Mount & Blade II: Bannerlord

Spillet befinder sig lige nu i Early Access, og anmeldelsen er baseret på version e1.0.1. Gamereactor tager sig friheden til at anmelde titler i Early Access fordi udviklerne tager penge for produktet. Men vi vil dog opdatere med en komplet anmeldelse i det spillet begiver sig ud af Early Access.

Jeg skal lige starte med at indrømme, at jeg har været ganske nervøs for at anmelde Mount & Blade II: Bannerlord, for hvordan anmelder man et spil, som indeholder fire til fem forskellige spilgenrer i en og samlet oplevelse? Det er overvældende hvor meget indhold dette spil byder på, og hvad det indebærer at udtale sig kritisk om den samlede spiloplevelse, for det er et RTS-spil samtidig med at det er et action-spil. Desuden er det så også et rollespil, kombineret med en handelssimulator. Det er... ja, ret komplekst. Men nu har jeg brugt over en uge i spillets selskab, og har med små skridt dannet mig et detaljeret overblik, så lad os kigge nærmere.

Jeg er historielærer, og jeg elsker middelalderen. Denne tid i Europas historie er fyldt med drama og krige i et væk. Ædle konger og griske paver, som alle kæmpede om magten i et omskifteligt samfund, hvor religionen gennemsyrede alt, og den almindelig mand blev set som en krigsressource af fyrsterne som regerede. Mount & Blade II: Bannerlord svælger i denne tid, og når man starter et singleplayer-spil, bliver man mødt af en middelaldermand eller kvinde, som ender med at blive ens middelalder karakter igennem hele oplevelsen. Man laver sin karakter, som i alle andre rollespil, vælger den rigtige næse og kropstørrelse, og langsomt men sikkert former ens person. Det er set før, naturligvis, men når man så har lagt sig fast på et bestemt design, så viser Mount & Blade II: Bannerlord hvorfor det er anderledes. Man skal nemlig igennem en masse valg, og skabe sin egen konkrete og personlige baggrundshistorie, som så giver karakteren styrker baseret på ens opvækst. Så hvis man har kæmpet en masse som barn, så får man evner som passer til dette. Det ret effektivt, for ens barndom er inddelt i fire faser, som hver især bestemmer hvordan ens barndom samlet set var. Her vælger man desuden også sin klasse. Jeg har aldrig oplevet en så detaljeret karakterskaber udenfor rollespillene.

Man vælger også så sit familienavn, og så bliver man smidt ud i den kæmpe verden, ene mand, alene og næsten nøgen. Kigger man dog mere nøgternt på hvad der egentlig sker, andet end de tykke lag "lore" man skal igennem for at komme i gang, så har Mount & Blade II: Bannerlord en meget tynd historie, som meget hurtigt indtager en mere bagvedliggende position i forhold til spillets andre elementer. Det betyder noget hvem du er, men hvordan det hele udvikler sig rent narrativt er ikke helt lige så signifikant. Ens søskende er blevet bortført, og man skal så på jagt efter magt og indflydelse, for at få dem tilbage. That's it.

Dette glemmer man dog hurtigt, for historien en ekstrem forglemmelig, og efter en alt for kort indledning kan man frit gøre lige det man vil. Man ser sig selv på en hest fra en isometrisk vinkel, men man kan zoome helt tæt på ens karakter til et mere nært perspektiv, eller zoome så meget ud, at man kan se hele kortet, som er overvældende enormt. Man kan så ride rundt og gøre lige det man vil. Mount & Blade II: Bannerlord holder ikke ens hånd på nogen måde, og man må selv udforske for at finde alle spillets muligheder. For eksempel, kan man ride til slotte eller små byer, og når du så ankommer, kan man vælge at ride rundt i byen i tredjeperson, og se den nu livlige by, eller det store slot. Det gør at man indlever sig i spillet, for nu er byen ikke bare en lille plet på kortet, men en stor by, som man selv kan udforske, som man har lyst til. Dette kan man i alle byer, på alle slotte og i samtlige hovedstæder der er i spillet. Det er vildt imponerende, og jeg fortabte mig tit i at ride igennem de mange byer, for de føltes virkelig levende, og selvom spilverdenen er opfundet, så er det ligesom jeg forestiller mig det ville være at besøge en middelalderby.

Når man kommer til byen, kan man dog også bare vælge at besøge de vigtigste mennesker eller bygninger i byen, så man behøver ikke ride hele byen tynd, men det er op til den enkelte hvad man foretrækker. Alle de ting der kan udføres ved at udforske kan dog også opnås fra menuen når man ankommer til en given destination. Man kan også handle i de fleste byer, for Mount & Blade II: Bannerlord har et ganske habilt handelssystem, hvor man kan købe nyt udstyr til sin helt, men man kan også købe billige varer, for så at sælge dem med profit i andre byen, og det vil du gerne, for penge er vigtige, og man skal have mange af dem for at kunne betale sine lejesoldater. Ja, du er ikke alene på denne færd.

Som jeg skrev, handler Mount & Blade II: Bannerlord, om at få magt og indflydelse, for der er mange faktioner i spillet. Disse bekriger hinanden konstant, og man får tit beskeder om at den adelige, (indsæt middelaldernavn her), er blevet taget til fange af en anden adelig (indsæt middelaldernavn her), og alt dette foregår rundt om en, mens man forsøger at skabe sin egen dagsorden. Jo mere man blander sig, jo mere magt og indflydelse man får, desto mere tydelig bliver den åbenlyse bagside det er at være et mål for andre krigsherre, som mener de vil tage det fra en man har opnået. Og sådan opstår der krig, både imellem faktioner uden din indblanding, og imellem du og andre. Krig er en væsentlig del af spillet, og her kommer den næste spilgenre til skue, som Mount & Blade II: Bannerlord gemmer i sig.

Når man har fået en flok mennesker på sin side, skal man til at bekrige andre, som man mener skal ned med nakken. I starten møder man enkelte banditgrupper, som man kæmper med, hvorpå spillet skifter til tredjeperson igen, og nu skal man vise sine evner som hærfører. Man giver sine tropper ordre ved at trykke F1 på sit tastatur, og så kommer der en menu frem med en masse ordrer, som man kan give sine fodfolk. Man ridder selv rundt på sin hest, og kan deltage i slaget med de våben man har udstyret sin helt med. Disse små skærmydsler, bliver så mere og mere omfattende, jo mere magt man får, og når man har magt nok kan man deltage i slag med flere hundrede tropper, hvilket er det fedeste nogensinde. Vinder man slaget, bliver man belønnet med omtale og morale, men man plyndrer også modstanderen for udstyr. Desuden tager man også krigsfanger, og disse kan man så indlemme i sin hær, eller sælge tilbage til en computerstyret købmand på hovedstædernes kroer, og derigennem tjene penge på den måde. Det er et uhyre underholdende system, for udover at få penge kan man også få kløet sit rollespilsmyggestik ved at udstyre sin helt med nyt skinnende udstyr, så han bliver sværere at slå i kamp. Ens soldater stiger også i styrke, og kan forfremmes når de har kæmpet nok. Det er overvældende hvor mange muligheder Mount & Blade II: Bannerlord giver en. Det fedeste jeg prøvede var en belejring af et slot, som en af mine allierede ønskede sig. Her udspillede der sig et reelt drama, da vores cirka 200 tropper skulle trænge ind i den befæstede borg. Slaget bølgede frem og tilbage i lang tid, men efter at have mistet 50 soldater, indtog vi slottet, og jeg blev udnævnt til lensmand af min mere magtfulde allierede. Det var det fedeste.

Man kan også spille Mount & Blade II: Bannerlord i multiplayer, men det er mere action-præget end singleplayer-delen. Der er to spiltyper, hvor man kæmper seks mod seks, og de er lidt kedelige, mens at Siege, hvor 60 spillere kæmper mod 60 andre, er rendyrket kaos, hvilket er rigtig sjovt. Én side skal belejre den anden side, og indtage deres slot. Jeg må dog indrømme at det er singleplayer-delen der fangede mig mest, men multiplayeren er ganske habil også.

Skal man sætte en finger på noget, er det at AI'en ikke altid er lige klog, og så er der en del fejl og mangler. Her snakker vi tekniske fejl og mangler, men også bare effektive tutorials og en overskuelig brugerflade. Også mange af animationerne er ikke helt som de skal være, og man kan eksempelvis støde på at sidde fast i landskabet. Som vi skrev i toppen er der dog tale om en Early Access-version, og lige nu kommer opdateringerne heldigvis hurtigt. Men den version af spillet jeg har spillet, har en del fejl, desværre.

Udover det er spillet ikke det kønneste, hvilket ikke er så underligt, når der kan være 1000 soldater på skærmen på samme tid, men også når man snakker med de karakterer, som kan give en opgaver, så er de ikke særligt smukke at se på. Musikken er dog stemningsfyldt, men jeg savner virkelig stemmeskuespil i Mount & Blade II: Bannerlord. Det vil give karaktererne lidt mere liv, og der er faktisk nogle enkelte af dem, som har en smule stemmeskuespil, hvilket er lidt underligt, men jeg ser det som et tegn på, at der måske kommer mere. Og det er nok det jeg glæder mig aller mest til, for spillet er som sagt i Early Access, men når spiller allerede er så helstøbt som det er lige nu, og når Tale Worlds har sagt at spillet nok er det et år endnu, så klapper jeg i mine små hænder over hvor spillet ender henne, når det er færdigt. Mount & Blade II: Bannerlord har et kæmpe potentiale, men allerede nu kan jeg mærke spillets storhed, og har min beskrivelse fristet, så kan jeg kun anbefale Mount & Blade II: Bannerlord på det varmeste.