Mange af os mener godt nok stadig at der i spilregi, ikke er en afsindigt stor forskel på om et spil afvikles i 720p eller 1080p, men ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt at Konami nu har l bekræftet, at det kommende Metal Gear Solid V: Ground Zeroes kun vil blive afviklet i 1080p på PlayStation 4.
Ydermere fremgår det at PlayStation 3 og Xbox 360-versionerne vil køre med 30 billeder i sekundet, mens både PlayStation 4 og Xbox One-versionerne vil køre med 60 billeder i sekundet - noget der meget vel kan komme til at gøre en større forskel for gameplayet, end opløsningen.