Mario + Rabbids: Sparks of Hope har mere Mario-charme og mindre turbaseret strategi

For nogle måneder siden havde jeg fornøjelsen at checke en masse gameplay ud fra det kommende Mario + Rabbids: Sparks of Hope, og jeg talte sågar med instruktør Davide Soliani omkring de ret centrale ændringer de implementerer her, såsom et større fokus på mere frie kampscenarier. Lige siden den dag har jeg været ret opslugt af den kommende titel, netop fordi at Ubisoft virkelig lader til at have fundet en formel som de kan arbejde videre på, og forbedre her. Naturligvis var dette på daværende tidspunkt alt sammen spekulativt, og nu har jeg faktisk haft chancen for at spille en række baner igennem, og jeg kan derfor heldigvis fortsat sige, at det her står til at blive en imponerende omgang.

Før vi dykker ned i selve gameplayet, så lad os lige starte med at tale om tonen. Ligesom originalen, Mario + Rabbids: Kingdom Battle, så kombinerer Sparks of Hope den fantastiske Mario-charme, og den klassiske heroisme der kommer deraf, med Rabbids' gakkede humor, og det kaos de har med sig alle steder. Den her mærkværdige blanding af elementer passer igen perfekt sammen. Hver eneste joke lander, og hvis du godt kunne lide det sjove samspil der opstod igennem hele det første spil, så vender den tone for alvor tilbage her.

Man sidder hele tiden tilbage med følelsen af at der ikke har været nogle kreative tøjler på Soliani og hans hold, idet de skulle forme forholdet mellem Rabbids og de ikoniske helte fra Mushroom Kingdom.

Den kreative frihed kan også ses i gameplayet hele tiden. Kampsystemet er helt og aldeles anderledes denne gang i forhold til tidligere, og det kommer vi til lige om lidt, men kigger man udelukkende på verdenen omkring disse kampe, så er der nu masser af nye muligheder for at udforske, som ikke var der før. Sparks of Hope føles mere som et Mario-spil end sin forgænger, fordi hver eneste planet du kommer til føles nærmest ligesom dem man udforskede i Super Mario Galaxy (selvom at banerne er horisontale, og ikke sfæriske). Du kan vandre rundt som du ønsker, finde sjove hemmeligheder og i det hele taget bare observere den skaberglæde der emmer af hver verden. Der er også nye karakterer at møde her, og mange af disse har sidemissioner at udføre.

Og når du så har accepteret en af disse, så skal du altså for det meste i kamp, og det er her at spillet igen fremviser drastiske ændringer. Selvom at Kingdom Battle blev rost for sit kampsystem, så kan man nok godt slå fast at det var relativt rigidt. Her er der stort fokus på at du takler kampene sådan som du ønsker. I løbet af hver eneste tur har hver karakter et specifikt område de kan bevæge sig i, og det kan du gøre helt frit uden at bekymre dig om det prædefinerede sæt firkanter. Du kan også ekspandere det område med Team Jumps, rør, tunneller og meget mere, som betyder at du kan bevæge dig tværs over slagmarken på en måde der tidligere ikke var mulig. Desuden har du nu en mulighed for at interagere med bestemte fjender, såsom Bob-ombs, som nu kan takles, samles op og kastes på andre fjender i en og samme tur.

Her har du to evner, som oftest er offensive. Den ene er måske et simpelt angreb med dit våben, eller en speciel evne, eller sågar de nye Sparks. Disse nuttede kombinationer af Lukas og Rabbids tillader dine helte at bruge nye evner, som lades af et specifikt element. Det kan eksempelvis være ild- eller vandangreb. De fungerer godt når du skal eliminere en fjende med meget liv, eller en fjende der har en specifik svaghed overfor et givent element. Der er også en ekspanderet Tacticam-fase, hvor Beep-O kan fortælle dig en masse om de fjender du skal op imod, så du ikke behøver at gætte når først det går i gang.

Hvorimod de ældre, tilbagevendende ansigter spiller lidt som før, så fik jeg muligheden for at lege lidt med to nye karakterer, Edge og Rabbids Rosalina. Sidstnævnte er en fantastisk karakter når det gælder både humor og hendes persona i eksempelvis mellemscener, men i praksis fungerer hun lidt som en gængs heltinde. Hun har et multi-shot primært våben, og kan bruge en speciel evne til at neutralisere angreb og bevægelser fra en bestemt fjende i en række ture. Hun er et ret sikkert kort, og er måske lettere at bruge end eksempelvis Rabbids Mario, der først bliver rigtig effektiv hvis han er dybt inde i kampens hede. Så har vi Edge, som har et sværd der ville gøre Final Fantasys Cloud jaloux. Hun kæmper ved at tyre det her sværd i hovedet på fjenderne, og kan desuden angribe fjender automatisk der bevæger sig igennem hendes umiddelbare omkreds. Edge føles ret magtfuld i kampe for at sige det mildt.

Desuden har Ubisoft tydeligvis arbejdet med spillets progression. De nye Skill Trees for hver karakter vender tilbage, og denne gang skal du ikke bruge Power Orbs, men bare XP-point der samles ved at vinde kampe. Det fungerer en del bedre, og du kan samtidig udvikle dine Sparks ved at bruge Star Bits, som du finder ved at udforske de forskellige verdener. Desuden er der igen Coins, som skal bruges til at opgradere dit grej.

Mario + Rabbids: Sparks of Hope er meget svært ikke at elske, altså hvis du godt kunne lide Kingdom Battle i forvejen. Det føles som en rigtig efterfølger, fordi holdet bag ikke har været bange for at redesigne systemer de ikke synes fungerede, samtidig med at spillet bygger oven på et i forvejen solidt fundament. Du kan roligt glæde dig.