Dansk
Gamereactor
hardware-tekster

Logitech Zone Wireless Plus

Designet til hjemmekontoret - Logitechs bud har nogle år på bagen, men fungerer efter hensigten.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Selvom at der for alvor er lys for enden af tunnelen, om ikke andet hvis man spørger Statens Serum Institut, for den globale pandemi - eller bare den danske håndtering af den, så er der fortsat udsigt til masser af hjemmearbejde for dem der kan.

HQ

Det betyder at der stadig er pres på det udstyr du bliver... ja, udstyret med, når hjemmekontoret løbende åbnes, og i den forbindelse anmeldte vi sidste år Jabras bud på et gedigent kontorheadset i form af deres Evolve2 85.

Men også Logitech har i årevis serviceret verdens kontorer, og det nyeste skud på stammen hedder Zone Wireless Plus, et headset der godt står dig i næsten 2000 kroner, men som til gengæld byder på ret fede features.

Logitech Zone Wireless Plus

Men man kan ved første øjekast ikke rigtig se de der 2000 kroner, for ulig Jabra'erne, så er Zone Wireless Plus en kende skrabet at se på, og røre ved. For at holde vægten nede er det bare selve metalskinnen der udgør hele bøjlen, mængden af memoryfoam, eller generel beskyttelse på indersiden af toppen, er minimal. Ydermere er det et on-ear headset, snarere end over-ear, så få timers brug betyder også at du føler det der karakteristiske pres på toppen af hovedet på ørerne. Det hele er, af mangel på et godt dansk ord, "flimsy".

Dette er en annonce:

Til gengæld er der en bøjelighed, en fleksibilitet, som Jabra'erne eksempelvis ikke har, og man kunne let forestille sig at Zone Wireless Plus passer til lidt flere slags hovedformer.

Til gengæld er der masser af features pakket ned i denne lille kompakte størrelse. Der er en 2.4GHz USB-dongle med, der både fungerer til USB-A og USB-C takket være en medfølgende adapter, men det er også muligt at oprette forbindelse med Bluetooth. Desuden er der understøttelse af Logitechs Unifying-tilslutning, som gør at du kan samle flere enheder i samme dongle.

På den ene side der play/pause og volumen op og ned, som begge fungerer glimrende. Desuden er der en simpel ANC-toggle på siden af den ene kop. Det er dog irriterende at tændknappen bare er netop det, en knap, snarere end en slider. Du kan ikke mærke at headsettet er tændt, og det tog noget tid at finde ud af hvornår man skal holde den inde, eller lade vær', for så at igangsætte Bluetooth-parring i stedet.

Den anden side er faktisk en Qi-certificeret oplader til trådløs opladning. Og nej, vi snakker ikke noget semi-proprietært her, der kræver en særlig lader. Vi testede det først på den billigste, ældste Sandberg-lader vi kunne finde, og det virker upåklageligt. Det er lidt noget andet end Jabras udgave.

Dette er en annonce:
Logitech Zone Wireless Plus

Og her fortsætter de gode nyheder altså bare. Takket være den omnidirektionelle dobbelt MEMS-mikrofonopsætning er den aktive støjreduktion overraskende habil, selv når kopperne er så små. Hvorimod du naturligvis kan få mere omfattende støjreduktion fra eksempelvis AirPods Max, så vil den dræbe enhver larm fra hjemmet på et hjemmekontor, eller dine kollegers hot takes ved kaffemaskinen.

Lyden er heller ikke ringe, kan i "Music Mode" spille i rækkeviden 30-13.000Hz. Igen; det er ikke noget B&O-headset, men det fungerer både til Teams-møder, og til Spotify bagefter. Desuden går den cirka 16-17 timer på en opladning, og det er med ANC slået til, som er ret imponerende, den kompakte størrelse taget i betragtning. Mikrofonen er også uhyre imponrende, og er både taktil og fysisk, idet den skal slås ned for at aktivere, men den giver også klar lyd igennem, og er uden tvivl den nok bedste kontormikrofon på et hedaset vi har hørt.

Det er virkelig kun den lidt "flimsy" konstruktion, og muligvis den høje pris, som er værd at brokke sig over. Men man kan dog samtidig argumentere for, at headsettet er utrolig let, og vil nok derfor sidde bedre på en bredere vifte af forbrugere.

Vi kan let anbefale Logitechs bud her.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold