Det har utvivlsomt været en af årets mest uheldige historier hidtil, men ikke desto mindre fylder hele Candy Crush-sagaen (høhø) stadig en del i spilnyhederne. Det skyldes at udvikleren King, stadig har adskillige spiludviklere i sigtet, og gerne sagsøger dem for at sikre at de ikke kommer i nærheden af Candy Crush Saga-varemærket.
Nu har en af de mange udviklere som er blevet ramt af King, dog valgt at svare tilbage. Runsome Apps udgav således tidligere et spil kaldet Candy Swipe, og det fik alarmklokkerne til at ringe hos King. Chefen hos Runsome Apps lod sig dog ikke skræmme og skrev i stedet følgende i et svar til King:
- Two years after I released Candy Swipe, you released Candy Crush Saga. The app icon, candy pieces, and even the rewarding, "Sweet!" are nearly identical. So much so, that I have hundreds of instances of actual confusion from users who think Candy Swipe is Candy Crush Saga, or that Candy Swipe is a Candy Crush Saga knockoff.
Det skal altså blive interessant at se hvordan King bortforklarer, at Candy Swipe skulle have været ude et par år før deres eget spil. Ligeledes håber vi stadig på en kommentar fra Popcap, der startede hele den form for puzzlespil som Candy Crush Saga er baseret på, med det mageløse Bejeweled.