Gamescom foregår normalt i Tyskland, men selvom dette års messe er digital, så ønskede Microsoft alligevel at sætte spotlys på landet via et længere segment om Microsoft Flight Simulator.
Den kommende World Update 6 handler nemlig specifikt om Tyskland, Østrig og Schweiz, som får en større grafisk overhaling og forbedring. Flere detaljer tilføjes til storbyerne i disse lande, og lufthavnene kommer også under behandling.
Desuden tilføjer de det ikoniske Junkers JU-52 fra 1930'erne. Opdateringen lander d. 7 september, og her kan du se en trailer.