Medal of Honor: European Assault

EA har bragt os til snart sagt alle afgørende brændpunkter i Anden Verdenskrig. Med European Assault er serien nu tilbage på europæisk grund, og udviklerne har gennemført mærkbare - og for spilleren tiltrængte - ændringer i gameplay og figurgalleri. Fokus er på underholdning og heltemodige oplevelser for singleplayer-entusiaster, så man skal ikke forvente knivskarp realisme. Der er desværre også kun multiplayersjov i form af en delt skærm.

Tidligere titler har overvejende bestået af at gå fra punkt A til punkt B-missioner. I European Assault finder man 16 betydeligt større og åbne slagmarker. Der findes fortsat primære og sekundære mål, men du bestemmer nu selv i hovedsagen vejen fra det ene punkt til det andet. Når der skal tages forbehold, så skyldes det, at European Assault stadig på afgørende punkter styrer spilleren meget håndfast. Det kan være, når en af spillerens kammerater bliver sprængt i stumper og stykker eller når en bro, der er afgørende for den allierede fremrykning, bryder sammen.

Samtidig handler det nu i høj grad om at udnytte mulighederne for at gå i dækning under fremrykning. Små skridt frem, ledsaget af få, velplacerede skud. Ikke noget med bare at storme frem, mens man skyder vildt omkring sig. Rundt omkring på banerne er der, som i de tidligere spil, placeret livgivende medicin. Men nu behøver man ikke at bruge dem med det samme. Man kan gemme dem til kritiske situationer, for sig selv eller for de andre soldater i teamet. Der er nu mulighed for at give ordrer til teamet om at rykke frem til bestemte positioner, men spillet rummer langt fra samme tætte gruppestyring som i f.eks. Brothers in Arms. Faktisk kan man helt ignorere soldaterne omkring sig og rykke frem som en enmandshær, hvilket er skuffende.

Spilleren har under alle omstændigheder mulighed for at holde sammen på et team på i alt fire soldater. Spillerens tre kammerater finder for det meste selv vej og returnerer fjendtlig beskydning med skiftende held. Faktisk kan det ske, at de ender med at stå udækket i åbent landskab uden at udnytte nærliggende muligheder i omgivelserne for at søge dækning.

Hovedpersonen i European Assault er William Holt, en amerikansk officer i britiske OSS, Office of Strategic Services. Han bliver sat ind i en række efterretningsoperationer, der baner vejen for større allierede fremstød. Spillet starter med angreb ved nattetid på den franske havneby St. Nazaire, hvor opgaven går ud på at uskadeliggøre det tyske slagskib Tirpitz. Senere rykker Holt til Nordafrika, hvor modstanderen hedder Rommel, til de vinterklædte russiske stepper, hvor der skal sættes en stopper for tyskernes eksperimenter med avancerede våbentyper. Historien når sit klimaks i Belgien, i forbindelse med det tyske forsøg i Ardennerne på at bremse den allierede fremrykning.

Vægten i European Assault ligger på, at man som spiller bringer sine folk og sig selv levende igennem de 16 enorme baner. Der er dog også en gennemgående historie med den fæle, fæle General Van Schraeder, en tysk officer, som Holt og hans folk selvfølgelig ender med at kunne gøre kål på. De fire områder, som spillets Campaign Mode består af, er hver for sig ganske omfattende. I første omgang kan man gå efter at nå de angivne primære mål for det enkelte level. Dertil kommer et antal skjult sekundære mål, som spilleren låser op, efterhånden som begivenhederne skrider frem. Samtidig gør man sig fortjent til flere medaljer og flere power-ups til det efterfølgende bane. Desværre skal man ikke regne med, at der er stof til meget mere end ca. 10 timers gameplay.

Den manglende mulighed for at spille online understreger derfor alt for tydeligt, at European Assault er tænkt godt - men udført uden den helt store langtidsholdbarhed. Rent grafisk er våben, køretøjer og omgivelser udført med et passende slidt look, både hvad angår farver og textures. Figurtegningen er på den anden side både kantet og anonym. Til gengæld bidrager både lydeffekter og underlægningsmusik fint til, at man kommer i stemning, om end de anvendte stemmer mangler den sidste snert for at krybe helt ind under huden på spilleren.

European Assault rummer nye, spændende features, der uden at være reelt banebrydende retter op på afgørende knaster i tidligere konsolbidrag til Medal of Honor-serien. Alt i alt markerer European Assault dog, at der stadig er historier at fortælle om Anden Verdenskrig. Nu skal gameplay formen så bare findes frem igen.