Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Magic: The Gathering - Duels of the Planeswalkers 2012

Magic: The Gathering - Duels of the Planeswalkers 2012

Vi satte vores bruger Nike til at spille Stainless Games' nyeste Magic-spil. læs med her, hvis du vil vide hvordan det går for en total nybegynder.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Før jeg begynder, må jeg ærligt indrømme at jeg faktisk ikke kender meget til Magic: The Gathering-kortene. Jeg har aldrig spillet med dem, og jeg har ikke rigtig haft interessen for det.

HQ

Derfor er der med nervøs mine, at jeg går i krig med Magic: The Gathering - Duels of the Planewalkers 2012. Halvt forventende en skuffelse, må jeg dog ganske hurtigt konkludere: det er faktisk ret sjovt!

Magic: The Gathering - Duels of the Planeswalkers 2012

Lad os dog lige få styr på en ting, angående spillet. Til trods for en intro med episk musik og en monolog, der leder op til en fortælling, så tilbyder spillet faktisk ingen historie. Introen er det eneste historie i spillet. Hvis man er Magic-fan, og derfor har ventet på at se Magic-historien i levende billeder, så må man desværre stadig vente.

Dette er ligeledes et spil, hvor en iPod helt klart er nyttig, hvis musik skal være en del af oplevelsen. Men det vigtigste ved et spil som det her, når vi snakker om grafik, er om spillet viser tydeligt hvad diverse kort kan, og det gør det heldigvis, sammen med de flotte billeder der er på kortene. Der skal dog langt mere til, før man kan kalde grafikken god.

Dette er en annonce:
Magic: The Gathering - Duels of the Planeswalkers 2012

Spillet er stort set en tro kopi af kortspillet. At spille det på sin konsol eller computer, er stort set identisk med at spille det i virkeligheden (så vidt jeg kan læse mig til). Reglerne er simple: to spillere spiller imod hinanden med 60 kort hver. Disse kort består af forskellige væsner der bruges til at gøre skade (og som i nogle tilfælde har specielle egenskaber), magi der midlertidigt kan forbedre ens kort, og til sidst lande, der afgør om et væsen kan smides på bordet eller ej.

Hver spiller starter kampen med tyve liv, og målet er så at få sin modstanders liv ned til nul. Magic-fans ved naturligvis meget (hvis ikke alt) om det her, så de vil kunne hoppe direkte ind i spillet og føle sig hjemme. Men hvad så med dem af os, der er nybegyndere? Ja, til os er der en træningsbane, samt en række hjælpsomme tips, der hjælper med at forklare spillet. Her kommer min overraskelse: Jeg forstod spillets regler ret hurtigt. Spillet er god til at rådgive nybegyndere i spillets regler og kort.

Alle kan være med her, både eksperter og nybegyndere.

Dette er en annonce:
Magic: The Gathering - Duels of the Planeswalkers 2012

Men at kende spillets regler er kun halvdelen af kampen. For at vinde i dette spil, skal man tænke sig godt om. Det nytter ikke at spille direkte defensivt eller offensivt. En blanding af de to er nødvendigt for at opnå sejr. At skulle tænke over sine træk er altid en god ting, men givet at de kort, man får under en kamp, er tilfældige, så kan man godt ende i en blindgyde, uden muligheder for at komme videre.

Det er frustrerende til tider, men det sørger for at ens eventuelle sejr føles endnu bedre. Dette er især sandt i spillets anden kampagne.
Man har altid mere end en samling kort at spille med, og der er også begrænsede muligheder for at ændre sin samling lidt, for mig var det ikke umagen værd.

Spillet tilbyder i alt tre kampagner, der består af elleve missioner hver, plus en række sidemissioner. Først er der den almindelige kampagne, hvor man slår sine modstandere, og låser op for nye kort. Den næste kampagne kaldes Archenemy, hvor man i selskab af enten to computerstyrede eller menneskelige spillere skal slå en modstander, der er utrolig kraftige kort og dobbelt så meget liv som normalt. Den sidste kampagne kaldes Revenge, og er meget identisk med den første kampagne.

Hvor lang tid spillet tager at køre igennem, afhænger selvfølgelig af hvor godt man kender til spillene i forvejen. Når kampagnen er overstået, kan man spille imod andre folk, enten online eller i split screen. Som altid ved disse spil bliver det for alvor spændende, når man spiller imod et menneske.

Jeg havde det sjovt med Magic: The Gathering - Duel of the Planewalkers 2012. Mere sjov end jeg havde regnet med. Du bliver måske ikke storfan og farer ud og køber en bunke kort, men så længe det varer er spillet sjovt, og både eksperter og nybegyndere er velkomne.

Magic: The Gathering - Duels of the Planeswalkers 2012
Magic: The Gathering - Duels of the Planeswalkers 2012
Magic: The Gathering - Duels of the Planeswalkers 2012
Magic: The Gathering - Duels of the Planeswalkers 2012
Magic: The Gathering - Duels of the Planeswalkers 2012
Magic: The Gathering - Duels of the Planeswalkers 2012
Magic: The Gathering - Duels of the Planeswalkers 2012
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Sjovt og vanedannende, godt multiplayer, sjovt for både fans og nybegynder.
-
Til tider for tilfældigt og frustrerende, begrænsede muligheder med opbygning af sine kort.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Brugeranmeldelser

  • Max Marius
    Jeg begyndte at samle på kortene, 3 uger før spilet kom. »Magic the Gathering - Duels of the Planeswalkers 2012« var netop er udkommet, havde... 8/10

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold