Dansk
Gamereactor
nyheder
The Elder Scrolls Online

Matt Firor forlader Zenimax Online efter 18 år

Dette kommer efter at studiets kommende MMORPG, Blackbird, er blevet lagt ned.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Selvom meget af opmærksomheden omkring de nylige massefyringer var rettet mod The Initiative, Rare og Turn 10 - tre store studier, der enten blev ramt af massive nedskæringer, projektannulleringer eller begge dele, hvilket i sidste ende førte til en komplet lukning af hele studiet - så var der også andre, der blev påvirket af de omfattende fyringsrunder.

Et af disse eksempler er ZeniMax, som vi ved har mistet mindst 200 ansatte alene i deres europæiske afdeling, men hvor der tydeligvis også er afsmittende effekt på den amerikanske del. Det siger vi, fordi Matt Firor, der har været hos selskabet i 18 år og senest var studieleder, nu har valgt at forlade ZeniMax Online Studios - en beslutning, der er faldet sammen med fyringerne.

Hvad fremtiden bringer for Firor, står endnu uklart, men vi ved, at Jo Burba overtager rollen som studieleder, og hun får støtte af Susan Kath som executive producer og Rich Lambert som game director.

I en udtalelse på X skriver Firor: "Together, this leadership team has spearheaded many of ESO's biggest ideas and expansions and will continue to make this game something we're all proud of."

Denne nyhed kommer samtidig med rygter om, at ZeniMax Online havde et uannonceret MMORPG under udvikling, som er blevet annulleret som en del af de seneste Microsoft-nedskæringer.

The Elder Scrolls Online

Relaterede tekster

The Elder Scrolls OnlineScore

The Elder Scrolls Online

ANMELDELSE. Skrevet af Oskar Nyström

Zenimax Online Studios har arbejdet i syv år, og tordner nu ud med et af de dyreste onlinerollespil nogensinde.



Indlæser mere indhold