Medal of Honor: European Assault

Kuglerne fyger gennem luften, ens virtuelle kammerater tripper nervøst på stedet, og både allierede og fjender falder som fluer, når mortergranater flår den dybfrosne jord op. William dukker sig hurtigt og beder til at tyske tanks ikke jævner den sidste bastion med jorden. Pludselig råber en tysk officer op i baggrunden, og fjendtlige tropper iværksætter et stormløb mod kirken. Der er kun én ting at gøre: Grib fat i maskingeværet og lad varmt bly regne ned over fjendens fodtudser.

Anden Verdenskrig har været baggrunden for mangt et spil i Medal of Honor-serien, og med European Assault rykker krigen til Europa, hvor Hitlers tropper skal have endnu en endefuld. Dette gøres naturligvis ved at træde ned i en amerikansk soldats svedlugtende støvler. Soldaten hedder William Holt, og det er hans opgave at ødelægge tyskernes baser, forsyningslinier og dødbringende våbenarsenaler.

Det kan virke som en uoverkommelig opgave for én mand at skulle vælte den tyske krigsmaskine, og netop derfor har Holt nogle tropper med sig, hvilke han efter forgodtbefindende kan kommandere rundt på slagmarken. Der er altså lagt op til en mere strategisk tilgang, men gang på gang opdager man, at Holt slet ikke behøver at kommandere rundt med sine tropper, da det er lettere at efterlade tropperne og selv gå i clinch med fjenden.

Holts fremtoning som supersoldat forstærkes af inkluderingen af en slowmotionfunktion. Skyder han tilstrækkeligt mange fjender, vil man som spiller få mulighed for at detonere en adrenalinampul i hans hjerne, hvilket først og fremmest forvandler tidens normale hastighed til en sirupsagtig konsistens, samtidigt med at han bliver uovervindelig i den periode, hvor adrenalinen strømmer gennem hans system. Dertil kommer et uendeligt arsenal af kugler. Hvem behøver så allierede? Holts soldaterkammerater er for øvrigt ikke de skarpeste knive i skuffen. Som regel kan de finde ud af at eliminere en tysk soldat eller tre, men fra tid til anden sætter en soldat sig midt i kugleregnen uden at flytte sig, indtil livskraften lystigt pibler ud af ham, med samme hastighed som projektilerne fyger ind.

Tempoet har undergået en forandring og satser nu i højere grad på varsomhed frem for brutalitet. Det er blevet direkte dumt at fare frem mod en fjendtlig stilling, brølende og med riflen hævet til skud. Der er lagt vægt på at gå i dækning, en praksis fjenderne selv er ganske gode til. Meget af tiden bliver således tilbragt med at sidde på hug bag en kasse, titte frem fra tid til anden og placere et projektil lige i synet på Fritz. Det bidrager til følelsen af krig, virkelig at tage vare på sig selv og undgå at valse ind i krydsilden.

Holt kommer vidt omkring i sit forsøg på at sætte en kæp i hjulet på Hitlers vanvittige vision om det Tredje Rige, og han rejser fra Frankrig til det varme Nordafrika, for dernæst at besøge det vinterhærgede Rusland. Sidste etape på rejsen er Belgien. Miljøerne er blevet større, med tilhørende større bevægelsesfrihed og mål, man kan løse eller ignorere, men til syvende og sidst er det svært at undgå mistanken om, at man med lind hånd bliver ført gennem spillets miljøer. Miljøernes farvepalet er domineret af mudderbrun og askegrå, hvilket bestemt ikke er et kritikpunkt, da det bidrager til stemningen. Figurerne ligner mere eller mindre hinanden, især på afstand, og man kan snildt komme til at forveksle fjender med venner i de hektiske kampe. Lydsiden i spillet giver lidt mere variation, med nogle ofte medrivende orkestrale kompositioner, kødfulde eksplosioner og lydeffekter, samt et ganske kvalificeret stemmeskuespil.

European Assault kan sagtens give nogle fornøjelige timer, men spillet er på ingen måder nogen bedrift, hverken med hensyn til gameplay, fortælleteknik, grafik, lyd - eller holdbarhed for den sags skyld.