastaturer have været nyttige. Alternativt kunne man have undladt nogle af de mere krævende interne USB-tilslutninger; det virker lidt voldsomt med mere end én.

Ydelsesmæssigt er bundkortet, som nævnt, ganske imponerende: lidt over 60 grader ved maksimal belastning. Med et RTX 4080 og en Intel Ultra 9 285K opnåede vi i 3D Benchmark en SpeedWay-score på 7183, en Time Spy Extreme-score på 1393, og i AIDA64 på 8610, hvor Total War: Warhammer 3 lå på 199 FPS og COD 5 på 172 - begge i 1080p. Disse tal kan måske virke arbitrære, men de ligger lige en smule under, hvad den større model MPG ACE kan levere, og den koster trods alt halvt så meget mere. Kort sagt giver dette kort dig al den køling, potentiale for overclocking og de features, du har brug for til din nye Intel-CPU - men det afspejler prisen desværre også. Og tragisk nok er det stadig "billigt" i Intel-land. MSI skal til gengæld have point for at have gjort en reel indsats for at gøre det nemmere at bygge og for at sikre brugeren mod uheld efter bedste evne.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

MSI MPG Z890 Carbon WiFi

MSI MPG Z890 Carbon WiFi

HARDWARE-TEKST. Skrevet af Kim Olsen

MSI's Carbon WiFi-bundkort er pt. et af de bedste bud på flest features for pengene - og det er samtidig nemt at bygge med.



Indlæser mere indhold