Det her bliver en hurtig en. Dr. Kawashima kalder på mig fra den lille sorte boks ved min side, og jeg ved, at jeg står til en skideballe, hvis ikke jeg snart tager min stylus i hånden og træner min hjerne. Men hvis jeg får en opsang fra ham, så kender jeg heldigvis et ord, som kan få ham på plads igen. Jeg skal såmænd bare sige "Coriander!" ind i mikrofonen. Tag den, doktor!
Det er ikke så længe siden, at fænomenet blev introduceret. Nu skulle Nintendo pludselig have fat i alle de ældre. Og det fik de også. Hjernetrænings-spillet blev lynhurtigt sidestykket til speltmel, de 5 tibetanere og økologisk kød. Men huskede folk at træne deres hjerne hver dag?
Jeg mistede faktisk hurtigt interessen for den første udgave af hjernetrænings-spillet. Hvorfor? Der var ganske enkelt ikke nok at låse op. Når jeg flittigt havde regnet, tegnet og tænkt så det gav efterskælv i et par minutter, så var der ikke rigtig noget at lave mere. Den lille sorte boks lå pænt på mit natbord, indtil jeg samlede den op næste morgen for at træne min hjerne igen. Eller. Det er faktisk løgn, for min kæreste var ganske flittig til at spille Soduko i mange måneder efter udgivelsen. Og det kan hun stadigvæk gøre i More Brain Training.
Men hun kan også spille et herligt lille minispil, som er gemt et sted i spillets spritnye træningsprogram. Hvis jeg siger Mario, nogle baciller og et par stikpiller, så har jeg vist ikke sagt for meget. Eller har jeg? Det nye minispil er skræmmende vanedannende, og der er noget at glæde sig til - for begge køn.
Men så er der jo også lige alle de nye træningsprogrammer. Jeg elsker masterpiece recital - et lille musikalsk indslag, hvor man skal ramme de rigtige toner og spille en lille melodi. Det er dog ingen sag at opnå det maksimale antal point, så topscoren bliver hurtigt fyldt. Jeg morede mig også bravt med et lille vekslingsspil, som min kæreste dog af en eller anden grund var meget bedre til. Til at begynde med er der dog ikke vanvittigt meget at tage sig til, når man ikke lige skal lave sit daglige hjernetjek; men det hjælper på det, når man får et par stempler i kalenderen, og doktoren uddeler flere træningsspil. Desværre er der for få og for langt imellem, og når først det hele er låst op, så daler interessen.
Men der er flere problemer. Præcis som sin forgænger, lider More Brain Training af, at hvert menneske har forskellige måder at skrive tal, bogstaver og symboler på. Af en eller anden grund kan doktoren ikke udstå mine 5-taller, og 4-tallerne er han altså heller ikke særlig begejstret for. Så det gav selvsagt en del hovedpine, når jeg pludselig endte med en 67-årig hjerne, fordi maskinen ikke lige kunne forstå, at man altså også kan lave et 5-tal på andre måder. Ærgerligt.
Når man spiller More Brain Training, så er der altså meget mere krydderi på, når man er flere i husstanden. Eftersom min svoger var på ferie hos os i den uge, jeg testede spillet, var der for alvor dømt kamp om den yngste hjerne. Samtidig var der masser af hygge og latter, når vi sammenlignede hinandens vanvittige tegninger og fortolkninger, som Dr. Kawashima løbende præsenterer for spillets brugere. Det er, stadig, helt og aldeles fremragende og unikt. Jeg endte, Gud ske lov, med at have den yngste hjerne - samtlige dage!
More Brain Training er sjovt i en begrænset tidsperiode, og derefter kan jeg næsten garantere for, at det ender på min spilhylde blandt mange andre hjernetræningsspil. Men det gør ikke så meget, for jeg har haft det sjovt mens jeg har spillet det - og jeg har fået et par bonuspoint hos kæresten, som i skrivende stund spiller det hemmelige mini-spil inde i stuen. Og hvem ved, det kan da godt være, at spillet ryger med i kufferten, når turen går til de varmere himmelstrøg. Sjovt og uforpligtigende - og mere af det samme vanedannede gameplay. Sådan skal det vist gøres, Nintendo!