Mario Kart 8

Mario er en hævngerrig lille dæmon af en rødklædt blikkenslager. Sådan føles det i hvert fald hver gang man, som jeg, vælger Luigi i Mario Kart. Ikke et sekund kan Nintendos mest kendte helt lade sin grønklædte broder stjæle bare en smule af opmærksomheden. Hver eneste af Luigis opsamlede guldmønter, opgraderinger eller hårdt tilkæmpede førstepladser straffes øjeblikkeligt med et varmesøgende skildpaddeskjold og efterfølgende hånende latter. Nok har Mario adskillige gange reddet hele kongeriget, men i Mario Kart 8 virker han meget langt fra det sympatiske heltebarn, vi normalt kender ham som.

Der er dog ingen grund til frygt, for selv de drilske tendenser kan ikke skjule, at Mario Kart 8 er et slaraffenland af kørbar-glæde, der med sommervarme farvekombinationer, et hyperaktivt persongalleri og en forbilledlig lettilgængelighed giver lige omtrent så godt et førstehåndsindtryk som et spil kan. At starte Mario Kart 8 op føles som at have et enormt badeland for sig selv, på en særlig varm sommerdag, og hvis du kan stå imod, er du tydeligvis af en anden personlighed end jeg.

Opbygningen er den samme som man kender den fra seriens tidligere spil, og sværhedsgraden er igen blevet mikset med hastighedsgrænsen i tre kategorier, der hedder 50cc, 100cc og 150cc. Der skal vindes løb, pokaler og mesterskaber for at åbne op for mere indhold, samtidigt med at man naturligvis aflurer banernes mange detaljer.

Progressionssystemet er dybere end som så, og ligesom det kan ses i adskillige andre aspekter af Marios nyeste racereventyr, har spillet også her ladet sig inspirere af 3DS-forgængeren.

Opsamlede guldmønter på banen giver således forhøjet motorkraft, men fratrækkes kontoen så snart man bliver ramt af fjendtlige projektiler eller kører af banen. Pengepungen kan maksimalt indeholde ti mønter på en gang, og den information får særlig betydning efter hvert gennemført mesterskab. Har du indsamlet nok mønter, åbnes der op for nye komponenter til din gokart, som i højere grad lader dig skræddersy den efter kørestil, og det gør det samtidigt ekstra vigtigt at krydse hvert løb med et maksimalt antal guldmønter på kontoen.

Vundne mesterskaber kvitterer også med nye valgbare figurer, og blandt de 30 styks, som spillet inkluderer, vil du med stor sandsynlighed finde dine favoritter fra Mario-universet. Figurerne har dog ikke den store betydning for det valgte fartøjs opførsel, og derfor fremkommer karaktererne i højere grad som grafiske bonusser end noget andet.

Oplevelsens egentlige stjerner er dog hverken figurer eller de fartøjer de kører i, men i stedet afsindigt varierede baner, der strækker sig fra rutsjebane-lignende oplevelser til noget, der kunne minde om en rigtig racerbane, hvis man altså ikke lige var begrænset af tyngdekraften.

Toad Harbour byder på en fantastisk flot omgang bykørsel med havneudsigt og sporvogne. Sunshine Airport foregår til dels i en lufthavn, hvor fly letter lige ved siden af løbet. Mount Wario laver nærmest løbet om til en slags olympiske vinterlege, hvor slutningen af banen er en hurtig omgang nedadgående slalom. Nintendo har også igen valgt at genbruge baner fra seriens forrige spil, selvom ordet genbrug ikke rigtig dækker over den enorme overhaling, de klassiske baner her har fået. Mario Circuit (GBA) giver eksempelvis mulighed for fuldblods ræs med enorme niveauforskelle, mens Yoshi Valley (N64) udfordrer med rallylignende tilstande der gør det ekstra sjovt at powerslide, og ligesom resten af de genbrugte baner er de fulde af så mange seværdigheder og tricks, at de næsten kan kaldes nye.

Banerne indeholder alle deres egne hemmeligheder og tricks, som skal læres hvis man ønsker at have nogen chance for at begå sig mod andre menneskelige spillere. At køre på dem er til tider lige så meget et spørgsmål om at gå på opdagelse som det er om at komme først, og det gøres ekstra sjovt grundet en af Mario Kart 8's største nyheder.

Specielle afmærkninger på banen vender således det valgte fartøjs hjul på siden, og gør derved bilen eller motorcyklen til en svævende en af slagsen, som ikke har noget problem med at tilgå alternative ruter på banerne, selvom disse ofte foregår alle andre steder end på den normale asfalt. At forvandle sit fartøj til en tyngdekrafts-ignorerende fartdjævel er en velkommen nyhed, der åbner banerne langt mere op end tidligere, og igen gør udforskningen af hver ny bane sjovere.

Nyheder er der også at finde i selve tilgangen til hvert løb. Foruden det velkendte powerslide-turboopladningssystem, samt trick-turbo fra Wii-versionen, hvor en perfekt timet saltomortale sætter ekstra gang i motoren, findes der også en anden måder at opnå midlertidige fartforøgelser på. I de områder, hvor ens kart gør brug af dens svævefunktion, er det muligt at køre frontalt ind i andre kørere eller særlige forhindringer for at opnå det, der kaldes for en Spin Turbo.

Er man i særligt store problemer på banen, kan man også håbe på at opsamle en af de to nye bonusser, der består af en effektiv boomerang og en særligt sulten Piranha-plante. Boomerangen kan bruges tre gange, kan ramme flere konkurrenter på en gang og kan både ramme dem når du kaster den, samt når den vender tilbage til dig igen. Piranha-planten er mindst lige så effektiv, og vil snappe efter alt og alle når du påmonterer den fronten af din gokart. Mønter i nærheden hapses på et splitsekund, mens modstanderne sættes ud af kurs uden at du behøver at røre en finger.

En nødvendighed, når man snakker Mario Kart-serien, er naturligvis også multiplayeren, og der er ingen grund til at frygte at du kommer til at skulle opleve de mange seværdigheder alene, hvis du giver dig i kast med det ottende Mario Kart-eventyr. Op til fire spillere kan spille på samme skærm, mens man online kan køre løb med op til elleve andre spillere. Mulighederne for at sammensætte sine egne regler for multiplayer-ræs eller ballonkamp er mange, og samtidig er det snedigt lavet at man kan spille to på samme konsol, selvom man vælger at søge udfordring online.

Mario Kart TV er et andet nyt tiltag, hvor man med simple værktøjer kan sammenklippe højdepunkter fra sine løb, for efterfølgende at dele dem med andre spillere online. Systemet er ikke ligefrem revolutionerende, men er ikke desto mindre en kærkommen, funktionel og sjov mulighed fra et Nintendo, der tydeligvis forsøger at løfte deres niveau på online-fronten.

De fleste af os har læst overskrifterne, der alle fortæller om et Nintendo-firma, der ikke længere har den samme succes, som da Wii'en tog markedet med storm. Med det i tankerne er det derfor virkelig opløftende at mærke, hvordan det intet gør ved firmaets stålsatte selvsikkerhed, når det gælder spiludvikling. Selvom værtskonsollens popularitet mangler, stråler Mario Kart 8 af fantasi, spilbarhed og helt igennem fabelagtigt spildesign.

Mario Kart 8's eneste udfordring skal findes i nogle af seriens tidligere kapitler, og det, der her bydes på, er alle andre konkurrenter inden for karting-genren så overlegent, at man glemmer dem så snart man finder en banefavorit. Nintendo har igen hældt det fineste brændstof i tanken på Mario Kart-serien, og enhver der blot én gang kommer til at trykke på speederen, vil have svært ved at give slip igen.