Meteos: Disney Magic

Jeg spiller stadig Meteos ugentligt. Hvis vejret er godt nok, foregår det med fødderne oppe på havebordet i skyggen af en markedsparasol, og er det ikke, så foregår det i sofaen med tæppet trukket godt rundt om fødderne. Det siger noget om et spils kvaliteter, når jeg her snart to år senere stadig spiller det, men det gør jeg altså. Jeg finder en eller anden glæde i at sætte kasser sammen, sende den til himmels og så tage fat på den næste sending.

Alligevel var jeg ekstremt skeptisk, da Meteos Disney Magic forleden landede på redaktionen. Jeg har altid været klar over, at Q Entertainment aldrig har følt sig for gode til at udnytte en god ide til at tjene lidt penge, og det har jeg egentlig heller ikke noget imod, men hvor det giver mening at give Lumines lidt ny musik og et andet baggrundstapet, så virker det en anelse søgt at tage Disneys børnevenlige galleri af figurer og så putte dem ind i et spil, der oprindeligt handlede om noget med forskellige planeters tyngdekræfter og en fremmed livsform. Og det er det også, specielt når man sætter sig ned og skal kæmpe sig gennem en vanvittig tynd historie om en Disney-historiebog og nogle manglende elementer. Det hænger ikke sammen, og det ved alle godt, både Disney og Q Entertainment, nå ja... og så mig.

Men heldigvis er der sket en del forandringer under Walt Disney-lakeringen, ændringer som visse hårdføre Meteos-fans vil begræde, men som givetvis vil få andre til at overveje, om ikke denne lidt pengegriske udgave også skal hjem på hylden. Den første og mest markante ændring er tildelingen af spillefelterne. Hvor det originale fungerede som de fleste Nintendo DS-spil, så er Meteos: Disney Magic vippet på siden, så du i stedet holder konsollen som en bog. Dette giver et langt større spillefelt og en mindre gnidret grafik (noget jeg klagede over i originalen), men til gengæld mister spillet sin følelse af rum, når kasserne bare letter fra en skærm og ikke fortsætter op på næste. Hele ideen med forskellige tyngdekræfter og dermed forskellige strategier går lidt fløjten.

At det oprindelige Meteos også kun lod dig rykke de faldne kasser op og ned i samme kolonne og ikke hen ad, virkede i starten afstraffende, men enhver, der har spillet det gennem længere tid, ved, at netop den funktion er, hvad der gør spillet så fremragende. Det er en begrænsning, der får dig til at tænke anderledes. I Disney Magic-udgaven er det nu også muligt at rykke kasser hen ad, og det gør det hele meget lettere, faktisk til tider så fornærmende let, at jeg var i tvivl om, hvorvidt der overhovedet er noget i det længere. Jeg er godt klar over, at det er implementeret for at få nye spillere til at samle spillet op, men der er faktisk meget lidt udfordring i det, hvis man tager alle hjælpemidler i brug. Ligeledes skal de fleste baner bare klares ved ikke at få for mange kasser på banen, og det er ikke særlig svært.

Visuelt er Disney Magic heller ikke ligefrem indbydende. Tegningerne og animationer er ganske pæne, men jeg ville have foretrukket noget mere abstrakt, gerne de former og farver, som det oprindelige spil brugte. Det gav Meteos en eller anden charmerende atmosfære, som bare overhovedet ikke er tilstede i den her udgave. Samtidig er musikken decideret rædselsfuld, så skruer du ikke ned for de indbyggede højtalere, så er der en stor chance for, at du bløder ud af ørene inden for et par timer.

Meteos: Disney Magic er hverken magisk, nytænkende eller fremragende, men det er en god introduktion til Q Entertainments mange puzzle-spil for dem, der enten allerede har opgivet Lumines, Meteos og Every Extend Extra på grund af sværhedsgraden, eller som bare gerne vil se, hvad genren har at byde på, og som vil lukkes ind i den stille og roligt. Det er ikke et decideret børnevenligt spil nu, bare fordi det hele er klisteret til med et sirligt Disney-tapet, og ændringerne er nok ikke noget, alle vil være lige begejstrede for, men jeg er ret sikker på, at Q Entertainment kommer til at tjene en god slat penge på udgaven - og det er vel egentlig, hvad målet var med hele projektet?