Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Loco Roco 2

Loco Roco 2

Tag på nye eventyr med de syngende og ikke mindst farvestrålende orange klumper. Asmus har smidt fortsættelsen i ryggen på sin lettere støvede PSP.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Loco Roco var forrige sommers helt store hit på redaktionen. Fra hvert kontor kom funky toner og muntre barnestemmer, mens farver, der gav mindelser om syretrip gennem et par 3D-briller, lyste hvert et hjørne op. Og det var ikke uden grund, for Loco Roco viste, at PSP'en kan andet end bragende eksplosioner og lommeversioner af PS2-spil. Og jeg vil allerede nu afsløre én ting; nemlig at Loco Roco 2 på ingen måde er ringere end sin forgænger.

Allerede fra første sekund, ved man det. Den ene fod begynder så småt at vippe i takt med musikken, mens et saligt smil tvinger mit ansigt til at se ganske fjoget ud.

Det vidner om den kvalitet, der blev lagt i det første spil. Det handler stadig om at styre de små klat-agtige Loco Rocoer gennem forskellige baner ved at trykke på to skulderknapper, og derved vippe hele banen. For at hoppe trykkes på begge skulderknapper, og klatvæsnet kan deles i flere stykker ved at trykke på Cirkel-knappen. Det er altså ikke en Nobel-pris i kernefysik, der kræves for at hitte rede i Loco Roco 2, og det er netop charmen ved spillet. Man kunne derfor også tro, at Loco Roco 2 fejler, når nye elementer introduceres. Det gør det overraskende nok ikke.

Undertiden dukker en af de blå MuiMui-mænd op, iført kække stribede badebukser, og skænker dine Loco Rocoer nye evner. Først lærer du at svømme. Ved at holde Cirkel nede, synker Loco Rocoen til bunds. Dette giver spillet en hel ny dimension, da man skal lære, at bevæge sig i væske og håndtere strømme.

Dette er en annonce:

Senere lærer du, at bide dig fast i lianer og bruge dem som afsæt til nye spring. Det virker strålende, og giver lyst til at udforske tidligere baner endnu en gang, for at finde tidligere oversete ting og gemmesteder. Og det er fandens gribende. Der er den klassiske følelse af "Lige en bane til", og man klapper i hænderne af begejstring, når spillet pludselig smider en ny idé ind i mikset.

Mini-spil er der stadig, men de er blevet udbygget og gjort langt mere varierede. Spillets skurk omdanner eksempelvis de små opfindsomme MuiMui-mænd til onde BuiBui-mænd, der angriber i små fly. Efter at have fundet dele til et fly, havner du pludselig i Loco Rocos egen udgave af et R-Type-spil, bare med det twist, at dit fly slæber en evigt voksende Loco Roco efter sig. Eller hvad siger du til, at gætte hvilken Loco Roco ud af fire forskellige former, der kommer først i mål? Du kan også blive sat til at beskytte MuiMui-mændenes hus mod angreb fra BuiBui-fly, hvilket også er underholdende. Det giver spillet lidt ekstra, og selvom Loco Roco 2 sagtens kunne have klaret sig uden disse, er det bare toppen på kransekagen, at få lov til at få lidt action á la pastel farver og munter musik.

Og apropos musik, så sidder den stadig lige i skabet. De forskellige melodier er direkte dansable, og man kan ikke undgå at blive glad i låget efter et par minutters Loco Roco-lydterapi. Det er sådan set bare ærgerligt, at der er forholdsvis meget genbrug. Mange af melodierne er nemlig gengangere, og selvom man fra tid til anden får lejlighed til at lege rytmespil med dem, er mængden af nye numre lidt skuffende. Det samme kan ikke siges om billedsiden, der endnu engang vælter ud af PSP'ens skærm som ud af et overflødighedshorn af farvelade og sukkersøde kreationer. Det er et stærkt design, der stråler, uanset om du besøger jungler, er på arktisk udflugt eller udforsker et skummelt hus.

Alt er dog ikke lutter lagkage. Loco Rocoerne bevæger sig stadig efter egen vilje, hvis de står stille tilstrækkelig længe, hvilket er utrolig irriterende. En evne den lille MuiMui i badebukserne introducerede, noget med at hoppe ekstra højt, faldt fuldstændigt til jorden på grund af en utrolig dårlig forklaring. Jeg kan stadig ikke eksekvere den, og skulle jeg endelig gøre det, så er det 100% held. Det kan naturligvis godt være, at jeg er fattesvag, men en mekanik, der ikke virker hver gang, har ingen eksistensberettigelse i et spil, der er bygget op omkring simplicitet.

Dette er en annonce:

Småfejl er der desværre også et par af. Maskiner der ikke virker korrekt og efterlader dine små væsner i luften frit svævende, gange der bliver aktiveret før tid og ikke lader dine Loco Rocoer komme igennem og lignende, er desværre ikke et særsyn. Sådanne fejl trækker ned på et spil, der ellers er en eminent grund til at eje en PSP.

Loco Roco 2 føles det meste af tiden som glæde, fest, farver og munterhed, koncentreret i en lille UMD-skive. I det store hele er det lykkedes, at tilføre spilformularen lidt ekstra krydderi, og hvis du har en PSP, der bare samler støv, er Loco Roco 2, det helt rigtige spil til at give den lidt nyt liv!

Loco Roco 2
Loco Roco 2
Loco Roco 2
Loco Roco 2
Loco Roco 2
Loco Roco 2
Loco Roco 2
Loco Roco 2
Loco Roco 2
Loco Roco 2
Loco Roco 2
Loco Roco 2
Loco Roco 2
Loco Roco 2
Loco Roco 2
Loco Roco 2
Loco Roco 2
Loco Roco 2
Loco Roco 2
Loco Roco 2
Loco Roco 2
Loco Roco 2
Loco Roco 2
Loco Roco 2
Loco Roco 2
Loco Roco 2
Loco Roco 2
Loco Roco 2
Loco Roco 2
Loco Roco 2
Loco Roco 2
Loco Roco 2
Loco Roco 2
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Sublim lyd- og billedside. Minispillene er sjovere og større end før. Ren spilglæde.
-
For mange småfejl. En kende for kort.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Loco Roco 2Score

Loco Roco 2

ANMELDELSE. Skrevet af Asmus Neergaard

Tag på nye eventyr med de syngende og ikke mindst farvestrålende orange klumper. Asmus har testet fortsættelsen...



Indlæser mere indhold