Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Mario + Rabbids: Sparks of Hope

Mario + Rabbids: Sparks of Hope

Ubisoft Milano leverer en glimrende efterfølger på næsten alle parametre.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Det var ikke ligefrem fordi at Mario + Rabbids Kingdom Battle besejrede alle odds, da det udkom til stor applaus for et par år siden. Jo, det virkede da usandsynligt at Ubisoft kunne tvinge de ikke helt lige så elskede Rabbids ind i et Xcom-lignende turbaseret Mario-strategispil, men umuligt var det ikke ligefrem. Men én ting stod utrolig klart efter jeg dengang tilbragte cirka 40 timer i den spilverden; det er ikke kun Nintendos egne udviklere der tydeligvis knuselsker Mario, Luigi, Toad og alle de andre rødder, og det er heller ikke kun dem der har ressourcerne og talentet til at sammensætte en innovativ, mekanisk velfunderet spiloplevelse med disse karakterer i centrum.

Nu, en del år efter, vender Ubisoft Milano tilbage, med instruktør Davide Soliani i spidsen, med en direkte efterfølger ved navn Mario + Rabbids: Sparks of Hope, og lad os bare sige at selvom at spillet ikke på den måde genopfinder den dybe taktik-tallerken, så er det her endnu et spil der både oser af kærlighed, og som fremfor alt er poleret og afbalanceret som kun Nintendo, eller Ubisoft, kan gøre det.

Mario + Rabbids: Sparks of Hope
Mario + Rabbids: Sparks of HopeMario + Rabbids: Sparks of HopeMario + Rabbids: Sparks of Hope
Dette er en annonce:

Cursa dukker op for at smadre det kære Mushroom Kingdom, og... ja, det er faktisk lige meget. Ulig sin forgænger forsøger Sparks of Hope ikke rigtig at fortælle en mere direkte, lineær historie, og forsøger heller ikke at retfærdiggøre hvordan Rabidds- og Mario-verden fortsætter med at eksistere i forlængelse af hinanden. Det er lidt ærgerligt, mest fordi at jeg faktisk ønsker at Nintendo skal begynde at forsøge med tyk streg under, at fortælle mere reelle historier i spil som Mario, og Kirby, men heller ej vil jeg lader som om at jeg direkte higer efter en narrativ underbygning her. Cursa er ond, diverse verdener er infesteret med det såkaldte "Darkmess", det er op til dig at rydde op. Færdig arbejde.

Strukturen er både anderledes, og lidt den samme. Du rejser til relativt distinkte verdener, hvor Darkmess-tentakler og ond energi skal udryddes, alt imens du baner vejen til Cursa. Disse små åbne verdener byder på overraskende mange hemmeligheder, små puslespil, gakkede karakterer og finurlige detaljer. Faktisk byder hver verden på en ret distinkt personlighed, og netop ved at de er adskilt gør at man kan lege lidt med geografien på en måde der ikke var muligt før.

Rent strukturelt er den centrale forskel, at udviklerne denne gang ikke har indsat kamparenaer ind i den egentlige verden, men at du i stedet dasker ind i en fjende, for så at blive transporteret til en specifik arena. Dette er en ret kærkommen ændring, eftersom det tillader både den åbne verden at tjene en mere fokuseret formål, og det gør at arenaerne kan være langt større. Og det er de. Der er stadig mange af de samme taktiske størrelser her, såsom halvt og helt dække, turbaserede handlinger med et hold af karakterer og fjendetyper der rækker fra nærkampsorienterede Brutes til overwatch-centrerede snigeskytter. Meget af det kender du, og det gør som sådan ikke noget, for det fungerer glimrende, og oser af afbalanceret kølig kalkule.

Der er dog en række centrale ændringer her. Alle har et team jump, som gør at hele holdet kan bevæge sig mere frit, der er mere fokus på Dash, altså når du, uden at spendere et action point kan smadre ind i en fjende, som samlet set forsøger at presse dig i en mere konfronterende strategisk position, og Ubisoft Milano har helt droppet et grid-system i arenaerne. Du er ikke låst til prædefinerede firkanter længere, men har mere bevægelsesfrihed i forhold til positionering af karaktererne. Det er alt sammen ændringer for det bedre, selvom at de enkeltvis ikke føles af meget.

Dette er en annonce:

Du kan stadig tilpasse karakterer på et væld af forskellige måder, lige fra at vælge to distinkte våben til et Skill Tree til hver af dem. Heldigvis skal du ikke længere løbende bruge mønter til at købe nyt udstyr heller, et system der ikke rigtig er nogen der kommer til at savne. Desuden er de nye Sparks, små nuttede karakterer du hele tiden finder nye af, og som tilføjer endnu en distinkt evne til den karakter de tilknyttes. En udsender en bølge af giftskade, mens en anden reducerer skade fra fjender i en større radius. Det er en smart måde at gøre hele opsætningen endnu mere tilpasselig på en overskuelig måde, der samtidig gør at man som spiller føler at man opnår konstant fremgang.

Mario + Rabbids: Sparks of Hope
Mario + Rabbids: Sparks of HopeMario + Rabbids: Sparks of HopeMario + Rabbids: Sparks of Hope

Der er også nye karakterer, såsom den super fede nærkampskarakter Edge, og selvfølig også Bowser som tank. I det hele taget er der ikke en kombination der er decideret forkert, men spillet ender faktisk med at straffe dig hvis du ikke er opmærksom. Nej, det er ikke Xcom-svært, men det er ikke helt foruden udfordring.

Det hjælper kun på det hele at spillet både ser ud og lyder så godt som det gør. Ikke bare støtte jeg ikke på en eneste teknisk knast under al min tid med spillet, jeg nød både musik og den flotte grafik i løbet af samtlige timer. De distinkte verdener er alle fyldt med tilpas mange effekter og visuelt flair, at de er lette adskille, i stil med verdenerne du besøger i Super Mario Odyssey, og der er solide soundtracks til hver af disse. Særligt Terra Flora, som du kan se i gameplay-demonstrationen herunder, står tilbage som værende en særlig solid kombi.

HQ

Det betyder naturligvis ikke at alt er fryd og gammen. Mine kolleager har noteret fald i billedehastigheden hist og her, selvom at jeg personligt ikke har set dem, og selvom at jeg anser opgraderinger til progressionssystemerne for at være positive, så er Ubisoft Milano endnu ikke helt der hvor disse systemer føles lige så finpudsede som gameplay i sig selv ender med at føles.

Men samlet set er dette definitionen på en succesfuld efterfølger, der tager alle styrkerne fra originalen og skruer op til 11. Det hele er smukt afbalanceret, solidt sammensat og mere strategisk krævende end de fleste Mario-spil på Switch.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Solide kampe, fed udforskning af distinkte miljøer, masser af tilpasning, Sparks-systemet fungerer.
-
Mangelfuldt narrativt grundlag, måske lidt kedelig progression.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold