Little Nightmares 3 Preview: Supermassive overtager fra Tarsier men fastholder autenciteten

Lad os komme direkte til sagen. Når Tarsier Studios overdrager tøjlerne til Little Nightmares-franchisen, og Bandai Namco overlader ansvaret for den til Supermassive Games, kan man blive bekymret for, hvad det betyder for det kommende tredje spil i serien. Vil der blive taget kreative friheder? Vil gameplayet være anderledes? Vil stemningen og opsætningen ændre sig, nu hvor det er en anden kreativ hjerne, der står bag projektet?

Efter at have spillet en kort del af Little Nightmares 3 på Gamescom kan jeg med sikkerhed sige, at ingen af disse bekymringer er berettigede. Little Nightmares 3 er præcis, hvad du kender og elsker ved serien, når det er bedst. Selvom Supermassive står bag denne tredje del af serien, kan man stadig mærke Tarsier Studios' indflydelse i hvert aspekt af spillet.

Little Nightmares 3 føles som den naturlige udvikling og et skridt fremad for serien, med en præmis og et gameplay, der passer perfekt til den unikke opfindsomhed og foruroligende atmosfære, som Little Nightmares er kendt for. Du bevæger dig stadig gennem en 3D-verden fra et sideperspektiv, undgår monstre og store skurke ved at gemme dig og holde dig uden for deres synsfelt, samtidig med at du løser miljømæssige gåder og platformer dig til nye områder. Ånden fra Little Nightmares er intakt i denne tredje installation.

Lad mig fortælle om min oplevelse af spillet. Jeg fik mulighed for at spille Candy Factory-niveauet i co-op med en anden journalist. Målet var som altid i Little Nightmares at nå slutpunktet uden at blive opdaget og brutalt dræbt af hovedskurken, som i denne situation var en forskruet kvinde, der bedst kan beskrives som skoleinspektøren fra dine mareridt.

Da dette var en co-op-demo, spillede jeg som Low, en ung dreng, der kan bruge en skruenøgle til at ødelægge ting og åbne nye områder ved at fjerne bolte. Min samarbejdspartner spillede som Alone, en ung pige, der bruger bue og pil til at aktivere knapper uden for rækkevidde.

Sammen overvandt vi mange forhindringer, såsom en elektrisk vandlækage, et billebefængt mørkt rum og den frygtelige forskruede kvinde, som, når hun opdagede en af os, gik i selvsving og stormede frem for at snuppe os.

Gameplayet virkede ligetil, men med masser af kompleksitet og nuancerede vanskeligheder, især i forhold til tidsvinduerne, når man skulle løse de respektive gåder og udfordringer. Når man først møder den forskruede kvinde, er den umiddelbare tanke at løbe i sikkerhed, men efter et par dødsfald lærer man hendes bevægelser at kende og finder måder at navigere rummet på ved at gemme sig under skriveborde og i kasser.

Dette er klassisk Little Nightmares. Spillet er ikke decideret skræmmende, men det er gennemgående uhyggeligt med en stemning, der får hårene til at rejse sig, især når man står over for nogle af de rædsler, som Supermassive har udtænkt.

Detaljerne i spillet er også bevaret på samme niveau som i de tidligere udgaver. Verden er kærligt udformet med en enorm dybde, selvom man spiller fra en vinkel, hvor man aldrig ser halvdelen af verden. Kulisserne og baggrundene er imponerende og komplekse og får dig til at undre dig over, hvad der sker, før du vender tilbage til at arbejde dig fremad i et forsøg på at flygte fra Spiralens pinsler. Dette er kun et indtryk, jeg har fået efter at have gennemspillet det mørke og dystre Candy Factory-niveau, og derfor vil jeg nu give stafetten videre til Óscar, så han kan dele sine tanker om den lysere (men uden tvivl lige så forskruede) Necropolis-demo.

Tak, Ben! Jeg gætter på, at du var den heldige, der fik lov til at prøve alt det nye indhold, mens jeg sad fast i spillets første kapitel. Men sådan går det, når man ikke er den, der bestemmer! Jeg bærer dog ikke nag - jeg er bare glad for, at jeg fik lov til at udforske Necropolis-niveauet.

Det var faktisk det første spil, jeg prøvede på Gamescom. Det var på en af Xbox Reception-standene, som jeg ikke kunne undgå at bemærke var helt sort, da jeg trådte ind. Hvilken bedre måde at starte en dag på en spilmesse end ved at hoppe ind i et horrorspil i totalt mørke?

Alene, intet mindre! I modsætning til Ben havde jeg ikke en journalist, som jeg kunne kaste efter den forskruede kvinde for at købe mig tid til at flygte. Fanget der, helt alene i mørket, kunne jeg ikke forestille mig en bedre måde at sætte tonen for dagen på.

Spøg til side: Mens Candy Factory bragte mørke og forskruede gyserelementer i forgrunden, bød Necropolis på en anden, men ikke mindre skræmmende atmosfære. Necropolis er afbildet som en ruinby, fyldt med forladte tandhjul og møller. Atmosfæren i dette kapitel er tæt og undertrykkende, forstærket af den konstante lyd af klagesang, der blander sig med vinden.

Med sandklitter og gamle ruiner som baggrund formår denne bane at skabe en følelse af tidløs frygt og mystik, helt i tråd med den uhyggelige stemning, som Little Nightmares er kendt for. I denne demo vågner du op i en fortumlet tilstand, og efter et par meter er du omgivet af sand og stilhed, bortset fra vindens fjerne ekko og det uhyggelige soundtrack.

For at løse gåderne skal du skifte mellem Low og Alone, som hver har unikke evner. Alone bruger en skruenøgle til at aktivere mekanismer og bryde vægge ned, mens Low's bue gør det lettere at nå højder, skræmme krager væk og dræbe biller. Denne mekanik understøtter seriens traditionelle tilgang til gådeløsning, men integrerer nye elementer, der øger kompleksiteten. I min demo fik jeg for eksempel et glimt af fremtidige tilføjelser til spillet, som paraplyer med kragefjer, hvilket jeg syntes var rigtig sejt.

Et af de mest mindeværdige øjeblikke i demoen var mødet med Monster Baby, hovedmodstanderen i dette kapitel. Som nævnt havde jeg, i modsætning til Ben, ikke en journalist ved min side, som jeg kunne ofre til den gigantiske djævlebaby, hvis tingene gik skævt. Så efterhånden som demoen skred frem, og babyen blev ved med at dukke op, steg min frygt for den.

Noget, jeg virkelig godt kunne lide, var, at dette foruroligende væsen ikke kun fungerede som en frygtindgydende fjende, men også som en katalysator for plottets udvikling. I demoens sidste scene (som nok var den, der skræmte mig mest), ser vi Monster Baby i aktion: Den ødelægger en mur og fanger tilsyneladende karaktererne, hvilket leder dem til et nyt sted. Dette er et overbevisende eksempel på, hvordan spillet effektivt kombinerer fjendedesign og jumpscares med narrative elementer.

Overalt kunne man se krager, hvis bure var fyldt med fjer og knogler. Krager, der traditionelt symboliserer død og varsler i forskellige kulturer, bidrog til den dystre stemning - hver eneste detalje i spillet, uanset hvor ubetydelig den kan virke, har en skjult betydning. Og ligesom i Bens demo var der masser af biller i det kapitel, jeg spillede. Masser af dem. For eksempel minder biller og deres æg om det ubehag, man oplevede i det første Little Nightmares-spil med igler. Dette valg af tilbagevendende trusler forstærker seriens tematiske konsistens og den snigende rædsel. Jeg er derfor enig med Ben i, at ånden fra Little Nightmares ikke er forsvundet i denne treer.

Til slut vil jeg sige dette: Hvis du er en fan, der leder efter mere af den uhyggelige spænding, du elsker fra de to første spil, så leverer dette spil på alle fronter. Under Gamescom 2024 fik vi også lov til at prøve Reanimal (fra skaberne af Little Nightmares 1 og 2), hvor der var en bevidst indsats for at hæve Little Nightmares-oplevelsen med nye funktioner (som for eksempel en meget friere kamerabevægelse). Det er svært for mig at se det samme pres for innovation med Little Nightmares 3. Måske skriver vi en artikel, der sammenligner de to spil. Indtil videre vil jeg bare sige, at hvis du er fan af de to første spil og længes efter Little Nightmares-stemningen, så rammer dette spil plet. Og med det giver jeg stafetten tilbage til dig, Ben.

Det er tydeligt, at Supermassive har løst opgaven til punkt og prikke med Little Nightmares 3. Spørgsmålet er nu, hvornår vi får lov til at opleve det fulde spil og kæmpe os gennem de mange uhyggelige niveauer, mens vi løber for livet fra en hel række skræmmende antagonister i forsøget på at undslippe dette helvedesagtige limbo. Indtil videre er Little Nightmares 3 planlagt til en udgivelse i 2025, så hold øje med flere oplysninger og indtryk af denne spændende treer i de kommende måneder.