Mario & Luigi: Bowser's Inside Story

Mario & Luigi-spillene byder på en lettilgængelig kombination af RPG og platformsspil, og de to forrige udgivelser i serien har nydt stor kærlighed hos Nintendo-folket, og det endda selvom det sidste afsnit mindede lidt for meget om det første spil. Det er derfor morsomt at opdage at den gode, gamle "bare en boss til"-mentalitet, sparkes i gang allerede efter et par minutter med Mario & Luigi: Bowser's Inside Story.

Det er nemlig umiddelbart fængende, og allerede efter et par minutter får man et godt blik på hvor absurd historien og persongalleriet er. Mushroom Kingdom er ramt af en ny type sygdom: De små paddehatte-personer i kongeriget udvides til enorme balloner, og ruller ukontrolleret rundt i den lille landsby, som bowlingkugler i en Lego-landsby. Udbruddet spores hurtigt tilbage til en mystisk person som glædeligt deler ud af mystiske svampe til de intetanende forbipasserende i det nærliggende kongerige.

At paddefolket faktisk spiser svampe er i sig selv en ganske makaber affære, og når der ikke skal mere til end en overbevisende fremmed for at få dem til spise sine mere primitive artsfælder, kan det jo diskuteres om den virkelige sygdom i kongeriget ikke er dumhed. Det kan dog måske forklare hvorfor de er så fordømt glade hele tiden.

Marios nemesis Bowser, ender også med at falde i fælden. Den giftige svamp har dog en anden effekt på ham, og sætter derfor et ustoppeligt vakum i gang i manen på ham. Resultatet er at han ender med at suge alle som befinder sig i Mushroom Kingdom ned i gabet - hvilket naturligvis også gælder Peach, samt Mario og Luigi. Vennerne er dog blev spredt for alle vinde i Bowser's forskellige organer, og brødreparret sætter straks i gang for at finde prinsessen, samt en vej ud - eventyret kan begynde.

Mario & Luigi: Bowser's Inside Story er som sine forgængere bygget op som et lettilgængelig rollespil med forskellige statistikker i form af styrke, forsvar, liv og lignende som alle forbedres ved at stige i erfaringsniveau. Banerne er fyldte med fjender, og ved kontakt startes de turbaserede kampe. Man angriber ved hjælp af en menu, og kan man lidt god timing tilføje angrebene lidt ekstra kraft ved at ramme den rigtige knap på det rigtige tidspunkt. Ethvert fjendtligt angreb kan enten undgås eller vendes mod modstanderen selv, og det er vigtigt at læse modstanderens bevægelser for at finde ud af hvordan man forsvarer sig bedst.

Man spiller Bowser i halvdelen af spillet, og det er utrolig morsomt endelig at få se verden gennem den legendariske fjendes øjne. Den øverste skærm samt X og Y-knapperne er for det meste forbeholdt Bowser, mens de andre to knapper bruges til at kontrollere de italienske blikkenslagere. Ofte må Bowser udsætte sin egen krop for forskellige påvirkninger som kan hjælpe Mario og Luigi videre inde i kroppen. Til gengæld kan brødrene stimulere specifikke områder af kæmpens krop i diverse minispil, for at fremkaldte midlertidige superkræfter eller genoplive ham når han bliver tromlet flad.

Dette symbiotiske forhold mellem to ærkefjender er både ustyrlig morsomt og utrolige gennemført lavet, og man må ofte involvere alle parter for at løse de overraskende komplekse gåder. Det er dog sjældent man støder på gåder der tager mere end et par minutter at løse, og spillet bliver dermed aldrig frustrerende. Sværhedsgraden øges gradvist hele tiden, men inden du når så langt at kampene faktisk begynder at kunne tage livet af dig, har du med stor sandsynlighed også nået et niveau hvor du har så mange penge, at der kan købes livgivende svampe til den store guldmedalje.

Samarbejdet mellem Boswer og brødreparret begrænser sig ikke kun til løsningen af gåder, og også i kampe kan de to bidrage til at Bowser får styr på fjenderne. Bowser har den fantastisk evne at kunne suge alt til sig, hvilket også inkluderer fjender der betyder alt fra at de svækkes til at der gives ekstra liv til Bowser. Evnen er dog helt essentiel at benytte sig af når det gælder en af de mange bosskampe, hvor dele af fjenden suges ned i maven hvor Mario og Luigi står klar til at give en afklapsning.

Det lyder måske alt sammen meget omstændigt, men det hele er ufatteligt enkelt og pædagogisk opbygget. De mange indlæringssekvenser sørger for at du altid er helt med på hvordan specialangreb, forsvar og alle andre funktioner fungerer, forudsat at du naturligvis har dit engelske sprog i orden. Indlæringssekvenserne bliver man nødt til at vende sig til da de bruges fra start til slut, og der hele tiden er nye tricks, specialangreb og minispil der skal læres.

Toppen af kransekagen er dog det arbejde der er blevet lagt i oversættelsen, og det er dejligt at kunne grine med spillet og ikke af det. Dialogen er generelt dig ironisk og uhøjtidelig, og karaktergalleriet levende med hver deres agenda.

Lidt synd er det dog alligevel at mængden af dialog og historiefortælling mellem kampene, engang i mellem bliver lidt for meget, for det går ud over spillets ellers rappe pacing og fart. Det samme gælder når man vender tilbage til et område man allerede tidligere har besøgt, og hvor fjenderne nu ikke kan give nogen modstand. Selvom man med lidt snilde kan zigzagge mellem disse fjender, bruges der alligevel alt for lang tid på de kampe man snubler ind i, selvom enhver modstander pulveriseres med et enkelt hop. Skal jeg brokke mig færdig, bør jeg også lige nævne at det engang i mellem kan være lidt svært at bedømme dybden i skærmbilledet under kampene, hvilket betyder at man bliver ramt af angreb som med lidt bedre overblik sagtens kunne være undgået.

Mario & Luigi: Bowser's Inside Story er på mange måder alt det som Mario & Luigi: Partners in Time burde have været, og det formår igen at puste en masse liv i en serie som ellers så ud til at begynde at stagnere. Via en konstant strøm af nye elementer og ideer føles det aldrig kedeligt eller repetitivt, og historien er gennemgående sjov og engagerende. Gamle kendinger dukker hele tiden op, men også de nye bekendtskaber er ligeså sjove og gennemførte. Samarbejdet mellem figurerne er perfekt, og gåderne i spillet er kreative og formår at udfordre uden at frustrere. Yderligere giver spillet et unikt blik ind i Bowsers syn på tilværelsen, samt naturligvis hans forskruede anatomil.