
Lost Records: Bloom & Rage kommer fra franske Don't Nod, der senest har givet os Banishers: Ghosts of New Eden, men de er måske nok bedst kendt for Life is Strange serien - en serie, som Deck Nine nu primært har overtaget udviklingen af.
Det er sjovt nok netop Life is Strange, mere præcist Life is Strange: Double Exposure, der er grunden til at Lost Records, Bloom & Rage får en betydelig udsættelse. I en pressemeddelelse fortæller Don't Nod CEO Oskar Guilbert, at det ikke ville give mening at udgive de to spil i løbet af det samme efterår, så derfor er Lost Records: Bloom & Rage blevet skubbet til starten af 2025.
Ud af den beslutning kan man så nok også konkludere, at Life is Strange: Double Exposure er det spil, som er længst fremme og derfor mest klar til udgivelse og så er det jo fint, at Lost Records: Bloom & Rage får den tid i ovnen som er nødvendigt.
Let's give both titles the space they need to be enjoyed by our players within the large community we have built. We firmly believe that the wait for Bloom & Rage will be worth it. We look forward to sharing this new adventure, which we hope will become another memorable chapter in the Don't Nod universe.- Don't Nod CEO, Oskar Guilbert
Lost Records: Bloom & Rage vil udkomme i to dele, med cirka en måneds mellemrum. Spillet foregår i 1995 hvor high school-veninderne Swann, Nora, Autumn og Kat begiver sig ud på en "magical summer of self-discovery". Efter 27 år uden kontakt, samles de fire vendinger igen for at konfrontere en dyb hemmelighed, som de ellers havde lovet hinanden aldrig at tale om igen.