Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Microsoft Flight Simulator

Microsoft Flight Simulator

Claus har fløjet højt oppe under himlen blå, og set vores verden fra fugleperspektiv. Nu er han klar med en dom over det nye Microsoft Flight Simulator.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Microsoft Flight Simulator er en simulator af en sådan kaliber, at vi har taget os lidt ekstra tid til at sikre at vi kommer i dybden. Ydermere har vi både testet med et godt gammeldags tastatur, en controller, og til sidst også et avanceret flight stick fra Honeycomb. Mere specifikt har vi brugt Honeycombs Alpha Flight Controls-sæt, som vi modtog til formålet fra Nordic Game Supply. En dedikeret anmeldelse af dette sæt er også på vej. Og nu videre til anmeldelsen.

Ahh, det at flyve. Det er noget menneskeheden har drømt om i tusindvis af år, og den drøm blev så til virkelighed i det forrige århundrede, dog ikke uden lidt god gammeldags "trial and error". Flyvning står dog stadig som et endegyldigt bevis på det fremskridt menneskeheden har gjort siden vi kom ud af hulerne i Afrika, og begyndte at bruge værktøjer, og derfor har flyvningen altid skabt en form for underlig fascination hos de fleste mennesker, og er blevet sammenlignet med det guddommelige. Desværre kan vi ikke alle eje et fly, og hvirvle op igennem skyerne som en anden Harrison Ford (minus styrtet, selvfølgelig), men det blev der lavet om på i 1982, hvor det første Microsoft Flight Simulator udkom. Grafikken i spillet ser i dag super primitiv ud for os i 2020, men dengang var den foran sin tid. Alt var i 3D, og flyene blev styret som rigtige fly, hvilket også gjorde spillet ret svært, for den var ganske indviklet. Sjovt nok er det ikke synderligt let at styre en kommerciel airliner - hvem havde troet det? Sidenhen er der kommer version på version af spillet, men som tiderne er skiftet, endte løbet med at være kørt for mainstream simulatorspil. Dog afslørede Microsoft for et par år siden, at de havde i sinde at bringe serien tilbage via et samarbejde med Asobo Studios, som sjovt nok også har givet os A Plague Tale: Innocence. Spillet er testet på PC.

Da jeg fik koden til Microsoft Flight Simulator, og så installationsstørrelsen, må jeg indrømme at jeg blev en kende overrasket, for spillet fylder altså 130GB, hvilket nok er det største spil, jeg har haft installeret. Det tog fire timer at få spillet hentet ned, og installationen gjorde min PC midlertidig ubrugelig. Det er nok fordi spillet konstant skifter mellem at downloade, og pakke de pågældende filer ud. Det var ikke det store problem, jeg vil bare lige advare folk om, at de nok ikke får så meget ud af deres PC i den tid spillet installeres.

Dette er en annonce:
Microsoft Flight Simulator
Microsoft Flight SimulatorMicrosoft Flight SimulatorMicrosoft Flight Simulator

Da spillet så endelig var kommet ned på min harddisk, hoppede jeg ind i spillet, og sikke et spil vi har med at gøre her. Det er svært at beskrive, men hvor jeg er vant til at sætte gang i anmeldelser af store spil som Rage 2, eller Fast & Furious Crossroads, så er der bare noget magisk ved at åbne en slags portal til en så stor verden, og en så avanceret simulation af den. Jeg startede med at tage et kursus i hvor man flyver. Heldigvis sikrer Microsoft Flight Simulator at du får et solidt kursus i spillets mest basale styringsmuligheder. Ligefrem at kalde det "lavpraktisk" er noget misvisende, men i forhold til dyb en oplevelse vi har med at gøre, så gør introduktionen et glimrende stykke arbejde i at introducere spilleren gradvist for mekanikker, værdier, strukturer og muligheder. Man starter simpelthen med at lære at flyve ligeud, og senere lærer man at lette først, og lande senere. Disse små scenarier er nemme at forstå, og den kvindelige stemme som guider en igennem denne flyve-kravlegård, er overraskende humoristisk, og hun slutter altid hver lektion af med små anekdoter fra da hun lærte at flyve. Der er otte af disse små episoder, og jeg følte mig godt klædt på til at flyve selv bagefter. Det er vigtigt at understrege hvor signifikant det er, at jeg, med et Honeycomb Alpha Fight-sæt følte mig selvsikker efter disse otte lektioner.

Når man så har klaret denne del af spillet, så kan man egentlig gøre lige hvad man vil. Hvis man vælger, at nu vil man bare ud at flyve, så har man hele jordkloden som sin legeplads. Man kan vælge bare at flyve rundt, bare sådan på må og få, og gør man det, så kan man flyve overalt på planeten. Man kan også vælge at flyve en bestemt rute, og denne rute kan man selv planlægge. Jeg selv fløj for eksempel en tur til Rumænien, hvilket er en dejlig ting at kunne i disse corona-tider. Jeg fløj fra Københavns lufthavn til Cluj-Napoca, da det er den seneste rejse, jeg har fortaget mig i den virkelig verden. Det var fascinerende at opleve det, som piloterne jeg fløj med dengang sikkert også så. Udover at tilbyde mekanikker, og realistisk styring, så byder Microsoft Flight Simulator nemlig på et hav af kameravinkler, som sikrer et mere alsidigt perspektiv. Du kan eksempelvis sidde i selve cockpittet, og her vil spillet informere dig når du flyver forbi forskellige seværdigheder på landjorden. Du kan også se det hele i tredjeperson, hvilket betyder du ser flyet ude fra, og alle instrumenter inden i flyet er repræsenteret på tredjepersonsskærmen også. Så derfor mister man aldrig kontrollen med flyet. Jeg har selvfølgelig fløjet rundt i Danmark også, og jeg fløj fra Billund til Karup blandt andet, hvilket var en fed tur. Det er meget sjældent et spil, som egentlig ikke har nogen historie, eller fremgang, eller basal struktur, kan fange mig, men der var noget nærmest meditativt ved hele seancen. Jeg smed noget Poets of the Fall på højtalerne, og så fløj jeg bare ud i det blå, og gjorde lige det jeg ville. Selvfølgelig kan man også ramme vejr, hvor man skal passe mere på, men det hele var ganske dynamisk, og jeg følte mig ikke specielt stresset. Det er ikke at sige at spillet er let - det kan blive lige så svært som du ønsker det. Det er mere en helt grundlæggende ros, at det at kontrollere flyet i sig selv, og det at føles sig forankret til en meget fysisk verden, er underholdningsværdi nok på egen hånd.

Dette er en annonce:
Microsoft Flight Simulator
Microsoft Flight SimulatorMicrosoft Flight SimulatorMicrosoft Flight Simulator

Du har hele verdenen som din legeplads i Microsoft Flight Simulator. Hele kloden er modelleret på super detaljeret vis og fremstår smukkere end i noget andet spil jeg har oplevet. Naturligvis er det hele ikke 1/1 - man må ofre for at sikre en høj grafisk detaljegrad. Men om du flyver over Himalaya, eller kan se omridset af Manhanttan i horisonten, så er det her en oplevelse ulig noget andet. Jeg fik flere gange følelsen at det var den rigtige verden jeg fløj i, og jeg finder det svært at give et spil som Microsoft Flight Simulator nogen større kompliment end det. Grafikken er gudesmuk, men kræver også et rigtig bæst af et system, for at kunne køre på maksimale indstillinger. Heldigvis er der mange muligheder for at tilpasse grafikken efter ens PC's egenskaber, så jeg tænker der er mange med mindre maskiner, der også kan få en god oplevelse ud af spillet.

Microsoft Flight Simulator kommer med 20 fly som standard, som man lege med, og der kan tilkøbes flere, hvis man gerne vil. Det første fly man flyver er et Cessna 208, men senere kan man vælge frit mellem små propelfly med bare én motor, og hvis man har blod på tanden, så kan man jo bare vælge et Boeing 787. Der er muligheder nok, og når nu simulationen er så dyb, så føles 20 fly af utrolig meget. I starten er der dog flest små modeller at lege med, og når nu i princippet er mikrotransaktioner, så kan det være at man føler sig presset til at købe flere. Det er ikke som sådan noget jeg er fan af, men jeg vil dog sige, at spillet helt på egen hånd føles robust og stopproppet med indhold. Ingen "content carving" her. Desuden er der et utal af officielle lufthavne, der er blevet digitaliseret ned til aller mindste detalje. Det gælder faktisk både fly og lufthavne. Der er lidt over 30 lufthavne der er designet i hånden, hvorimod de resterende er designet ved hjælp af automatiserede scanninger, men disse er uhyre imponerende på egen hånd.

Men det strækker sig helt udover bare at se godt ud. Microsoft Flight Simulator har brugt to petabytes af scanninger og landjordsdata til at skabe sin simulation, og når du flyver fortolkes live vejrdata. Det er den slags der får hovedet til at knage, så imponerende er det altså.

Så hvad laver man egentlig her, altså udover bare at flyve rundt og lade sig betage? Der er forskellige udfordringer, som man kan udføre. Det kan eksempelvis være at man får et scenarie, hvor man skal lande et fly i meget stærkt uvejr, eller finde hurtigste rute fra A til B. Disse små adspredelser er gode afbræk fra bare at flyve rundt på må og få, og gør spillet mere levende. Spillet er i det hele taget propfyldt med indhold, som man bliver imponeret over. Så når man så finder ud af, at man i multiplayer-delen kan flyve rundt med andre piloter, så kommer Microsoft Flight Simulator helt op at ringe. Man kan nemlig se hvor mange andre der flyver rundt i et givent område, og har man lyst, kan man jo hoppe ind og flyve rundt med dem. Det er fedt at flyve lavt rundt imellem højhusene i en storby, mens man nyder spillets storhed og skønhed, for derefter at se en anden der har fået samme ide. Det er som om der er en forståelse imellem en selv og den ukendte pilot, at det her er bare livet. Jeg elskede hvert minut af disse tilfældige møder.

Microsoft Flight Simulator
Microsoft Flight SimulatorMicrosoft Flight SimulatorMicrosoft Flight Simulator

Som man nok kan mærke er jeg meget, meget tilfreds med Microsoft Flight Simulator, for det er noget at det ypperligste inden for simulationsgenren, eller bare spil generelt, og mindede mig om hvorfor jeg både elsker spil, men også hvorfor mennesker lader sig fascinere at det at flyve. For mig er det et mesterværk, men det betyder ikke at jeg ikke lige må slutte af med en lille klage eller to. Der er særligt én ting som irriterede mig lidt, og det er load-tiderne, som er de længste jeg nogensinde har oplevet i et spil. Det tager op mod 10 minutter bare at starte spillet op. Det, koblet med at andre loading-skærm, gør at det kan tage tæt på et kvarter før man reelt set er på vingerne, og går man lidt til og fra det på en afslappet søndag, så bliver det til lidt meget spiltid. Personligt synes jeg det var ventetiden værd, men jeg er ikke sikker på alle vil synes det.

Så vil jeg anbefale Microsoft Flight Simulator? Ja i den grad. Spillet er nemt at gå til og svært at mestre, men kan man lide frihed og realisme, så er det bare spillet for dig. Asobo Studios har lavet et mesterværk her, og jeg håber så mange derude vil prøve det. Jeg skal nok følge op med en dedikeret anmeldelse af det Honeycomb Alpha Flight-sæt jeg brugte, men jeg føler mig tryg nok til at sige at om hvorvidt du spiller med mus og keyboard, eller en controller til efteråret hvor spillet kommer til Xbox Series X, jamen så er du sikret en storslået, fantastisk oplevelse.

HQ
Microsoft Flight Simulator
Microsoft Flight Simulator
Microsoft Flight Simulator
Microsoft Flight Simulator
Microsoft Flight Simulator
Microsoft Flight Simulator
10 Gamereactor Danmark
10 / 10
+
Fantastisk frihed, gudeskøn grafik, realistisk lyd, enorm verden at udforske, fokusset på realisme giver pote.
-
Lidt lange load-tider.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Microsoft Flight SimulatorScore

Microsoft Flight Simulator

ANMELDELSE. Skrevet af Claus Larsen

Claus har fløjet højt oppe under himlen blå, og set vores verden fra fugleperspektiv. Nu er han klar med en dom over det nye Microsoft Flight Simulator.



Indlæser mere indhold