
Da Insomniacs mange dokumenter lækkede blev det blandt andet bekræftet, at det på et tidspunkt var planen at udgive enten en større udvidelse til Marvel's Spider-Man 2 fokuseret på Venom-karakteren, eller noget standalone. Det lader dog nu ikke til at være tilfældet længere.
I et indlæg på PlayStation Blog, hvor Insomniac ligeledes afslører PC-versionen af Marvel's Spider-Man 2 der udkommer til januar, så bekræfter de også at de betragter spillet som værende komplet, og at der ikke kommer nogen store udvidelser.
"While we have no additional story content planned for Marvel's Spider-Man 2, we're delighted to bring all of our previously released post-launch content to the PC version, including New Game+, new suits and color variants, Photo Mode features, and more."
Om et Venom-spil kunne blive en realitet ved vi naturligvis ikke, men vi går ud fra at størstedelen af fokusset er på Marvel's Wolverine.