Life is Strange: Double Exposure lander på Xbox Series X/S, PlayStation 5 og PC den 29. oktober og er det næste afsnit i Life is Strange serien. Den virkelig gode nyhed er, at den originale hovedperson Max Caulfield er tilbage, nu i en mere voksen udgave.
Men Life is Strange serien har altid været kendt for et bredt persongalleri og det er også tilfældet i Double Exposure. Vi har tidligere mødt Safi og hendes død er hele omdrejningspunktet i Double Exposure. En anden karakter er Safis ven Moses Murphy, der beskrives som astrofysikeren, der har en sund interesse ikke bare for universet, men også for alt fra manga og anime til spil og meget andet.
Life is Strange serien har altid været garant for tankevækkende narrativer og det lader til, at Double Exposure følger i samme spor. Vi glæder os til at møde Max Caulfield og alle de andre i Life is Strange: Double Exposure den 29. oktober.