Mega Man 10

Ligesom i det forrige spil har Capcom besluttet at bruge den klassiske Mega Man grafik fra NES dagene og har ud fra dette skabt et helt nyt spil. Det har stadig en utrolig charme og musikken, der naturligvis også føles som ægte 8-bit, vil være ren fløde for ørerne for fans af de gamle spil.

Mega Man 10 følger den klassiske opskrift, først skal otte robotter og deres bane besejres, efter dette åbnes der op for Dr. Wilys Castle, den store fler-niveau sammensatte finale.

Styringen er enkel men knivskarp, en hoppe- og en skydeknap er det eneste man skal holde styr på, men man vil gøre sig den mindste forhåbning om at gennemføre spillet skal man have mestret alle detaljer af styringen.

Mega Man spillene har altid været svære og især for den nye generation af gamere vil det virke næsten uoverkommeligt. Capcom var sig bevidst om dette og for første gang nogensinde eksisterer der en Easy mode, som med et gør det muligt for langt flere spillere at gennemføre spillet.

Inden man begynder at prale alt for meget skal det dog gøres klart at Mega Man 10 på Easy mode, er ligesom at cykle med støttehjul i et par timer, og så er det slut.

Alt fra baner til fjender til bosser er gjort utrolig mange gange nemmere, men hvis man starter igen på den normale sværhedsgrad går det op for en hvor enorm forskellen er, og så er det at der er timevis af lykkeligt frustrerende øjeblikke i vente.

Easy Mode gør spilleren fortrolig med nuancerne i spillet og giver forhåbentlig blod på tanden til at gennemføre spillet som det bør gennemføres: knaldhårdt og i den kendte Mega Man- stil.

Mega Man er ikke alene, og udover vores lille blå helt, får man også lov til at styre en ny robot, Proto Man. Forskellen mellem ham og The Blue Bomber er at han har et skjold, et opladeligt skud og kan slide hen ad gulvet.

For at forlænge levetiden har Capcom valgt at inkludere Leaderboards. Udover at kunne poste tiden det har taget en at gennemføre det normale eventyr, kan man også poste ens præstation i de over 50 challenge-rooms der er inkluderet.

Ligesom i Mega Man 9 har du mulighed for at købe nye karakterer, baner og modes. Det der er problemet, er at alt dette allerede var parat ved spillets udgivelse og det føles om om at Capcom på ganske usympatisk vis kræver betaling for at få hele spillet med. Men nye spillere vil måske være tilfredse uden, og storfans får lidt ekstra. Det føles dog som en unødvendig malkning.

En ting som Mega Man 10 fortjener stor ros for, er hvor godt det udnytter sit old-school spildesign og via det genskaber en barnagtig spilleglæde.

Til forskel fra moderne spil, der kendetegnes af sin komplicerede styring og forsøg på at være filmiske, skinner Mega Man 10 ved at destillere den essentielle kerne af spilmediet ned i et klassisk NES platform spil.

Historien er dybest set ikke-eksisterende og på grund af den simple grafik er der ingen mulighed for filmiske tricks. Det er pure spil, og intet andet.

Mega Man 10 er ikke for alle. På trods af Capcoms forsøg på at gøre spillet mere tilgængeligt for den nye generation af gamere, vil mange sikkert miste interessen når de ser den primitive grafik. Men folk der elsker retro-spil eller som endda har fulgt Mega Man siden '87, vil elske dette spil.