Den amerikanske nyhedskanal Fox News har fra tid til anden (nogen vil mene konstant) rodet sig ud i nogle uheldige diskussioner, og derfor er det rart at se at de også engang i mellem har tid til nogle lidt lettere emner.
Således tog kanalen i går fat i klippet af Luigi fra det nyeste Mario Kart, som tydeligt viser at den grønklædte blikkenslager-broder gemmer på langt mere kynisme under overfladen, end man lige skulle tro - se klippet lige her.
Har du ikke tidligere fulgt med i sagen, bør du med det samme tage et kig på denne fantastiske video der viser en helt ny side af Luigi og hans kølighed når det gælder racerløb - du vil aldrig mere kunne kigge på ham som den uskyldige og tilforladelige broder.