Mario Kart 7

Mario Kart er endelig kørt ind på 3DS'en. Noget af det er nyt, andet er lige så super som altid. Mario Kart 7 er skåret behageligt ned, hvilket vi allerede kan se i udvalget af kørere. Dette racing-spil byder på det bedste af begge verdener, ny-pimpede fremragende indslag fra fortiden, og et par spændende nye tilføjelser.

Den mest slående af disse er 3D-effekten. 32 baner, 16 gamle og 16 helt nye. De gamle klassikere fra SNES, N64, GBA, Gamecube, Wii og DS er flot restaureret og perfekt optimeret til 3D. Men de nye baner er faktisk endnu mere overbevisende. De er skarpe, med lækre detaljer som kirsebærblomster der blæser i vinden, har skønne lyseffekter og spændende design, med kløgtigt placerede genveje. Nogle er brede, andre er snævre, og byder på et udseende der spænder fra lys til mørk eller effektfyldt og farverigt syretrip.

Kører man i Warios gamle skib, bliver banen også vertikal, og udnytter 3D-effekten til fulde. Grafikken er helt og aldeles fremragende for den lille maskine.

Med hensyn til gameplay har banerne også et par nye tiltag. Der er nu store flyvehop, hvor vores kart automatisk folder svævevinger ud. Det gør nærmest spillet til et lille PilotWings, i hvert fald delvist, hvor landingspunkter bliver en vigtig del af racet, og et vindstød fra et grønt rør kan være en stor fordel. Spillet dykker også ned under vand, hvor ens kart drives af en lille propel..

Ens karts kan nu ændres en smule. Det gøres ved at indsamle mønter under et løb, hvilket er en lidt langtrukken proces, da man kun kan samle ti mønter per løb. For hver 50 mønter er der en ny udvidelse. Disse små modifikationer gør, at det nu er langt vigtigere at tjekke sit setup og justere det i forhold til banen og ens kørestil. Store dæk er nyttige i mudrede sektioner og offroad, men nedsætter acceleration og håndtering.

Uden items ville Mario Kart ganske enkelt ikke fungere, og der er tre nye med i denne omgang. Der er Tanooki-halen, der bruges til at slå modstandere af vejen med en midlertidig vaskebjørnshale. Den er sjov, men ikke helt let at koordinere. Ildblomsten lader dig skyde adskillige skud, og den nye tidsbombe er et ondt våben, især hvis man kaster den bagud. At kasserne med spørgsmålstegn er blevet fjernet er til gengæld helt uforståeligt, især i forbindelse med de gamle baner.

Styringen fungerer glimrende på 3DS, selvom 3D-effekten nogle gange er lidt ujævn, når man bevæger maskinen for hårdt. Eksperterne kan stadig benytte turbo boost til at få ekstra fart på deres drift, og som sædvanlig må de håbe på at det blå skilpaddeskjold ikke sætter en stopper for deres gode kørsel.

Denne item-udgave af rubberbanding er stadig vildt dum, da man ender med at blive straffet for at køre godt. Det er ikke helt så slemt som i Mario Kart Wii, men det er stadig vildt irriterende (og ja, dem der kører dårligt burde blive straffet for det).

Det nye cockpit-perspektiv er ret pudsigt, da det bruger bevægelsessensorerne i 3DS'en til styring. Det betyder også at 3D-effekten ikke fungerer, og uden 3D giver denne synsvinkel ikke meget mening.

Spiltyperne er velkendte. Der er Grand Prix i tre klasser fra 50 til 150 kubik. Der er også tidskørsel, men det er underligt at denne del ikke er inddelt i klasser, da du så kun kan få gode tider, når du har bygget den perfekte kart. Men du kan downloade ghost-data fra andre spillere som motivation og en slags rangliste. Men man savner en global highscore-liste. Derudover er der de to mindre seriøse spiltyper Balloon Battle og Coin Battle, der især i multiplayer er rigtig sjove.

Med op til otte spillere kan du race lokalt eller online. Lobbyerne fungerer ganske simpelt, og man kan endda personliggøre løbene, når man ikke spiller Grand Prix. Er ens forbindelse i orden, kører multiplayer-løbene glat og uden ryk. Dog savner vi lidt motivation, da der ikke er nogen ranglister at sammenligne sig med, og belønningerne også kan låses op offline.

De nye communities kan godt ende med at være gode, men lige nu er denne funktion stadig låst. Her kan man lave løb med sine egne parametre, og uforstyrret køre løb med sine venner. Det er en funktion, der uden tvivl har stort potentiale, men er relativt begrænset, da man ikke kan deaktivere items enkeltvis, men kun vælge alle, ingen eller ét specifikt item (så der kun er bomber eller skjolde, for eksempel) - og det gælder også kartsne og deres tilbehør.

Online kan alle deltagende spillere nominere en bane, og derefter bliver der trukket lod - et retfærdigt system. Værten kan også danne hold, så man kan køre sammen i co-op mod computermodstandere, eller mod hinanden. Efter fire runder bliver den endelige vinder kåret - det gælder alle spiltyperne.

Mario Kart 7 er et storartet spil, for den samlede pakke hænger utroligt godt sammen, og detaljerne vidner næsten altid om den kærlighed, Nintendo har til sine brands. Det gode soundtrack med forskellige udgaver af det kendte tema er en af disse detaljer. Der er endda små højdepunkter som Instrumental-banen, hvor banens forhold ændrer baggrundsmusikken - mens det stadig holder rytmen. Et godt køb!