Mit første indtryk af MotoGP 14 er bestemt ikke positivt. Mine forventninger var ikke særlig høje, da jeg ikke var videre imponeret over MotoGP 09/10 og MotoGP 10/11, men siden da har licensen skiftet hænder, og med både ny udgiver og udvikler kunne man håbe på noget bedre.
Men nej, MotoGP 14 imponerer ikke ved første møde. Jeg kaster mig direkte ud i et hurtigt enkeltløb, og ser at alt er, som jeg forventede: Grafikken ligner noget fra sidste konsolgeneration, motorlyden lyder som om den er lavet på en hidsig synthesizer, motorcyklen understyrer groft og idealkurven, der fortæller hvor man bør køre, og om man bør bremse eller give gas, viser ofte decideret forkert. Dertil er den overordnede racing-oplevelse temmelig kønsløs.
Bedre bliver det dog, da jeg kaster mig over spillets karrieredel. Her starter man i Moto3-klassen og skal over flere sæsoner arbejde sig op til at køre MotoGP og forhåbentligt vinde mesterskabet. Undervejs får man tilbud fra nye hold, der skal researches opgraderinger til ens motorcykel, og der er delmål (slå din holdkammerat, få en bestemt placering som minimum) og collectibles i form af videoer og billeder at låse op for.
Og så snart jeg rammer banen, sker der ting og sager. De mindre Moto3-cykler er noget mere håndterbare end de store MotoGP-knallerter. Alle indtryk af understyring forsvinder som dug for solen, og efter jeg bliver hyret af et bedre hold og får et par opgraderinger på scooteren, begynder jeg også at nuppe podiepladser. Det går godt.
Oplevelsen lader dog stadig meget tilbage at ønske. Alt hvad der foregår uden for banen virker overfladisk. Efter et par løb får jeg tilbud om at skifte til et andet hold. De kører på et andet mærke motorcykler, og deres "Team Performance" stat (den eneste stat, et hold har) er klart bedre end mit nuværende holds. Det er en no-brainer at skifte, der er ikke noget at tænke over eller overveje. Senere tilbyder min agent at finde et endnu bedre hold, og jeg vælger min favorit på en liste. Derefter er det bare om at vente. Der er ingen større overvejelser at gøre, ingen styrker og svagheder at afveje. Ethvert hold er nøgternt og målbart bedre eller dårligere end det næste.
Systemet til at opgradere ens kværn er ligeledes stærkt overfladisk, i en grad hvor det næsten virker helt tåbeligt. Der er fire dele af din motorcykel, der kan opgraderes flere gange: Bremser, hjulophæng, chassis, motor. Første- og sidstnævnte kan man nogenlunde gætte sig til hvad gør, men hvad de to andres betydning er, ved jeg ikke - og spillet giver ikke den fjerneste indikation i den retning. Ikke noget med at en motoropgradering giver så og så mange ekstra hestekræfter eller andet. Ingen stats, ingen synlige eller målbare resultater af ens opgradering.
Kommer man fra spil som Forza eller Gran Turismo, så er det en utilgivelig udeladelse. Her er ikke skyggen af indikation eller forklaring - alt hvad du ved er, at du har opgraderet dit chassis to ud af tre mulige gange. Øeh, tak.
En opgradering koster en eller flere såkaldte datapacks, som man indsamler ved at køre en omgang enten i træning, kvalifikation eller løb. Med andre ord kan man - hvis man altså er lidt tålmodig - optjene op til tre datapacks på en løbsweekend, men at man på den måde bliver presset ud i at køre kvalifikation og især træning virker som et forsøg på at oppuste spilletiden. Og når man har over en halv time til at køre kvalifikation (hvilket er langt mere end det faktiske løb på tre omgange tager), hvad skal man så med træningsperioden.
Ude på banen går det dog glimrende. Der er nogle rigtig fede baner med i sæsonen, og efterhånden som jeg klarer mig bedre og ligger i tætte dueller med mine stærkeste konkurrenter, begynder jeg at more mig. Men det varer ikke ved. Efter et par timer begynder kedsomheden at melde sig. MotoGP 14 er simpelthen for ensformigt og mangler variation.
Jovist er her et væld af spiltyper udover Instant Race og Career, blandt andet mulighed for at køre enkeltstående mesterskaber og Grand Prix'er, men der er ikke megen grund til at kaste sig ud i dem - det er blot mere af det samme. Kørefysikken er kort sagt for kedelig og generisk til at MotoGP 14 på noget tidspunkt bliver rigtig underholdende. Jeg savner feedback, styringen er en anelse stiv, og det er svært at få et indtryk af hvor meget gas, man kan give, inden motorcyklen understyrer vildt (eller hvor langsomt man kan køre, inden den begynder at overstyre).
Kombineret med den kedelige og udetaljerede grafik (de små græstotter i replaysne ligner en joke, taget i betragtning at det her er et PS4-spil) og den dødsyge lydside ender MotoGP 14 som et spil, der hverken imponerer eller begejstrer efter mere end et par timers bekendtskab. Så selv hvis din PS4 skriger på et racing-spil, er der ikke megen grund til at give MotoGP 14 et nærmere kig.