Megabyte Punch

Megabyte Punch starter kryptisk ved at en nyudklækket Megac (læs: lav-polygon robot fra spillets computerverden) bliver vækket til live af landsbyens Heartcore. Det bliver hurtigt gjort tydeligt at det er op til dig og kun dig at redde landsbyen fra alverdens trusler.

Det regner med bits i computerverdenen hvor min Megac prygler andre mere ondsindede Megacs til højre og venstre. Det kan godt være Reptile har fundet inspiration i Megaman-serien, men lad jer ikke narre, Megabyte Punch befinder sig i den bløde ende af sværhedsskalaen. Mod bosserne i slutningen af hvert område er sagen en lidt anden, men her skinner inspirationen fra Super Smash Bros. igennem.

Megabyte Punch bærer sin inspiration med ynde, men bringer også sine egne kvaliteter til bordet. Spillet besidder en simpel humor, og hele konceptet med at bygge sin egen robot af de dele, der falder af de faldne, er en simpel idé med masser af muligheder.

Både tastatur og controller kan bruges, jeg brugte en helt almindeligt Xbox 360-controller og det virkede som en drøm. Der er fuld kontrol over alle facetter af kampen, og det fungerer præcist som det skal. Hvis man er vant til den slags spil, kan man springe lige ind uden nogle problemer.

Men tilbage til historien. At redde landsbyen er en simpel sag, da der i landsbyen findes portaler til roden af problemet. Bag hver portal gemmer der sig en række baner med hemmeligheder og forskellige veje at nå slutningen på. Som en hjælpsom landsbyboer påpeger, inden man drager afsted, "hvis du er i tvivl om hvor du skal hen, så gå mod højre". Kær humor og en solidt tip. Tippet holder stik, men det er nu sjovere at grave ned, lede efter gemte skatte til venstre, hoppe op af en lille skakt og så begive sig til højre, indtil terrænet endnu engang indbyder til at gå på opdagelse.

Delene til sin robot finder man ved at besejre de mange modstandere. Hvis du ser en fjende angribe på en specifik måde, kan du som regel gøre det samme efter at have pillet den fra hinanden og fundet det rigtige hardware. Det er her Megabyte Punch bliver interessant. Med de rigtige dele kan man skabe en robot der kan løbe hurtigt, flyve og udføre cirkelspark, der sender fjender til vejrs. Nogle dele har passive bonusser, andre kommer med specielle egenskaber, som et hoved med en indbygget raket, der kan sørge for nok fart til at nå de øverste afsatser, eller måske et ben, der også kan bruges som boremaskine? Det er lidt af hvad der er til rådighed, men der er kun plads til tre aktive egenskaber. Hvilke der er aktive er dog en smal sag at styre, uden at skulle skifte delene ud.

Udfordringen i Megabyte Punch dukker oftest op under bosskampene, hvor Super Smash Bros. inspirationen er i fuldt flor. Hver gang bossen eller man selv bliver slået, sender slag, spark og skud robotten længere ud af arenaen og til sidst skal der ikke mere end et lille prik på skulderen til, før man flyver med lysets hast ud i det sorte tomrum, der venter for enden af arenaens grænser. Det er ikke helt så avanceret og dybt som spil-serien hvor inspirationen kommer fra, men det fungerer og er et godt afbræk fra hvordan spillet ellers foregår.
Det er også i den slags arena, at man kan udfordre sine venner, dog kun lokalt, da der ingen online kampe er til rådighed.

Hvis man spiller for sig selv, kan man da også komme igennem størstedelen af hvad der bydes på i løbet af en dag, så hvis man skal have fuld valuta for pengene, er det en god idé at have en ven eller tre med på turen.

Den grafiske stil boltrer sig i den tidlige era af lav-polygon modeller, og det giver Megabyte Punch et look man ikke ser så ofte: kæmpe teksturer, sofistikeret animation og livagtige modeller, men også retrografik fra en æra der for længst er forbi. Som barn af tiden hvor en model af et hoved var mere papkasse end æg, var det et kært gensyn for denne anmelder.