I morges kunne vi bringe to nye billeder fra Max Payne 3 og fortælle, at vi håbede på snart at have mere info. Det er næsten 10 år siden, at Rockstar og Remedy arbejdede sammen på det originale Max Payne, og 8 år siden at 2´eren kom på gåden. Men nu er det snart tid til, at vi får den trenchcoat bærende detektiv at se i et nyt spil. Gaming-age.com har netop bragt et større preview og det samme gælder Rockstargames.com.
Max Payne 3 foregår 8 år efter det sidste spil. Max er ikke længere politibetjent, han er afhængig af smertestillende medicin og han drikker for at glemme fortiden. Max er taget til Sao Paulo, Brasilien, hvor han er begyndt at arbejde som privat sikkerhedsvagt. I Brasilien har han taget et job, hvor han skal beskytte en rigmand og hans familie. Max Payne 3 fortæller historien om hvordan Max, går fra at være Trenchcoat-bærende detektiv til skaldet afdanket dranker i Brasilien.
Spillet vil atter engang forsøge at revulotionere konceptet omkring Max´s Bullet Time færdigheder. Ved at kombinere den velkendte Euphoria motor og Bullet Time, har de udviklet helt nye effekter. Bullet-cam vil også vende tilbage, hvor du som spiller vil blive belønnet for at skyde modstandere med et tilfredstillende Final Kill. Max vil i 3´eren kunne søge dækning bag masser af genstande, i kombination med Bullet-Time vil det åbne for nye strategiske elementer i spillet.
Der er lagt stor vægt på de små detaljer i spillet. Patroner destruerer alle genstande, Max sveder i ansigtet og hans t-shirt vil blive våd og blod vil strømme fra modstandernes sår. Man vil kunne se hver del af et våben bevæge sig når det bliver affyret. Det er de små detaljer som vil få spillerens opmærksomhed i dette spil.
James McCaffrey vender tilbage som den karismatiske stemme bag Max Payne. Denne gang vil han dog ikke være alene, Max vil møde mange partnere i 3´eren. Der er brugt mange hundrede timer på motion-capture i spillet, på den måde vil et møde med en potentiel partner være unik hver gang. Historien vil igen blive fortalt igennem en slags Noir Tegneserie, hvor Rockstar viderudvikler stilen fra de forrige spil.