
Middle-earth: Shadow of Mordor kom for mange som en positiv overraskelse blandt den store mængde af spiludgivelser sidste efterår, hvor kombinationen af Assassins Creed-lignende gameplay og Ringenes Herre-universet viste sig at ramme plet. Nu er fjerde og sidste udvidelsespakke til spillet udkommet, og denne gang får man mulighed for at tage styringen af den mystiske elver Celebrimbor, samt et indblik i hvordan hans sidste dage udspillede sig i sin kamp mod selveste Sauron.
Historien om Celebrimbor er ikke ny for spillere, der har gennemført hovedkampagnen i Shadow of Mordor, hvilket jeg stærkt vil anbefale at man gør, inden man giver sig i kast med dette kapitel. Der er nemlig ikke meget baggrundshistorie at finde i selve pakken, da det forventes at man er bekendt med denne gennem hovedspillet. Det er meget rart ikke at skulle høre hele baggrunden for Celebrimbors kamp mod Sauron, og i stedet kan kaste sig direkte ind i spillet og få opbygget sin hær.
Det at opbygge en hær er denne udvidelsespakkes store gameplay-element, og det at kunne hidkalde orker til at kæmpe for sig er uvurderligt, idet sværhedsgraden er blevet skruet en ekstra tand op, og man ofte finder sig selv i situationer hvor man i den grad overmandes, hvis ikke man passer på. Der er flere måder at omvende de onde orker på, den første af hvilke er at overtage tårne på kortet. Tårnene overtages ved at gennemføre små missioner, hvorefter størstedelen af orkerne i området omvendes til at kæmpe for en, hvilket gør det noget mere sikkert at færdes der. Efter det første tårn er taget, får man også mulighed for at tilkalde fem orker til at komme og kæmpe for sig, hvilket er ganske behjælpeligt i pressede situationer. Man kan også bruge "branding"-evnen, der fungerer som i hovedspillet, hvor man kan hjernevaske enkelte fjender på stedet ved berøring, eller man kan benytte sig af sin bue og pil til at gøre det samme mod fjender på afstand, ved hjælp af et magisk angreb, der teleporterer Celebrimbor direkte hen til fjenden man sigter på. Til sidst kan man "brande" fjenderne i kamp, både enkeltvis og i grupper, hvilket er til stor gavn hvis man overmandes.
Det at opbygge sin hær har en ekstra fordel, ud over selvfølgelig at kunne klare de store fjendegrupper man møder. Celebrimbor er nemlig i besiddelse af The One Ring, og for hver gang man "brander" en fjende, lades ringen op. Når ringen er fuldt opladet, kan den aktiveres, og man kan pludselig henrette fjender på stribe, uden at skulle bygge et combo-meter op. Dette gør ringen til et yderst effektivt værktøj, ikke mindst mod de forskellige Warchiefs man skal kæmpe imod, da disse har det med at have op til flere svære generaler med sig i kamp. Det er meget sjovt at bruge ringen de første par gange, men efter et stykke tid går det op for en, at man bruger flere kræfter på at "brande" fjender for at oplade ringen, end egentlig at kæmpe mod dem. Dette gør gameplayet meget repetitivt, og får det hele til at handle om at kunne aktivere win-knappen, hvilket er synd da kampsystemet ellers fungerer lige så godt som i hovedspillet.
Sammenlignet med hovedspillet er der heller ikke meget at komme efter når det kommer til Nemesis-systemet. På grund af de meget faste rammer for historien kan man ikke på samme måde spille højtrangerede orker ud mod hinanden, og de forskellige warchiefs kan ikke dræbes, da de skal bruges mod Sauron. Her kunne det være fedt at hjælpe en lavtstående hjernevasket ork til tops, i stedet for bare at skulle "brande" de stående warchiefs, og man undres over hvorfor dette udmærkede system er blevet tilsidesat i en sådan grad.
Der er heller ikke meget at komme efter i forhold til historiefortælling. Som tidligere nævnt forventes det, at man kender historien fra start til slut på forhånd, så selve fortællingen i The Bright Lord koges ned til en smule smack-talk mellem Celebrimbor og Sauron, samt nogle forskellige breve spredt rundt om på kortet, som udgør udvidelsens collectibles. Der er også nogle få bonusmissioner man kan gennemføre for at gøre ringen mere effektiv, men ellers er der ikke meget at komme efter. Selv alle abilities er låst op fra starten, så man kan ikke forbedre Celebrimbor undervejs, hvilket havde været sjovt at få lov til at gøre, taget i betragtning at han alligevel har en håndfuld evner som Talion ikke har adgang til.
The Bright Lord er en kort fornøjelse, der tog mig omkring fire timer at gennemføre. Hvis så bare det havde været fire underholdende timer havde det hjulpet på sagen, men den store ensformighed i kampene og lidt uinspirerede missioner gjorde hele oplevelsen en smule flad. Det er et plus at man kan hverve orker til sin egen personlige hær, men det er ikke en feature, der kan bære hele udvidelsespakken på samme måde, som udviklerne nok havde tiltænkt det. Også det, at ringen gør det så nemt at vinde i boss-kampene, fjerner en del af spændingen, og selv hvad der burde være et episk endeligt opgør mod Sauron falder lidt til jorden, når man bare trykker to knapper ind, og derefter kan hamre løs på Mørkets Herre.
Hvis man er fan af Shadow of Mordor og gerne vil have mere af spiloplevelsen, bliver man derfor sandsynligvis en smule skuffet. Stort set alt hvad der gjorde hovedspillet unikt er sat til side, og man står tilbage med en noget skrabet udgave af gameplayet. Historien om Celebrimbor uddybes ikke synderligt, og introduktionen af ringen bringer en ubalance ind i kampsystemet, der er svær at se bort fra. Denne udvidelsespakke vil jeg umiddelbart kun anbefale til hårdkogte fans af hovedspillet, der bare er nødt til at eje alt ekstra indhold, og ellers går du ikke glip af meget.