Dansk
Gamereactor
hardware-tekster

Meta Ray-Bans

Det er lidt creepy at have et kamera "gemt" i dine briller, men det er altså et ret sejt produkt.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Nu er der på en eller anden måde noget ret så dystopisk omkring en verdensbefolkning der allesammen render rundt med kamerasolbriller på og febrilsk dokumenterer deres egen hverdag, alt sammen i tilnærmelsesvis hul søgen efter at lave mere "content" eller at gøre livet mere "shareable" på sociale medieplatforme. Det er der bare. Det lyder som et naturligt næste skridt imod en doven, selvoptaget og uafslappet Wall-E dystopi, og det hjælper ikke ligefrem at det er Meta der netop producerer de her kamerabriller, vel?

HQ

Selv solide indholdsskabere som MrMobile fremstår stressende og nærmest amoralske, som han render rundt i resort betalt af Meta og dokumenterer alt igennem de her briller. Alle minder bliver til GIF's, alle blink til snapshots til scrapbogen. Kender du den følelse når du ser en professionel optagelse af en koncert, og det er nærmest helt lyst fordi alle optager i stedet for bare at være til stede? Ja, forestil dig følelse - hele tiden.

Meta Ray-Bans

Det lyder som om at jeg nærmest definitivt, uden at bedømme Metas Ray-Ban briller på egne præmisser, afviser hele konceptet, og det gør jeg også lidt. Men det forholder sig samtidig også sådan, at jeg igennem de sidste par år har tilføjet EV Hour, altså ret lange, dybdegående videoer om elbiler til mit CV, og i kraft af netop denne udvidelse af mit professionelle liv er de her Ray-Bans det mest nyttige redskab jeg nogensinde har tilføjet til mit lille sortiment af funktionelt optagegrej.

Så hvordan vinkler man sådan en anmeldelse? For mit eget vedkommende er Meta Ray-Bans det mest helstøbte, finpolerede og effektive produkt jeg har anmeldt de sidste måneder, men samtidig gruer jeg for en verden hvor alle render rundt med dem på. Kan du se konflikten der?

Dette er en annonce:

Først og fremmest er selve konstruktionen decideret sublim. Der findes et utal af forskellige stilarter, og ligesom andre Ray-Bans kan du aktivt swappe glasset for at ændre både look og funktionalitet. Desuden, ligesom "smarte briller" var for bare få år siden, er selve stammerne overraskende tynde, og medmindre man virkelig kniber øjnene sammen, afsløres det ikke umiddelbart at der er tale om noget andet end et par briller her. Det er i sig selv bare imponerende, at vi efterhånden kan gemme al den her teknologi i så lille en fysisk indpakning, at det uden generende vægt vitterligt kan sidde på dit ansigt.

Det du får her er et sæt briller, der på begge sider huser to ultra-wide kameraer, der tilsammen bliver til 12 megapixel. De kan skyde stilbilleder i 3024x4032 eller optage i 1080p. Dette kan blive til filer du let kan offloade på din smartphone via en dertilhørende app, eller du kan livestreame direkte i op til 30 minutter fra brillerne. Der desuden direktionelle højtalere i førnævnte "stammer", der betyder at du kan høre musik eller foretage telefonopkald stort set uden at forbipasserende kan høre med, og samtalekvaliteten er oceaner bedre end et gennemsnitligt par in-ears takket være hele fem mikrofoner.

Der er 32GB plads på, altså over 100 videoer på 30 sekunder, der er WIFI 6, og de er IPX4-certificerede mod regnvejr. Og når ja, der er også Bluetooth 5.2 om bord, og et medfølgende læderetui der bruger USB-C, og som tilbyder samlet 36 timers brug på en opladning.

Det er altså, lige meget om man synes om hele præmissen eller den livsstil de her briller er designet til at eksistere i forlængelse af, ret vilde specifikationer, og når man tager dem på for første gang er det slående hvor sømløst det hele er.

Dette er en annonce:
Meta Ray-Bans

Der er dog pragmatiske problematikker at tage fat på her. Først og fremmest kan de her briller kun optage videoer i portrætforhold, måske for at gøre dem lettere at poste på Instagram, men det er altså en skam at brugeren ikke har muligheden for at ændre forholdet, så det passer til netop det indhold man ønsker at optage. Det er faktisk en større dealbreaker end man umiddelbart skulle tro, for Meta laver lige pludselig brugsscenarierne langt mere begrænsede end de behøver at være. Desuden er brillerne, til tider, lettere begrænsede til Metas meget specifikke økosystem. At sende videoer og billeder er i brede træk kun for Messenger- og WhatsApp-brugere, og livestreaming kan kun ske via Metas platforme. Det er lidt frustrerende for at sige det mildt.

Men der er bare så mange fine små spidsfindigheder her.Der er en LED foran der indikerer klart og tydeligt for andre om du er ved at optage, og dertil hører en sensor der nægter at starte en optagelse hvis den er dækket til, så du ikke kan optage uden at telegrafere det. Også smart. Firmware-opdateringer sker stort set automatisk, og selvom "Hey Meta" AI-delen ikke er lige så fed her i Danmark som i USA (jeg kunne ikke få funktionen hvor AI'en forklarer mig hvad jeg kigger på til at virke), så har brillerne foretaget opkald og startet Spotify Tap uden problemer. Der mangler for alvor dansk stemmestyring her, eftersom det at diktere en besked naturligvis er umuligt, men udover det er det altså en ret fed brugeroplevelse.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Meta Ray-Bans

Meta Ray-Bans

HARDWARE-TEKST. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

Det er lidt creepy at have et kamera "gemt" i dine briller, men det er altså et ret sejt produkt.



Indlæser mere indhold