Et stort bundt tvivlsomme spil har allerede taget turen forbi biograflærredet, hvor de er blevet til endnu mere tvivlsomme film. Med dets fabelagtige historie har Mass Effect dog siden lancerigen, været et af de spil som i teorien burde kunne gøre sig godt som film, og det kommer nu måske til at ske.
Avi Arad, den tidligere leder af Marvel Studios, har nemlig opkøbt rettighederne, og kan således potentielt gå i gang med filmen så snart han er færdig med sit nuværende spil-til-film projekt, Lost Planet. Der er dog ingen garantier endnu, men lykkes Lost Planet bare nogenlunde, håber vi på en Mass Effect film der lever op til spillet.