
Det enormt populære Team Fortress 2 synes kun at blive ved med at lokke nye spillere til, hvilket ikke mindst skyldes at Valve fylder på med mere indhold.
Situationen virker ikke til at blive anderledes med det kommende patch, som bliver et af de store. Foruden nye baner, fortæller udvikleren nu også at der vil blive gået drastisk til balancen i spillet.
Soldier-klassens bannere vil få opmærksomhed, sådan at det ikke længere kun kan betale sig at løbe rundt med "Buff"-banneret. Spy-klassens "The Dead Ringer"-evne vil fremover få sin brugbare tid forkortet, hvis han bliver beskudt mens han bruger den. Andetsteds bliver der kigget grundigt på "set items" og de bonusser de giver.
Hvis du vil have alle detaljerne, bør du dog slå et smut forbi den officielle blog.