Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Mac Mini (2023)

Et af Apples skarpeste produkter får aldrig rigtig rampelyset, men det fortjener den.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Mac Mini har nærmest alle dage været en af Apples absolutte skjulte skatte. Nej, der er ikke noget nær samme presse-trummerum eller offentlig diskurs omkring den lille aluminiumskasse som der er med MacBook Pro, MacBook Air, iMac eller sågar halo-produktet over dem alle; Mac Pro. Men Mac Mini er stadig den billigste måde at få adgang til MacOS-økosystemet, og forbliver en ret beset solid handel.

HQ

Sådan har det ikke altid været. Netop fordi selve chassiset er så lille, og kølemulighederne så begrænsede, så har Mac Mini i sig selv været begrænset af hvilken generation af Intel chips der var de nyeste det pågældende år, men efter Apple skiftede hele deres line-up ud med Mac Silicon, så har Mac Mini var en central mulighed at få rigtig mange hestekræfter, for færre penge, og på mere pladsbesparende facon.

Mac Mini (2023)

Det nyeste Mac Mini fortsætter i samme spor, ved at opgradere til den nye M2-chip, der i vores resterende tests af MacBook Air, iPad Pro og senest MacBook Pro 16" leverer Apples lovede cirka 20% forøgelse af de basale hestekræfter, hvis altså dit workflow direkte understøtter Apples arkitektur.

Og hvad koster den så? Du kan få en basis Mac Mini med M2 for 5499 kroner. Nej, der hører ikke et tastatur, eller en mus med, men computeren er ellers ready to go, og her får du den basale kunstigt begrænsede M2 med 8 CPU-kerner, 10 GPU-kerner, 8GB RAM og 256GB SSD-plads. Derfra kan prisen stige ret så eksponentielt, til det punkt hvor du kan udstyre den med en M2 Pro for 11.999 kroner. Det er en helt, helt anden pris, og selvom at 8GB RAM synes sløvt, og 256GB synes af af lidt, cloud-plads til trods, så er det fortsat ret let at anbefale en helt ny Mac så lidt.

Dette er en annonce:

Det er desuden præcis den vi har testet, og til basal Photoshop, selv sågar lidt Premier-redigering af diverse EV Hour-videoer, så fungerer Mac Mini fuldstændig upåklageligt. Du har to Thunderbolt 4-porte, 2.5G ethernet, og adskillige USB-A porte, samt HDMI 2.1. Du kan naturligvis mærke særligt RAM-mængden når du kaster dig ud i opgaver som 3D-rendering, diverse former for app-udvikling eller CAD-arbejde, men hele pointen er at disse opgaver let kan reserveres til dem der afsætter flere penge end 5499 til deres Mac. Den billige Mac Mini er for dem der gerne vil have en altmuligmand, og det er denne til punkt og prikke.

Og så er den bare så uendeligt lille også. Den er bare 3,58 centimeter høj. og er 19,70 centimeter lang. Den er let at have med sig rundt i en taske, skulle det være nødvendigt, og er ligeledes let på vægten, eftersom den vejer bare 1.18 kilo. Derudover har vi aldrig hørt Mac Mini, selv under pres, og den er aldrig blevet varmere end "lun".

Mac Mini (2023)

Naturligvis er der mere blikfang i de fancy MacBook Pro-maskiner, det er da klart, men når det gælder hvad Marques Brownlee kalder "performance-per-dollar", så får du mere... ja, Mac, for langt færre kroner og ører, med Mac Mini, og at slutproduktet er så let tilgængeligt, så lille og pladsbesparende og så velfungerende, så er det svært ikke at elske Mac Mini.

Dette er en annonce:

Det skal siges at Apples add-on prissætning er ret åndssvag, til det punkt hvor yderligere 8GB RAM skal koste dig 1800 kroner, og det samme for at få en opgradering til 512GB. 10GB ethernet står dig dog i bare 900 kroner, der synes langt mere fornuftigt.

Men Mac Mini er en fabelagtig lille maskine, og selvom at Apple som ofteste bare prutter dem ud igennem anonyme pressemeddelelser, så fortjener de rampelyset.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold