Dansk
Gamereactor
hardware-tekster

Logitech MX Master 3S

Logitech har ikke ændret meget, men MX Master-seriens arv bevares dog stadig.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Logitech genopfrisker og opdatere deres mest afgørende kontorgadgets cirka hver andet år, og selvom at der til tider tilføjes ret signifikante ændringer, så er det nok mere undtagelsen, snarere end reglen. Kigger du på de sidste Logitech MX Master-mus, eksempelvis, som i de sidste 4-5 års mus, så kan det være svært at se hvilken der er den nyeste.

HQ

Det er ikke som sådan nogen kritik, ergonomi er trods alt en ret præcis videnskab, og MX Master har fra starten af været formet efter netop de her relativt relativt videnskabelige betragtninger. Derfor ligner den nye MX Master 3S også sig selv med en drastisk bid taget ud af skallen i venstre side, så hele tommelfingeren kan hvile. Sagt med andre ord? Det er fortsat den mest behagelige mus at bruge til daglig på markedet, og det lidt mere slidstærke og nubrede gummilag på toppen holder den kun endnu mere fast på hånden under brug.

I det hele taget kan man mærke at MX Master fremstilles på en lidt anden måde end andre mus. Måske er det fordi at den primært er designet til kontorbrug, og dermed også aktiv brug i otte timer ad gangen, hver eneste dag i mange år. Jo, gaming-mus bruges også ihærdigt, men det her arbejdsredskab er designet på en sådan måde, så den er en forlængelse af din arm hver eneste dag, og det kan man mærke.

Logitech MX Master 3S

Der er ekstra museknapper her, igen, og de er alle uhyre velovervejede i deres placering. Du har et klik under tommelfingeren, og to ekstra på venstre side, og udover en indstillingsknap til hjulet, så er der altså ikke mere at lege med. Det hele kan dog sættes op via den nye Logitech Options+ suite, som fungerer ganske glimrende, og som byder ret mange avancerede features i et overskueligt layout.

Dette er en annonce:

Samme PTFE-fødder under, samme USB-C ladning, samme konstruktion og stort set samme materialer. Så hvad gør den egentlig til en "3S"? Jo, først og fremmest er der en ny sensor, der fordobler DPI'en fra 4000 til 8000, noget som hårdkogte spilentusiaster sikkert fnyser af, men som er rigeligt for en kontormus. Det betyder måske bare, at den kan bruges til mere responsive opgaver når arbejdsdagen er slut.

Derudover har Logitech arbejdet med deres to centrale knapper, højre- og venstreklik, og siger at de har reduceret støjen fra dem 90%. Det gør sig primært gældende i åbne kontorlandskaber, hvor netop støj kan være frustrerende, men ved at fjerne det tilfredsstillende mekaniske klik, så er de heller ikke helt lige så responsive som tidligere. Det er en lille ting, men you win some, you lose some.

Det er samme MagSpeed elektromagnetiske hjul, og det er, igen, perfekt. Særligt i sin løse indstilling kan man scrolle 1000 linjer per sekund, og det giver en frihed der ikke fås noget andet sted. Der er også MultiPoint-forbindelse til flere forskellige enheder, 2.4GHz og Bluetooth 5.2 på samme tid, ja, det er alt sammen her. Heldigvis vender det sidelæns musehjul også tilbage.

Logitech MX Master 3S
Dette er en annonce:

Igen kan Logitech Options+ gøre underværker for produktiviteten, og jeg har personligt sat min sådan op at de to knapper på venstre side er copy og paste, og at det sidelæns hjul scroller imellem faner. Derudover giver knappen under tommelfingeren direkte adgang til MacOS' Mission Control - alt det her sparer mig aktivt tid hver eneste dag.

Hvis du i forvejen har en relativt ny MX Master, så er 3S ikke en decideret opgradering værd, for tilføjelserne og forbedringerne er der langt imellem. Det forhindrer den dog ikke i fortsat at være et genialt arbejdsredskab.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold