Dansk
Gamereactor
previews
Mortal Kombat X

Mortal Kombat X

Mortal Kombat-serien er måske i sin bedste form nogensinde med X, klar til at tage kampen op efter Street Fighter.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Man tilhørte altid én af to lejre, tilbage i fighting-spillenes storhedstid i 90'erne. Street Fighter II kom først, og regerede enevældigt. Men Mortal Kombat, den unge udfordrer, skabte sig også et anseeligt publikum, og mens Capcoms serie udvandede sig selv med New Hyper Editions og Super-moves, koncentrerede MK sig om stramme kampmekanikker og balancerede figurudvalg.

Men med tiden falmede vores interesse i begge serier. I takt med at numrene i deres titler voksede, henvendte de sig i stigende grad til eliten, til de professionelle spillere. Spillede man uden træning, var man dømt til lammetæsk. Online var der heller ingen sjov at hente. Vi begyndte at finde vores konkurrencesus andre steder.

Men i de seneste år har fighting-genren fundet tilbage til det brede publikum, atter ført an af Street Fighter, og historien ser ud til at gentage sig selv. Netop som Capcom runder IV-udgaven af med endnu en genudgivelse med endnu flere ændringer, har Mortal Kombat taget erfaringerne fra sit reboot i 2011 og sidste års superheltespil Injustice: Gods Among Us for at skabe Mortal Kombat X. Ed Boon kalder det en efterfølger og en ny begyndelse, vi kalder det en pokkers tiltalende fighter.

Mortal Kombat X
Dette er en annonce:

Figurudvalget er en blanding af klassiske kæmpere (Scorpion, Raiden), en ny generation (Johnny Cage og Sonya Blades datter) og nye ansigter. I et anfald af galskab har NetherRealm Studios besluttet at give hver kæmper tre forskellige kampstile, som man vælger før kampens start. Tag for eksempel Kano. Ham kan man enten spille som en kortrækkende grappler/brawler-type, bruge hans våben på mellemlang afstand, eller lægge vægt på hans cybernetik på distancen. Det giver en eksponentiel stigning i antallet af matchups.

Alle kæmpere kan gøre brug af omgivelserne, og der er en dedikeret knap til at interagere med bestemte områder på hver bane. Vi ser Sub-Zero og Scorpion gå i flæsket på hinanden, mens de to rivaler på skift knækker grene af træer og kaster efter hinanden, eller springer op mod og ned fra træstammer for at lægge afstand til hinanden. Det er små detaljer, men de tilføjer endnu en dynamik og potentiel taktik til kampene.

De voldsomme X-Ray angreb er her stadig, og viser knogler knække og brække når de stærkeste slag lander, og det er stadig en del af oplevelsen at slutte kampen af med en blodig Fatality. Til trods for at deres overdrev understreger spillets dystre humor (Ed Boon fortæller os at udviklerne har en klar mavefornemmelse for grænsen mellem det latterligt brutale og det kvalmende ubehagelige), så føles begge dele som unødvendige overskrifter i et spil, der i stedet burde prale med sit kampsystem.

Mortal Kombat X
Dette er en annonce:

Mortal Kombat føltes mere som en interaktiv kampsportsfilm. Hvor Street Fighter nuancerede hvert et slag med potentielle opfølgere fra begge sider, handler Mortal Kombat om at finde et hul i modstanderens forsvar til at lave en combo. Tre, fem, syv slag i hurtig rækkefølge, og så tilbage igen og gentage. Anspændt opvisning gennem indøvede comboer. Måske er det fordi vi har været væk fra genren så længe, men da vi prøvede Injustice sidste år, følte vi begejstring og tilfredsstillelse ved gameplayet, og det bygger Mortal Kombat X videre på. Tilbage i 90'erne gav det ikke megen mening at sammenligne Street Fighter og Mortal Kombat. De var i samme genre, men inden for to vidt forskellige discipliner. Nu hvor Capcoms udfordrer trækker sig tilbage for en stund, kan det meget vel være NetherRealms tur til at sole sig i rampelyset, og uanset om du er prof eller fighting-noob, kan her være noget, der tiltaler dig.

Mortal Kombat X

Relaterede tekster

0
Mortal Kombat-øl er på vej

Mortal Kombat-øl er på vej

NYHED. Skrevet af Mikael Jensen

Sommeren er over os, og findes der noget bedre, end at slappe af med voldsport på det store lærred, imens man har en kold øl i højre hånd? Hvis man spørger Poulsbo,...



Indlæser mere indhold