Marvel's Guardians of the Galaxy

Selvom der lader til at være overvældende støtte bag James Gunns to Guardians of the Galaxy-film, så må jeg lige starte med at indrømme, at jeg som sådan ikke er fan. For mit vedkommende rammer filmenes jokes mere forbi end plet, og så ville man kunne argumentere for, at filmene i sig selv ikke er meget værd. Pointen er sådan set, at netop af den grund, så virkede et spil på over 10 timer i samme ånd som lidt af en kedelig tjans ved første øjekast. Heldigvis kan jeg med emotionelt overskud nu bekræfte, at spillet er virkelig godt, og meget bedre end filmene, hvis du spørger mig.

Én af grundene er naturligvis den centrale historie, og de karakterer vi skubber igennem den. Der hvor jeg synes at filmene mangler dybde, og er lidt for overdrevne for min smag, så leverer Marvel's Guardians of the Galaxy en historie fyldt til randen med charme, humor, drama og action, som fik mine i alt to gennemspilninger til at flyve forbi. Jo, nogle af de små vittigheder føles en kende forcerede og unødvendige, men de her missere er der langt imellem, og dem der er glemmes hurtigt, fordi det samlede tempo og historiens flow er så glimrende som det er. Det gælder særligt fordi du, til en vis grad, kan bestemme historiens tone selv, ved at vælge imellem 2-3 forskellige svar på et givent spørgsmål fra de andre karakterer. Størstedelen af disse påvirker hvordan resten af den givne samtale udspiller sig, men en overraskende andel ændrer også historiens kerneelementer, og ændrer sågar gameplayet. Kombiner det med en glimrende mængde tilfældige og valgfrie samtaler, som aktiveres idet du udforsker nogle af de mere åbne dele af spillet, og det er sikkert at sige at jeg glæder mig mere til en efterfølger til det her spil, end Guardians of the Galaxy Vol. 3.

Gameplay er dog stadig det mest afgørende, naturligvis, og det er ét af de aspekter jeg er lidt splittet omkring. Dem af jer der i forvejen godt kan lide de canadiske udviklere bag Shadow of the Tomb Raider kan se frem til mange af de samme centrale og solide aspekter, da de forskellige kapitler tilbyder en god blanding af "walking simulator"-agtige sekvenser, kamparenaer og udforskning af nogle lettere åbne områder. Med andre ord; selvom kildematerialet er helt anderledes, så er der nogle helt basale spilleregler som studiets tidligere spil, og dette, deler. Jeg tænker desuden lige at slå fast, at kampsystemet bliver meget, meget bedre, som spillet bevæger sig fremad, og at det i starten af utrolig simpelt og monotomt. I starten har du og dit hold kun meget få angrebsmuligheder og evner at vælge imellem, og du bruger bredt set de første par timer på udelukkende at låse dig fast på et mål, og derefter holde skydeknappen nede, alt imens du en gang imellem får aktiveret en specialevne - mere er der sådan set ikke i det. Det er ikke syndeligt intuitivt, eller spændende for den sags skyld, men der sker vidundere når du først får låst op for alle de evner og mekanikker der giver systemet dybde.

At blande Elemental Ammunition, de fire evner fra hver Guardians-medlem, samt reload timing på bedste Gears og War-vis, alt imens du skal fastholde et overblik over positioneringen af holdet, se så begynder der at ske noget, og de kombinationer du kan afvikle er, til tider, virkelig tilfredsstillende. Jo, selve kernen forbliver lidt for repetitiv og ensformig, men der er, fra omtrent en tredjedel inde i spillet, nok stil til at det er spændende. Der introduceres desuden konstant nye fjendetyper, og efter et par timer har disse også et Elemental Shield, der skal knuses med den rigtige type ammunition, der stiller større krav til dit overblik. Man ender dog med at blive investeret nok til at man gerne selv vil afvikle en kamp på så flot og gnidningsfri en facon som muligt, og her blomstrer kampsystemet generelt. Desuden skal det siges, at hvorimod de fleste nok finder det lidt for let, så kan du faktisk tilpasse sværhedsgraden mere end først antaget, og det kan blive ret brutalt, hvis det er det du ønsker. Lige meget hvad; at gå efter den "Marvellous"-markering, som man får hvis man har arbejdet hårdt, og leveret den ene combo efter den anden, er bare grundlæggende sjovt, selvom der er dele af kampsystemet der er mindre poleret end andre.

Men hvis spillets centrale formål bare var at kæmpe sig igennem disse meget "gamey" kamparenaer i over 10 timer, så ville det hele blive ret trættende, så heldigvis har Eidos Montreal tilføjet en masse ro ind imellem de mere intense sektioner. Det betyder at vores lille hold har masser af tid til bare at tale sammen, og det resulterer i ret robust opbygning af hele dynamikken imellem dem. Ikke bare det, du belønnes aktivt for at udforske, og her kan du få fingrene i nye kostumer, samt nye evner til Star-Lord og de andre rødder.

Der er også adskillige steder, der udelukkende er designet som fan service, hvor hele pointen er at lære mere om Guardians of the Galaxy-universet, og det er blandt andet her at du kan opleve nogle virkelig velsammensatte og dybe øjeblikke, der kun accentures af glimrende skuespil fra det centrale cast.

Alt det her lyder godt, ikke sandt? Og det er det faktisk også. Virkelig godt. Men der er én ret så central anke, som jeg bliver nødt til lige at skyde ind her, og det er at spillet helt generelt mangler polering og finpudsning. Lad os tage kampsystemet som eksempel; det er tydeligvis, som jeg skrev før, generelt ret sjovt, men selve arenaerne i er oftest kedelige, og kombinationen af fjendetyperne ender med at spilde potentialet. Mere unikke baner havde nok løst det problem.

Men der hvor mangel på finpudsning kommer mest til udtryk, er igennem spillets mangelfulde teknik. Mine gennemspilninger har været fyldt med manglende lyd, fejl hvor hele karaktermodeller forsvinder midt i det hele, ringe lydmix, tekst der fryser sig fast på skærmen og også tekniske fejl der forhindrede mig at bevæge mig fremad, og som gjorde at jeg måtte genstarte fra sidste checkpoint. Sådan nogle har jeg oplevet tre gange i løbet af min tid med spillet. Jeg er sikker på at dele af disse fikses via opdateringer inden du får spillet i hænderne, men jeg bliver alligevel nødt til at pointere at det var min oplevelse, og jeg spillede på PS5.

Disse fejl gør det kun sjovere at slå fast, at til trods for alt hvad jeg netop har beskrevet, så er Marvel's Guardians of the Galaxy et virkelig sjovt spil. Det er totalt et multiplatform modsvar til Insomniac's Spider-Man, idet en Marvel IP behandles på en virkelig respektfuld og velrealiseret måde. Historien er fantastisk, karaktererne er dybe, grafikken er farverig, musikken er glimrende - det er her alt sammen, bortset fra nogle tekniske knaster, og lidt spildt potentiale.