Det bliver ikke muligt at race online mod vennerne i det kommende PlayStation Vita-spil Modnation Racers: Road Trip. Det står klart, efter Sony har afsløret hvilke multiplayer-muligheder, spillet får.
Man vil stadig kunne dyste direkte mod hinanden gennem ad hoc-forbindelser mellem to PS Vitaer (det vil sige lokalt netværk), men online kommer der kun asynkron multiplayer á la TrackMania, hvor man kører alene på banen og skal forsøge at slå sine venners tider.
Man vil selvfølgelige stadig kunne dele sine hjemmelavede baner over nettet, skriver VG247.
Modnation Racers: Road Trip udkommer samtidigt med PSV'en den 22. februar.