Dansk
Gamereactor
hardware-tekster

Microsoft Surface Laptop Studio

Innovativt design baner vejen for nye muligheder, men forvent ikke en "Surface Laptop Pro".

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Selvom at Microsoft udvidede deres Surface Laptop line-up for et par år siden med en 15 tommer variant, så kan man let kigge på virksomhedens designfilosofi og finde en lettere reaktionær tilgang til deres Windows-flagskibe. Naturligvis tilbyder de en relativt bred vifte af Surface-produkter i forvejen, men der manglede nok en MacBook Pro-konkurrent i toppen.

HQ

Sådan en har vi nu fået, der ikke bare opper sig i forhold til antallet af kreative hestekræfter, men som samtidig byder på en ret central gimmick, der måske kan komme et specifikt publikum til gode. Det her er Surface Laptop Studio.

Lad os måske starte med at slå fast, at Surface Laptop Studio er endnu et decideret glimrende produkt fra Microsoft i Surface-serien. Chassiset er stadig i magnesium, tastaturet er stadig det bedste på en Windows-bærbar, maskinens trackpad er direkte eminent og antallet af porte er nu også mere respektabelt. Jo, der er en slags "delle" under bunden af chassiset, som ser mere gakket ud på kamera end i virkeligheden.

Microsoft Surface Laptop Studio

Surface har altid handlet om at levere en udsøgt oplevelse på de helt basale parametre, og til alle hverdagens kedelige dagligdagsopgaver så findes der ikke en mere behagelig Windows-maskine end Surface.

Dette er en annonce:

Displayet er endnu en gang en sejr. Vi snakker 14.4 tommer eftersom Microsoft har elimineret mere af skærmkanten, og det er sågar både 2400x1600 i opløsning, det er også 120Hz i et 3:2-skærmforhold. Og når ja, det er naturligvis også et 10-punkts touch display, så det har virkelig hele pakken, og er direkte fantastisk i brug.

Selvom at maskinen forbliver Microsofts flagskib lige nu, så kan du fortsat kun vælge imellem en 11th gen i5-11300H eller en i7-11370H at vælge imellem, de er ikke ligefremtop performere, og selv hvis man tager den større i7'er, så er der så uendeligt mange ekstra fordele ved eksempelvis Apples M1 Pro, såsom yderligere seks fysiske kerner, en 5nm-proces i stedet for en 10nm, understøttelse af quad channel memory og en højere single- og multi-core performance. Jo du kan vælge en maskine med op til 32GB RAM, men det er LPDDR4x, og det største grafikkort du kan få er et RTX 3050 Ti med 4GB VRAM.

Er det her nok til Photoshop, eller måske sågar let Premier-videoredigering? Ja, det burde det, og det er umiddelbart svært at sige om hvorvidt potentielle Surface Laptop Studio-kunder vitterligt kommer for semipro-hestekræfter, men der er ikke meget her end "ultrabook+".

Men vi bliver et eller andet sted nødt til at gå ud fra, at de fleste vil være interesserede i en Studio grundet dets transformerende display. Du kan vitterligt bukke det ud af sin magnesium ramme ved at påføre en smule pres, og derefter kan du situere det som du ønsker, lidt ligesom man gør med en tablet i et trinvist cover. Du kan bukke det ned så det ligger helt fladt mod tastaturet, for så på den måde at bruge det mere naturligt som skitse, eller bare trække det hen over tastaturet i en såkaldt "tentpole posture", som gør det lettere at fokusere på det du ser på Netflix.

Dette er en annonce:
Microsoft Surface Laptop Studio

Det er altså de digitale kunstnere, dem der hurtigt skal fikse en hurtig skitse som en fast del af deres arbejde eller studie, som Surface Laptop Studio appellerer til, og der er da også en skøn behændighed i at kunne folde ens display ned i en mere skrivevenlig postur øjeblikkeligt, i stedet for at skulle hive en iPad op af tasken.

Surface Laptop Studio har et meget snævert fokus på den måde, og der er virkelig ingen grund til at købe denne i stedet for en almindelige Surface Laptop 5, hvis ikke du har brug for skærmens alsidige position. Og for den målgruppe, der giver den her funktionalitet virkelig mening, og det bliver kun bedre af at en Surface Slim Pen hænger fast magnetisk under maskinens front, og lader mens den er der.

Men det vil altså koste dig, den her funktionalitet. Vi klemte bare fem timers relativt let brug af en enkelt opladning, som er ret lidt når man tager i betragtning af at en MacBook Pro 14 kan klare tre gange så meget på en god dag. Desuden har Microsoft elimineret SD-kortlæseren, USB-A porten, og dermed gjort den mindre... ja, Pro.

Og det er lidt her hvor vi efterlader Surface Laptop Studio. Der brillerer stadig på det basale, og selvom at hestekræfterne mangler, og portene og batterilevetiden ligeså, så er det en ret solid daily driver. Men om hvorvidt den er pengene værd afhænger 100% om du kan se dig selv falde for tablet-brugen.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Fortsat glimrende trackpad og tastatur, fantastiske byggekvalitet, solidt display.
-
Mangler hestekræfter til prisen, et meget snævert fokus, mangler porte.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold