Medal of Honor: Rising Sun

Det er de færreste der kan benægte EA's evner til at lave den ene succesfulde serie af spil efter den anden, selvom kvaliteten ikke altid matcher salgstallene. Foruden deres velkendte serier af sportspil, synes Medal of Honor serien dog at være en af udviklerens helt store favoritter, og dette kan ny ses med det nyeste konsol kapitel af serien: Rising Sun. Desværre er der dog tale om et noget tamt FPS der på trods af en til tider utrolig flot grafik og lyd, til forveksling minder om de tidligere spil i serien, og ikke bringer noget nyt til genren.

Spillet starter utroligt lovende ud med en virkeligt flot gengivelse af den velkendte bombning af Pearl Harbor. Som soldat på en af de angrebene skibe bliver man vækket af paniske skrig og lyden af kaskader af angribende kampfly. Panikken breder sig og snart befinder man sig på dækket, hvor slagets omfang virkeligt imponerer. Hurtigt bemander man en maskinkanon og går til modangreb på de mange fly som kontinuerligt beskyder skibet med deres maskinkanoner. Det hele er utroligt imponerende, og viser virkelig konsollen fra den stærkeste side.

Nogen tid senere befinder man sig endeligt på landjorden, hvor angrebene dog forsætter, her begynder det hele dog at falde til jorden for alt den stemning de føromtalte baner skaber, bliver pludseligt erstattet af et middelmådigt FPS som man har set dem så mange gange før. Antiklimakset er komplet da de næste mange missioner til forveksling minder de missioner der findes i alle nyere FPS titler i dag: beskyt en person eller bygning, infiltrer og stjæl diverse dokumenter og den velkendte "skyd på alt hvad der rører sig".

Selvom spillet senere brillerer med enkelte stort opsatte baner, der genvinder noget af den stemning spillet starter med, tabes pusten igen når den efterfølgende bane synes aldeles idéløs, og det er denne ujævnhed der er spillets helt store synder. Man mister simpelthen lysten til at spille når man mellem de virkeligt fede baner, skal belemres med ligegyldige baner der oftest virker som om de kun er med for at give spillet en længere gennemspilnings tid.

Med udviklerens hang til at låne populære ideer fra konkurrerende titler, kan man undre sig lidt over hvorfor kontrollen i denne titel ikke er bedre. Med Halo’s næsten perfekte kontrol på Xbox’en, er der ingen undskyldning for det frustrationsmoment Rising Sun’s kontrol oftest udvikler sig til. Den manglende præcision et joypad udgør i denne genre, afhjælpes oftest via et auto-aim system hvor konsollen hjælper spilleren en smule med at sigte. Rising Sun kræver dog præcision og dette kombineret med et autentisk våbenarsenal hvis force aldrig har været præcision, kan blive et sandt mareridt for spilleren.

Ikke overraskende for et EA produkt, kan man dog ikke sætte en finger på spillets tekniske side, snarere tvært i mod. Med skærmen fyldt af eksplosioner, fjendtlige fly og dele fra ødelagte skibe kan man ikke lade være med at være imponeret over hvor meget der tydeligtvis kan presses ud af den aldrende konsol. Frameraten forbliver oftest stabil, og det er faktisk kun enkelte af spillets kedeligere baner, der med deres grå farver ødelægger helhedsindtrykket. Også lyden følger med og er denne gang oven i købet blevet THX godkendt. Når spillets surround option således tages i brug, nærmer kvaliteten sig virkeligt noget hvis lige sjældent er hørt på PlayStation 2. De forskellige kompositioner er lidt kedelige, mens de mange skrig fra faldne kammerater samt kaskader af eksplosioner kan forekomme skræmmende virkelighedstro.

Det er virkelig synd at stemningen fra spillets bedste missioner ikke kan overdrages til resten af spillet, for havde dette været tilfældet havde karakteren været en helt anden. Desværre vejer spillets mange dårlige missioner tungere, da de efterlader et alt for tydeligt spor på den lyst man har til at forsætte med spillet. Rising Sun kniber sig kun lige over de hundredvis af FPS titler som udgør standarden for genren i dag, og kun fordi spillet indeholder enkelte elementer som er virkeligt imponerende. Gameplayet er dog hvad der udgør karakteren og her er spillet ganske simpelt ikke stærkt nok.