Mass Effect: Andromeda

Rummet. Så langt fra os og alligevel så tæt på. Hvor mange gange har man ikke kigget op mod stjernerne, og ønsket man kunne gå på opdagelse iblandt dem? Men er det alligevel at tænke for småt? For hvad befinder der sig ikke på den anden side af vores galakse?. Spil der har ladet os udforske rummet, har altid haft en speciel plads i vores hjerte - i hvert fald dem der gør det godt - og Mass Effect trilogien er et godt eksempel.

Det næste Mass Effect stiller sig ikke tilfreds med at rende rundt i vores egen galakse, men søger mod helt nye horisonter. Hvilke hemmeligheder, racer, civilisationer og natur lever ikke i vores nabogalakse, Andromeda, og det har folkene hos Bioware tænkt sig at besvare. Denne nye aktion-RPG er bygget omkring udforskning, og det er tydeligt, at Bioware selv har følt en trang til at vende tilbage til essensen af at opdage nye planeter, der gjorde det første spil så specielt.

"We wanted to get back to that feeling of space opera" fortalte producer Fabrice Condominas os, efter vi havde prøvet spillet hos EA. Der bliver ikke kun fokuseret på det overordnede narrativ, men også personerne der bringer historien til live. Folkene du møder er alle eventyrlystne som dig, de har alle deres individuelle grund til at rejse på den 600-årige tur mod det ukendte, velvidende, at de aldrig kommer til at se dem de efterlader igen. Og ikke nok med det, så er muligheden for, at hvad end de finder i Andromeda, ikke ønsker gæster. Vi er - trods alt - rumvæsnerne der invaderer dem og ikke omvendt.

Man kunne tænkes til at tro, at når vi søger nye hjem på fjerne planeter, vil det drage paralleller til kolonitiden (hvilket stadig er en mulighed, men taget Biowares historie i betragtning, skal de nok håndtere emnet godt), men Condominas var hurtig til at understrege, at det ikke er tilfældet. For i Mass Effect: Andromeda, er meget af det, vi kender, vendt på hovedet. Vi kommer ikke med den nyeste teknologi, men er måske allerede bagud i forhold til de planeter vi besøger. Ej heller er vi nødvendigvis den stærkeste race.

For at bevare en smule troværdighed, har Bioware været i løbende kontakt med European Space Agency gennem udviklingen. Dette er science fiction, men de har gjort en indsats for at det skal føles plausibelt. Det var en detalje, jeg elskede ved den oprindelige trilogi - at man kunne mærke, de havde gjort deres research - og jeg værdsætter, de fortsat har den indstilling. Men det er også nødvendigt, hvis planeterne vi udforsker, skal føles ægte. Bioware siger selv, at dette er deres største spil hidtil (for at give dig en idé, så er der planeter i Andromeda, der alene er større end hele Dragon Age: Inquisition). The Heleus Cluster - området du vil udforske i begyndelsen - er fyldt med missioner, der vil tage dig rundt på planeten, samt sidemissioner, der vil sende dig væk fra den optegnede rute. Udover det er der også loyalitetsmissioner, der vil få dit mandskab til at respektere dig mere eller mindre, baseret på, hvordan du udfører dem. Åbenbart er det svært at gøre alle glade, hvilket nok munder ud i nogle svære beslutninger, som du er nødt til at træffe i din rolle som Pathfinder.

Så forbered dig på, at alle ikke vil elske dig, men du kommer nok også til at omvende tidligere fjender til venner. Dette takket været nye komplicerede og nuancerede forhold som du kan få med dine holdkammerater. Dette er Bioware, så selvfølgelig vil der være sex involveret til dem, der ønsker det, men studiet har taget tingene længere i denne omgang. Det har du gjort ved at tilføje intime interaktioner, der kan gå fra blid flirt til eksklusive kærester og ligefrem one night stands. De fleste af de interaktioner vil foregå om bord på The Tempest - dit transportable hjem blandt stjernerne. Skibet indeholder også nogle ændringer i forhold til Normandy, hvor den største nok er størrelsen: The Tempest er langt mindre. Det er her, mellem missionerne, at du vil tilbringe tid med at bygge (eller nedbryde hvis det er din ting) forhold til dine kollegaer.

Der er forskellige terminaler på skibet der lader dig gå ind i forskellige aspekter af spillet. Den mest fremtrædende er stjernekortet, hvilket lader dig guide skibet rundt til forskellige planeter der skal scannes. Du kan gå rundt til de forskellige hjørner af skibet, hvilket - i klassisk Bioware stil - er tildelt et specifikt medlem af mandskabet, som du kan tale privat med. Der er en terminal til multiplayer og et møderum, hvor du og teamet diskuterer, hvad der lige er sket jer. Mens vi er på multiplayer: det overlevede fra Mass Effect 3, men denne gang er den ikke linket til kampagnen på samme måde som tidligere. Vi får dog ikke lov til at prøve det aspekt af spillet, så for nu kan vi kun gætte os til, hvad det helt præcis betyder. Hvad vi får lov til er at prøve er to missioner: den første fra begyndelsen og den anden nogle få timer inde i historien.

Hvor tidligere Mass Effect-spil fik dig til at vælge mellem mand og kvinde, er hovedpersonerne i Andromeda tvillinger, og den du ikke vælger, vil stadig indgå i historien. Det hele begynder dog stadig med valget - Scott eller Sarah Ryder - der vågner fra en ca. 600 år lang lur. Det er en hård opvågning (ikke ulig begyndelsen i Star Wars: Knights of the Old Republic) og det fører hurtigt til første mission nede på en planet, der hurtig for betegnelsen "New Earth". Dette ville dog ikke være verdens bedste eventyr, hvis rejsen sluttede ved første planet de stødte på, og ganske rigtigt: planeten er omringet af dark matter. The Ark Hyperion, som har transporteret omkring 20.000 mennesker til deres nye hjem, bliver fanget i mørket og det er dit job at finde ud af, hvad der er sket.

Som du sikkert kan forestille dig, går der ikke lang tid før våbene er ladt og volden starter. Det er vel også en måde at sige "hej" på. Vi møder en ny fjende, the Kett, der er en underlig lignende skabning, der har knogler, hvor vi har hud. Bioware har forsøgt at gøre kampsystemet lagt mere tilgængeligt i Andromeda, hvilket sker gennem bedre fysik og bevægelsesfrihed. Do kan søge mod skyerne med et hop lige når du har lyst, men husk: fjender kan også hoppe højt.

Kampsystemet føles både genkendt og nyt. Ryder går automatisk i cover lige så snart han/hun kommer i nærheden af noget brugbart. Våbene - og det ser ud som om, der kommer til at være en del af dem - har en følelse af vægt til dem, så fjenderne kan virkelig mærke, at du skyder dem. Senere i vores hands-on, fik vi lov til at eksperimentere en smule med biotics, hvilket gjorde det muligt, at få fjender til at svæve langsomt mod skyerne eller bruge "warp" til at støde hårdt ind i dem. Vi glæder os til at eksperimentere med Ryders evner på kamppladsen.

Vores umiddelbare reaktioner efter at have spillet første mission var ekstremt positive. Miljøet så fantastisk ud og karaktererne bevægede sig realistisk, selv om deres øjne - et punkt Bioware tidligere har haft problemer med - stadig så lidt døde ud. Det er en mindre detalje og udover nogle få bugs - de blev ved med at understrege, dette ikke var det færdige spil - så ser det hele ud til at ende helstøbt.

Den anden mission vi prøvede, placerede os på en ny planet, denne gang på udkig efter en spion. Vi fik lov til at prøve Ryder i level 15 (vi spillede som Sarah i den første mission og Scott i den anden). Denne del af spillet startede i Kadara Market, en bygning sat i et planet fyldt med bjerge, vi desværre ikke havde tiden til at udforske ordenligt, men som gav os indtryk af, at noget slemt var sket for lang tid siden. Hvis der genner sig en historie på den planet, vil vi lede længe for at finde den.

Planeten er plaget af giftigt vand, og det forhindrer dette i at blive et sikkert hjem. Ja, og det hjælper ikke ligefrem at en anden race, kaldet Angarans, allerede bor på planeten. Vi bliver hurtigt opslugt af den lokale politik, og samler opgaver op fra forskellige sider af det politiske spektrum. Der er The Collective, en piratorganisation som kæmper imod Outcasts, som køres af en mystisk, ansigtsløs karakter kaldet Charlatan. Det lader til at du kan binde dig til én af disse to faktioner, alt efter hvilke opgaver du ønsker at udføre.

Det var under den anden mission at vi rigtig fik lov til at gøre os bekendt med Nomad, den nye udgave af Mako. Køretøjet føltes ganske fint at styre for det meste, men det havde svært ved at bestige bakket terræn, og til tider føltes det en smule for let. En Rylkor formåede at flippe hele køretøjet om på ryggen med bare ét enkelt slag med dens hale. Der er et boost, der kan hjælpe dig med at flyve hurtigere igennem terrænet, og du kan sågar hoppe over små forhindringer på din vej. Det er heldigvis let at få adgang til Nomad, da det bare kræver, at du finder visse stationer på en given planet, og derefter kan du kalde på din Nomad. At komme ud og ind af køretøjet er også let, men der findes desværre ingen animation for at komme ind, og kameraet skifter i stedet med det samme til køretøjet.

Efter vi havde gennemført hovedmissionen, talte vi med nogle af de lokale, og samlede en del sidemissioner op. Nogle af dem var fabelagtige, såsom en, hvor vi skulle løse en række mord. Ryder har en scanner som han/hun kan bruge til at undersøge objekter rundt omkring. Det fungerer lidt ligesom Geralt i The Witcher 3: Wild Hunt eller Batman i Arkham Knight - man analyserer spor, man finder, rundt omkring. Ved at gøre det afslører spillet et ret så tydeligt spor af brødkrummer, som til sidst gjorde, at vi kunne spore morderen og kæmpe til døden i en episk duel.

Langs vejen talte vi med et hav af forskellige sidekarakterer. Dialogmulighederne fungerer som forventet, men der er et ekstra strejf af satire at finde her, som sikrer, at tonen føles en kende lettere end den gjorde i den originale trilogi. Det hjalp ikke at stemmeskuespilleren, der spiller Scott (Tom Taylorson), lyder en smule som Nolan North, som gør alting endnu mere sarkastisk - næsten Nathan Drake-agtigt. Der er med andre ord masser af ironi i manuskriptet, såsom en situation hvor vi faldt over nogle mennesker der stjal fra et lig. Det havde vi selv gjort for bare få sekunder siden, men alligevel siger Ryder tørt: "Looting is wrong". Sådan Captain Obvious.

I løbet af vores tid med spillet brugte vi også masser af tid på at udforske alle de hemmeligheder, der gemte sig i spillets diverse menuer. Der er masser at låse op for, og forskellige måder at udvikle Ryder og holdets diverse medlemmer på. Når man optjener Andromeda Viability Points (AVP) får du adgang til evner, som du kan bruge til at opgradere Nexus med forskellige specialister. Der er også tre forskellige typer af Research Points, som kan bruges på tværs af tre forskellige systemer: Milky Way, Heleus eller Remnant. Du kan udvikle våben baseret på disse tre systemer, og lære nye våben at kende ved at eksperimentere. Nye våben og gadgets kan konstant blive skabt via denne menu, og du kan derefter frit teste dem på din næste mission.

Bioware kalder dette et "open-ended class system", og de ønsker, at det skal være mere fleksibelt end i Mass Effect 3. Alle evner kan låses op ligegyldigt hvilken måde du vælger at forme din Ryder på, men du kan også vælge at fokusere på ét særligt område. Som du låser op for flere evner af en bestemt type, som eksempelvis kampevner, bliver nye profiler gjort tilgængelige som du kan skifte imellem på farten, alt efter hvilken situation du befinder dig i. Som du stiger i niveau, kan du opgradere dine våben, dit tech og dine biotiske evner, og lave din egen strategiske blanding af passive og aktive færdigheder.

Alt i alt var der meget at tage fat på, og vi føler nærmest kun vi har kradset i overfladen af hvad Mass Effect: Andromeda virkelig har at byde på. Vores eneste bekymring på nuværende tidspunkt handler om graden af polering, da der var en del tekniske fejl hist og her, men spillet er i sig selv ganske komplet. Desuden har Bioware stadig frem til d. 23 marts til at fjerne så mange af disse som overhovedet muligt (vi forventer en stor opdatering på udgivelsesdagen). Vi håber, at de kan rette alle fejlene inden udgivelsen i næste måned, fordi alt det andet vi så imponerede os. Før vi gik ind og prøvede spillet, var vi bekymrede grundet af hvor beskyttende Bioware og EA havde været omkring spillet, og at Mass Effect: Andromeda ikke ville kunne leve op til seriens høje standarder. Efter at have spillet det i godt fire timer, er vores bekymringer blevet manet effektivt til jorden.