Vi har flere gange tidligere fortalt om Magicka, og faktisk også interviewet de svenske udviklere bag spillet og det er der en grund til, for med sin blanding af humor, actionrollespil og multiplayer ser Magicka ud til at kunne blive rigtig sjovt.
Hvad der kunne have været blot endnu en Diablo-kopi, ser her i stedet ud til at blive unik ved at man kan blande otte forskellige magier med højest forskellige resultater. Yderligere er der altid "friendly-fire" slået til i spillet, så kaster du en ildkugle forkert, er det din kammerat du sætter ild til.
Spillet har nu fået en udgivelsesdato, og faktisk vil det allerede være klar til køb og download på PC i morgen, mens en version der kan stå på hylden hos din lokale spilbutik vil være klar den 15. februar.