Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Metro: Last Light

Metro: Last Light - Chronicles Pack

Thomas har været en tur tilbage i Moskvas undergrundsbane for at prøve den sidste DLC-pakke til Metro: Last Light.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Der må unægteligt have været en udvikler eller to der blev en smule knotne, da Gearbox Software begyndte at udsende DLC-pakker regelmæssigt til det populære Borderlands. Selvom pakkerne prismæssigt var en smule dyrere end den typiske DLC-pakke, var der samtidigt tale om udvidelser, der ofte tilføjede minimum 10 timers nyt indhold til oplevelsen.

At verden ikke altid fungerer sådan, havde jeg en smule svært ved at huske, første gang jeg gennemførte den sidste udvidelsespakke til Metro: Last Light. Derfor var jeg var en smule overrasket, da hele oplevelsens sluttede efter cirka halvanden times spilletid.

Lad os dog med det samme blive enige om, at det er en urimelig tilgang at have til denne nye DLC-pakke, hvilket ikke kun er fordi den sælges til 4.99€ (cirka 37kr), men fordi der også er tale om en helt anden, tredelt slags oplevelse. Jeg besluttede mig derfor hurtigt for at gennemspille det hele igen, med en mindre sløret forestilling om hvad jeg havde i vente.

Chronicles Pack fortæller tre forskellige historier, der foregår i omegnen af hovedhistorien i Metro: Last Light, og hver har sine egne virkemidler og spilfunktioner.

Dette er en annonce:
Metro: Last Light

I den første og længste af de tre missioner tager man rollen som Pavel, der har en særligt dårlig dag, og er blevet til fange af en gruppe nazister i en undergrundsbunker. Det hele er sat op som en sniger-bane, hvor man kommer længst ved at bevæge sig i skyggerne og uskadeliggøre fjenderne på så lydløs vis som mulig. Alligevel formåede jeg ved anden gennemspilning, at samle nok ammunition til at kunne plaffe mig igennem hele banen, hvilket utvivlsomt er en kedeligere måde at gøre det hele på.

I den anden mission tager man rollen som den snaksalige Uhlman, der langsomt må bevæge sig igennem nogle af undergrundens forladte områder sammen med Khan. Kræfterne er i denne mission brugt på meget mere historiefortælling, og det hele oser af tonstung stemning indtil den sidste halvdel af banen, hvor den står på ren skyderi. Desværre er den sidste halvdel også den kedeligste, og de halv-kiksede mutantfjender fratager missionen meget af den uhygge, der ellers så effektivt bliver bygget op i starten. Et lækkert mini-twist til historien afrunder dog oplevelsen på nydelig vis.

Den sidste af de tre missioner har snigskytten Anna som hovedperson, og her ruskes der igen godt i spillereglerne. Der er derfor tale om en snigskytte-bane hvor du har til opgave at beskytte Artyom fra mutanter, soldater og andre fjender.

Dette er en annonce:
Metro: Last Light

Hele missionen kan gennemføres på mindre end et kvarter, og indeholder ikke noget du ikke med stor sandsynlighed, har set i lignende spil før. Dog skal det siges at der her mere end i nogle af de andre baner bliver spillet med de grafiske muskler. Banen er med andre ord virkelig flot, og viser at Metro: Last Light kan så meget mere visuelt, end mørke korridorer og generelt forfald i grå og brune farver.

Chronicles Pack er ikke en udvidelse af den slags, som er så indbydende at den burde få dig til at overveje at købe Metro: Last Light, hvis du ikke allerede ejer det i forvejen. Det er i stedet en lille hyggelig omgang sidehistorier til seriens fans, der gameplay-mæssigt byder på mere af det samme, men alligevel formår at udbygge historien på fornuftig vis. Hvis du har lyst til halvanden time mere med den unikke Metro-stemning, er den billige pris derfor oplevelsen værd.

Metro: Last LightMetro: Last Light
Metro: Last LightMetro: Last LightMetro: Last LightMetro: Last Light
Metro: Last Light
Metro: Last Light
Metro: Last Light
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Til tider virkelig flot grafik, tung stemning og velvirkende uhygge
-
Lidt for meget skyderi, er slut efter cirka halvanden time
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Brugeranmeldelser

  • Pandachoko
    Jeg elskede Metro 2033, så jeg så allerede frem til forsætteren, atmosfæren er suverænt, har aldrig set noget lignede i flere år, lyden kan... 10/10

Relaterede tekster

Metro: Last LightScore

Metro: Last Light

ANMELDELSE. Skrevet af Rasmus Lund-Hansen

Vi dykker atter ned i tunnellerne under det postapokalyptiske Moskva og finder et spil, der både skræmmer og fornøjer med tyk stemning.

3
Metro: Last Light en succes

Metro: Last Light en succes

NYHED. Skrevet af Lee West

Deep Silver har god grund til at smile. 4A Games' Metro: Last Light har nemlig solgt forrygende. Ikke alene solgte PC-udgaven tre gange så mange eksemplarer i...

6
Den engelske spiltop for uge 20

Den engelske spiltop for uge 20

NYHED. Skrevet af Lee West

Så er der en ny liste over de bedst sælgende spil hos vores engelske gamer-venner. Det har været en god uge for Deep Silver. Som sædvanligt er det den engelske liste vi...



Indlæser mere indhold