Dansk
Gamereactor
hardware-tekster

Microsoft Surface Pro X (2020)

Den nye Pro X er meget, meget bedre end forgængeren, og det er næsten det vigtigste, ikke?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Tilbage i slutningen af 2019 udgav Microsoft et lidt anderledes Surface-produkt. Jo, ligesom Surface Pro- og Surface Go, var Surface Pro X en tablet med to Surface Dock-forbindelser i bunden til et tastatur, som man kunne tilkøbe for en let sum. Men så havde man altså den måske lettest og mest transportable Windows-suite overhovedet. Men som sagt er Pro X anderledes, for den kører hverken en chip fra Intel eller AMD, men produceres igennem et samarbejde mellem Microsoft og Qualcomm.

HQ

Pro X blev første skridt for dette samarbejde, der betød at netop denne tablet/laptop hybrid blev udstyret med Microsofts første ARM-baserede SoC, som de døbte SQ1. I virkeligheden var det en lettere opgraderet udgave af Qualcomms Snapdragon 855 til smartphones. Dette skulle sikre mindre varmeudledning, mindre larm, tyndere design og vigtigst af alt - solid batterilevetid. Dog ville det også betyde, at mængden af applikationer maskinen kunne køre ordentligt blev reduceret drastisk. Hvorimod Surface Pro X kunne køre 32-bit x86-baserede applikationer, så sker det via emulation, og det betød at de hverken benyttede alle hestekræfterne i chippen, og at de kørte ustabilt.

Microsoft Surface Pro X (2020)

Men nu er der gået over et år, og Microsoft har udgivet en ny version af Pro X. Udover et afgørende farveskift, så er der ikke ændret meget ved hardwaren, men der er dog sket en masse med Windows on ARM-platformen, der betyder at langt flere applikationer i dag direkte understøtter arkitekturen, som mindsker mængden af programmer du er nødsaget til at køre igennem emulation.

Men før det; som sagt er meget det samme. Samme hardware, samme centrale pris, samme tastatur (som vi denne gang har fået med Alcantara finish), samme porte, men der er dog én afgørende forskel, og det er at SoC'en nu hedder SQ2, i stedet for SQ1. Denne er fortsat baseret på Snapdragon 8cx-platformen, der i sig selv har meget til fælles med den smartphone-baserede Snapdragon-serien, men den fornyede, opdaterede arkitektur betyder både bredere app-understøttelse, men også bedre batterilevetid, et løfte den første Pro X simpelthen ikke kunne opfylde.

Dette er en annonce:

Og man kan mærke den her SQ2-chip fra starten af. Windows Hello-ansigtsgenkendelse, browsing igennem både Edge og Chrome, Discord, VLC - generel brug er bare blevet optimeret i en hel vild grad. Det er nu rart faktisk at bruge Surface Pro X til helt basale arbejdsopgaver.

Det betyder dog ikke at der endnu ikke er fejl og mangler. Du kan eksempelvis decideret ikke installere Telegram direkte, men er tvunget til at bruge en værre version igennem Microsoft Store, og der er endnu ikke kommet udgivelsesdatoer på hele Adobes Creative Cloud-suite, noget de ellers afslørede for over et år siden.

Der er altså begrænsninger, begrænsninger der ikke burde være der når selve hardwaren er så dyr, men når det så er sagt, så er der sket helt basale forbedringer til stabilitet, arkitektur og udvalget af understøttede programmer, som de skeptikere der sagde at enten Microsoft ville opgive deres ARM-initiativ, eller at app-udviklere ikke ville understøtte det nye format, det er tydeligvis forkert.

Microsoft Surface Pro X (2020)
Dette er en annonce:

Tværs af de uger vi har testet Surface Pro X har vi desuden set markant bedre batterilevetid, op imod 12 timer ved blandet brug. Naturligvis kommer det stadig an på hvor mange af de programmer du absolut skal bruge til dagligt kører igennem emulation, eller er understøttet på platformen. Men generelt set er der tale om en gigantisk forbedring over hele linjen.

Så nu er der solid batterilevetid oven i direkte vidunderlig hardware, der vejer bare 774 gram, et mildest talt fantastisk PixelSense display i 1440p og i et 3:2-skærmforhold, samt 16GB RAM og 256GB plads. Se nu begynder vi at snakke. Der mangler småting som er irriterende, såsom WIFI6, og nogle vil sikkert mene at når nu 8cx-platformen faktisk understøtter 5G, så er det mærkeligt at se netop det mangle her.

Men alt taget i betragtning, så er denne nye "Platinum"-farverede Surface Pro X nu en glimrende samlet maskine. Nej, der er stadig ikke nogen rigtig god grund, for de fleste om ikke andet, til at bruge netop en Windows on ARM-baseret enhed, men samtidig kan man sige, at det er ret tydeligt at den her platform vil vokse sig større og større, og hvis Microsoft kan direkte fordoble batterilevetiden på et år, jamen så er "the sky" jo "the limit".

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold