
Der findes stort set ikke det produkt her i Vesten, som ikke er Made in China. Spilbranchen har dog indtil nu været lidt af en undtagelse, men måske også det står til at ændre sig.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters forsøger Microsoft i øjeblikket at gøre kur til kinesiske spiludviklere i håbet om at øge deres tilstedeværelse i verdens folkerigeste land.
Særligt skulle Genshin Impact havde inspireret Microsoft til at satse mere på kinesiske udviklere. Actionrollespillet fra Shanghai-baserede miHoYo er blevet et globalt hit, og en del af succesen er smittet af på Sony, der indgik et samarbejde med udvikleren i 2019.
Sony lancerede i 2017 programmet "China Hero Project," der har støttet 17 forskellige spil, hvoraf syv indtil videre er blevet udgivet, og den japanske virksomhed har generelt en større tilstedeværelse på det kinesiske marked.
"Chinese game developers are trying to standardise their development tools, create advanced production processes, invest in really large-scale teams," fortæller Daniel Ahmad fra Niko Partners til Reuters. "Ultimately, that helps provide them with the competitive edge to reach a broad audience both in terms of geography and platforms."
Ifælge to unavngivne kilder havde haft Microsoft samtaler med miHoYo, inden de skrev under med Sony, men det lykkedes dem ikke at blive enige, og nu skulle den amerikanske teknologigigant altså være opsatte på ikke at gentage den fejl.
Den kinesiske spilindustri er også begyndte at ekspandere udover folkerepublikkens grænser, og blandt andet Tencent og NetEase har investeret i Vestlige udviklere eller åbnet egne studier i Vesten.