Metroid Prime 4: Beyond fremstår ganske sikkert men underholdende

Det nærmer sig efterhånden et årti siden, at Metroid Prime 4 blev annonceret. Det var helt tilbage i 2017, at Nintendo afslørede spillets eksistens for verden, og nu hvor vi nærmer os slutningen af 2025, er tiden endelig kommet til, at det gør sin entre. Med udgivelsen planlagt til den 4. december har jeg fået mulighed for at prøve kræfter med den første del af spillet og dermed få en tidlig fornemmelse af den actionfyldte gameplaystruktur og de nye mekanikker, der skal udvikle Metroid Prime-formularen.

Inden vi dykker ned i det, er det værd at nævne, at dette preview ikke nåede frem til det åbne område, hvor Samus' motorcykel, Vi-O-La, bliver tilgængelig. Det sluttede, lige som vi var på vej dertil, men Nintendo forklarede kort, hvad dette område går ud på, og hvordan det fungerer. Den bedste måde at beskrive det på er som en pendant til Hyrule Field fra The Legend of Zelda: Ocarina of Time - et åbent landskab, hvor du bevæger dig rundt for at nå forskellige dungeons, som du skal besøge for at samle nøgler og aktivere en teleporter, der kan få Samus væk fra den verden, hun er fanget på. Det er altså en klassisk "find et objekt for at komme videre"-struktur, men med et tydeligt præg af Metroidvania-progression, hvor hemmeligheder og ekstra genstande kun kan findes, når du senere låser op for nye evner og opgraderinger.

Hvorfor er Samus fanget, spørger du måske? Historien begynder med, at hun besvarer et nødsignal og derefter skal hjælpe en gruppe soldater med at beskytte og evakuere et mystisk og kraftfuldt artefakt fra en base under angreb. Men alt går hurtigt galt, da dusørjægeren Sylux dukker op og beskadiger artefaktet, hvilket resulterer i, at Samus og de omkringstående bliver transporteret til en ukendt verden.

Denne verden er Viewros - en fjern planet, der på mange måder minder om Pandora. Det første område af Viewros er en tæt jungle fyldt med bioluminescerende (fancy ord) flora og farlig fauna, alt sammen under kronen af et enormt træ, der leder tankerne hen på Hometree fra Avatar. Det er her, man for alvor begynder at føle sig hjemme i Metroid-stilen igen - man bevæger sig gennem forskellige zoner, besejrer fjender, støder på forhindringer, man endnu ikke kan overvinde, og gradvist finder man nye evner og opgraderinger, der åbner op for tidligere utilgængelige områder. Det er klassisk Metroid Prime-progression, og selvom det virker lidt mere forenklet end i det oprindelige Metroid Prime eller Metroid Dread, var dette også kun begyndelsen, så det kan meget vel ændre sig senere i spillet.

Nogle af Samus' evner og opgraderinger er velkendte - som missiler til at smadre hårde overflader eller psykiske bomber, der kan placeres i Morph Ball-form. Den store forskel denne gang er dog, at Samus har fået psykiske kræfter af den ældgamle race Lamorn, indbyggerne på Viewros. Disse evner gør det muligt for hende at manipulere omgivelserne på en måde, der minder lidt om Force-kræfter. Det føles i praksis som en udbygning af det velkendte scanner-værktøj, som er en integreret del af Metroid Prime-oplevelsen.

Man samler altså evner og opgraderinger og bevæger sig gradvist videre gennem områderne, mens man afdækker baggrundshistorien om den situation, Samus befinder sig i. Det føles meget som de klassiske Metroid Prime-spil, i hvert fald indtil man møder et andet menneske - en soldat, der er blevet transporteret til denne verden ligesom Samus. I en periode har spillet den klassiske isolerede stilhed, som fans af serien elsker. Ud over junglens lyde og Samus' blasters brag er alt stille - og det er præcis den stemning, man ønsker fra et nyt kapitel i serien. Derfor vil mange veteraner nok finde det forstyrrende, når soldaterkammeraten begynder at småsnakke og skrige under kamp, lidt som hvis Doom Slayer fik en Cortana-agtig makker, der afbryder de øjeblikke, hvor man bare vil fordybe sig i oplevelsen.

Selve action-delen fungerer dog glimrende, og banestrukturen sidder lige i skabet. Evnerne har dybde, og der skal eksperimenteres for at mestre dem, og der er masser af hemmeligheder at finde. Verdenen er visuelt imponerende og fuld af farver, styringen er præcis og responsiv (selvom musestyringen måske kræver en lille finjustering), og der er to grafiske indstillinger, som begge fungerer upåklageligt. Metroid Prime 4: Beyond er ikke et brutalt hurtigt spil, så man kan roligt spille i 4K/60fps, når man har maskinen i standeren, eller vælge 120fps med lidt lavere kvalitet - begge dele kører fremragende.

Som afsluttende bemærkning skal det nævnes, at spillet også byder på nogle fremragende bosskampe, der kræver opfindsomme løsninger for at blive besejret. Under min spilsession stødte jeg på to store fjender - den ene krævede blot intens skydning mod svage punkter, mens den anden fordrede brug af en af Samus' psykiske evner for at skabe en periode med sårbarhed. Begge kampe var underholdende og intense, og hvis resten af spillets bosskampe holder samme niveau, bliver det uden tvivl et af højdepunkterne.

Når det er sagt, tror jeg, at Metroid Prime 4: Beyond vil blive modtaget forskelligt afhængigt af, hvilken type fan man er. Hvis du ikke er en hardcore Metroid-entusiast (som undertegnede), men blot en, der sætter pris på serien og nyder spillene uden at leve og ånde for dem, er der meget at elske her - og det ligner en solid, tilfredsstillende action-oplevelse.

Men hvis Metroid er en del af din identitet, og du har ventet utålmodigt i otte år, vil der formentlig være elementer, der ikke helt lever op til de enorme forventninger, som tidligere spil har skabt. Meningerne vil uden tvivl være delte - men én ting står klart: dette føles ikke som et spil, der har krævet otte års udvikling, og heller ikke som en titel, der for alvor demonstrerer, hvad Switch 2 kan levere. Det føles måske en smule sikkert og velkendt - men samtidig sjovt, og som starten på en ny æra for Switch 2, bør man nok ikke forvente at blive blæst bagover, selvom man med garanti vil få en god oplevelse med Metroid Prime 4: Beyond.