ModNation Racers

Et af de spil jeg har spillet allermest - nogensinde - er Mario Kart. Hvad enten konsollen hed Super Nintendo, Nintendo64 eller Nintendo DS, har Mario og hans lille gokart altid og hver gang været en tro følgesvend. Jeg har brugt timer på at kaste skjold og perfektionere mine sving med det lille nuttede køretøj.

At dele en 14 tommer skærm fire personer var ingen hindring for timevis af underholdning for mig og mine venner. Det var bare "konge", som vi sagde dengang. Mario Kart er helt uopslideligt for mig. På trods af seriens ufatteligt barnlige ydre, som nok kunne skræmme uindviede væk fra Nintendo-universet, har det været en klippe og en mastodont i min verden, når det kommer til bilspil. Sådan helt generelt. Så er det sagt.

Derfor spidsede jeg selvfølgelig også ekstra meget ører, da jeg første gang hørte om United Fronts Modnation Racers. Modnation Racers er nemlig et spil som på én gang placerer sig lige i slipstrømmen på Mario Kart og samtidig forsøger at ryste konceptposen en hel del. Spillet har af flere allerede fået kælenavnet "LittleBigRacer" med henvisning til LittleBigPlanet og dets særdeles populære og overdrevent velfungerende 'play, create and share'-koncept.

Det mest mageløse ved LittleBigPlanet er næsten, at udviklingen af det tilsyneladende ikke stopper. Der kommer en stadig strøm af brugergenererede baner til spillet. I den forstand er det brugerne der skaber og udvikler spillet i nye retninger. Det er den positive fortælling om spil der sætter brugeren i en dobbelt rolle som skaber og spiller.

Men der er også en bagside af medaljen. For selvom en horde af mennesker rent faktisk har kreeret et stort antal baner, så er det en forsvindende lille del af disse baner der også er interessante. At man stiller en mulighed for at skabe til rådighed er nemlig ikke nogen som helst garanti for, at man så også i sidste ende får tilført baner, som andre gider at spille. For at sige det lige ud: Størstedelen af brugerfremstillede baner er noget lort.

Hvorvidt ModNation Racers bliver en succes kommer derfor i store træk til at afhænge af brugerne og deres lyst og evne til at skabe nyt, interessant indhold. Spillet fusionerer nemlig Mario Kart med LittleBigPlanets 'spil, skab og del'-koncept. Og det er på papiret slet ikke nogen dårlig kombination. Skal jeg, med blødende hjerte, komme med lidt kritik af Mario Kart, så kunne jeg godt ønske, at Nintendo havde kastet lidt flere baner ind i de forskellige spil. Dét er lige præcis Modnation Racers trumfkort: Principielt uendelig antal baner og alle de spilmæssige muligheder man kan ønske sig: 4-spillers splitscreen (!) og et stort onlineunivers.

Men United Front Games vil ikke kun have brugerne til at designe og dele nye baner. Nej, her kan du virkelig krænge din kreative sjæl ud og designe biler i en helt vanvittig detaljeringsgrad: fra ophæng, klistermærker, farver, former og diverse dingenoter. Din karakter har du også mulighed for at bruge som påklædningsdukke, hvis du skulle have lyst til det. Mulighederne synes at være uendelige. Du kan endda ændre i de designs andre har uploadet til spillet. På den måde har man også mulighed for at rette op på andres elendige designs.

Skal jeg være ærlig og lægge hovedet på blokket, må jeg indrømme, at jeg er en dovenlars. Jeg foretrækker egentlig, at udviklerne laver arbejdet for mig. Det er dem som ved noget om design. Ikke mig. Jeg vil blot ræse rundt i overfede scenarier. Hvis jeg selv skulle lave banerne, ville jeg ende op med middelmådige mørkebrune grusstier som ikke er værd at spilde bildæk på. Men jeg må indrømme, at United Front Games her har vist vejen frem.

Det er suverænt lavet. Kort og godt. At designe en ny bane og dele den med andre er pærelet, hurtigt - og ikke mindst overraskende sjovt. Man kører simpelthen asfalten - eller hvad det nu er for et underlag man har valgt - på med en stor lastbil. Herfra ændrer man også på omgivelser, højdedrag, vejens bredde osv. Og gider du ikke laven banen færdig, kan editoren selv færdiggøre en bane, som du er begyndt på. Det er som om udviklerne har tænkt på alt, når det kommer til dette aspekt af Modnation Racers. Hører i efter, Nintendo?

Dertil kommer at universet er indhyllet i en herlig humor, som er meget i stil med den man finder i spil som Lego Star Wars og Lego Indiana Jones. Det er plat og pudsigt, men passer fantastisk godt til spillets gokart-univers, selvom jeg nu ikke er meget for selve grafikstilen, der mest af alt ligner et manga-uheld.

Men hov, vent lige lidt! Indtil videre har denne anmeldelse mest af alt handlet om alt det der foregår udenfor banen.

Uanset hvor mange valgmuligheder spillet pakker sig ind i, så er det jo, når alt kommer til alt, 'blot' et racerspil. ModNation Racers' absolutte hjerte ligger i dets tilsyneladende uudtømmelighed. På godt og ondt. Det betyder desværre, at det knager lidt mere, når man drøner rundt på banerne. Som i Mario Kart er der forskellige våben (som her kan opgraderes), boosts og genveje tilgængelige i alle baner. Men det er slet ikke så intenst, vellykket og hamrende sjovt som sit forbillede. Det kan være svært at sætte ord på hvad det lige er for en ingrediens der mangler i cocktailen. På papiret er alting nemlig rigtigt. Så hvad er galt?

Overordnet set føles styringen af den lille og nuttede gokart ikke helt rigtig. Det er ingen ordentlig kontaktfølelse med den flade, man kører på. Og uden at gøre det værre end det er, så følte jeg indimellem, at jeg hoppede rundt på en omgang brun sæbe. En tanke herfra er, at det unægtelig virker som om, man har fokuseret mere på uanede valgmuligheder frem for gameplay. Og i den opstilling er der nok ikke nogen tvivl om, hvad der er vigtigst.

Lad mig nævne et eksempel på den manglende fokus. Modnation Racers har længere loadtider end noget andet spil, jeg har prøvet til denne generation af konsoller. Og det siger skam ikke så lidt. Jeg groede grå hår, mens jeg ventede på, at løb skulle starte.

Når jeg nævner dette, er det selvfølgelig for at påpege, at spillet generelt ikke kører så perfekt, som man kunne ønske sig. Man opdager det, når man kører rundt i spillets "ModSpot", som er spillets "menubane". United Front Games har sløjfet alt hvad der hedder traditionelle menuer. I stedet drøner man rundt i sin lille gokart på en lukket bane kaldet "ModSpot". Fra dette sted er man konstant i kontakt med et åbent online-community, hvor man kan se tidens bedste mods, baner og forskellige statistikker. Det er også her du bevæger dig hen til spillets karrieredel, onlinespil osv.

Jeg kan i princippet godt lide måden, dette er lavet på. Det giver en virkelig god rumlig fornemmelse af det online-community, man som spiller er en del af. Og dermed understreger ModSpot hele den idéstruktur der er grundlaget i Modnation Racers. Problemet er bare, at det knager og brager, når man drøner rundt der i sin lille bil. Det lagger, med andre ord.

Det store forkromede spørgsmål er så, om Modnation Racers kan vippe Mario Kart af banen og krone sig selv som den pt. bedste kart-racer?

Selvom du nok kan høre, hvor konklusionen i denne anmeldelse er på vej hen, så lad mig slå fast, at der er mange ting som virkelig fungerer rasende godt i Modnation Racers. Hele baneeditor-delen er det bedste i den genre, jeg nogensinde har set. Dernæst virker spillet også nærmest uudtømmeligt for muligheder og ting man kan lave. Bye, bye Mario Kart!

Desværre er 'mere' ikke altid lig 'bedre'. Desto mere ærgerligt er det derfor også, at resten af spillet ikke kan følge denne høje bar - og jeg savner desværre mere fokus i gameplayet, der ikke virker så toptunet som resten af spillet.