Forskellige dele af det ikoniske cast bag Metal Gear Solid har i flere omgange efterhånden teaset en slags genforening, hvor de vil se tilbage på spillets succes, og tale lidt om deres respektive roller. Det er desuden også her hvor mange håber at afsløringen af et remake endelig vil finde sted.
Selvom vi endnu ikke ved netop med sikkerhed, så ved vi at denne genforening er ægte. Det har David Hayter slået fast via en besked på Twitter, hvor han desuden fortæller at denne reunion vil "rock your world".
Præcis hvornår den løber af stablen vides ikke, men du kan se et billede herunder.
"Look who I've been hanging out with. An epic reunion with the #MetalGearSolid cast to rock your world. Details coming soon."
Du bør dog lige tøjle forventningerne, men teorien er lige nu at afsløringen vil finde sted, efterfulgt af netop dette panel som en slags fejring.